Kategori arkiver: EU

Fort Europa. Virker det. Og hvem gavner det?
Siden 2015 hvor store strømme af flygtninge bevægede sig op igennem Europa, fordi forholdene i de store flygtningelejrene i nær-område landene var blevet forværret, så EU’s medlemslande forsøgt at lukke både de indre ydre grænser, for at holde flygtninge og migranter ude.
Men hvordan virker det når EU indgår aftaler med tvivlsomme diktatoriske regimer for at de skal holde flygtninge og migranter tilbage. Og hvem har mest gavn af de mange politiske stramninger der er foretaget nationalt i mange medlemslande+

Vi har været til foredrag og debat med migrationsforsker Martin Lemberg-Pedersen.

Kan Marshall hjælp til Afrika mindske presset på EU’s forjættede grænser?
Se mere i TV Udsyn på kanal Fynboen lørdag 9.februar kl. 12.30 – søndag 10.februar kl.16.00. Eller på www.osrtv.dk

Programmet er støttet af Europa-Nævnet, der giver tilskud til debat
og oplysning om det europæiske fællesskab (EU) i ansøgningsrunder hvert år i februar og september.
Følg med på nævnets facebookside: https://www.facebook.com/EuropaNaevnet/ Find mere information på www.europanaevnet.dk.

Medvirkende er MEP Christel Schaldemose, S og MF’erne Søren Søndergård, EL – Bertel Haarder, V – Kenneth Behr, DF og Migrationsforsker Ninna Nyberg og Afrika kender Knud Vilby.

Skal EU sende Marshall Hjælp til Afrika.
Mange af de migranter som søger ind i EU’s forjættede land kommer fra fattige afrikanske lande. Og da FN prognoser siger af befolkningstallet i Afrika næsten bliver fordoblet frem mod 2050, så er der fra flere sider – senest fra de danske socialdemokrater – blevet foreslået at EU skal iværksætte en slags Marshall plan for at skabe økonomisk vækst og øge velstanden i Afrika.
Men hvordan undgår man at hjælpen ender i korrupte diktatorers lommer. Og kan en øget velstand føre til at flere får råd til at tage af sted imod Europas grænser.

Vi har talt med MEP Christel Schaldemose, S og MF’erne Søren Søndergård, EL – Bertel Haarder, V – Kenneth Behr, DF og Migrations-forsker Ninna Nyberg og Afrika kender Knud Vilby.

I en tid hvor dansk politik stort set næsten hver dag byder på nye mere eller mindre gennemtænkte flygtninge og udlændinge politiske forslag. Så har vi som et apropos klippet en montage, hvor migrations forsker Thomas Gammeltoft Hansen og Andreas Kamm nu pensioneret generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp giver deres bud på hvordan Europa kan håndtere flygtninge krisen. Bud der er baseret på mange års forskning og arbejde med flygtninge verden over.

Trump vil melde USA ud af de internationale klimaaftaler. Tyskland erstatter atomkraft med stærkt co2 udledende kulkraft. Og befolkningerne klamrer sig til en middelklassedrøm om øget forbrug og velstand.
Imens stiger den globale gennemsnits-temperatur år for år og konsekvenserne af klimaforandringer bliver mere og mere tydelige. Lige fra permafrosten, der smelter i Alaska til oversvømmelser og vand i kældrene i lille Danmark.
Vi var til klimapolitisk demonstration forud for COP 23 i Bonn, og har klippet en række politiske reaktioner.

Selv om der er sat gang i en rivende udvikling af alternative klimavenlige energikilder og transportformer, så er der i dag langt flere fly i luften og langt flere biler på vejene end tidligere.
Og så har den økonomiske udvikling i folkerige nationer som Kina og Indien, næret den middelklassedrøm, som har været en væsentlig del af den vestlige forbrugskultur i årtier.
Så i dag er der flere og flere, der mener at kampen mod den globale opvarmning også kræver at vi ser på vores forbrug i vores del af Verden.

Verden over – også i Europa og Danmark – arbejdes der målrettet på at udvikle alternative energikilder, der kan erstatte fossile brændsler, som kul og olie der de store syndere når det handler om den globale opvarmning. I mens store aktører har fokus på vedvarende energi som sol og vind, så ser man også flere steder spæde tiltag, der vil udvikle energi neutrale bygninger som f.eks. de såkaldte off-grid huse, der er maksimalt uafhængig af energi udefra.

Når man taler om global opvarmning og klimaforandringer, så tænker man først og fremmest på co2 udledning fra energiproduktion og transport sektoren. Men landbrugsproduktionen har også sin store andel.
I et EU land som Danmark, der har en intensiv landbrugsproduktion anslår man at landbruget står for 16% af den samlede udledning af drivhusgasser, der udover co2 også omfatter metan gasser fra køer og gyllelagre – og lattergas fra husdyrgødning.
Så derfor kan det undre at man ikke klimapolitisk bruger EU’s omfattende landbrugsstøtteordninger til at fremme EU’s egne målsætninger om reduktion at drivhusgasser frem mod 2050.