Et mere menneskeligt Danmark – ja tak!

Verdens Flygtninge Dag blev markeret i Odense med en underskriftsindsamling for et mere menneskeligt Danmark. Opfordringen kommer på et tidspunkt, hvor FN tal fortæller at Verden lige nu har 65,6 millioner flygtninge – hvilket er det højeste antal nogensinde. Imens så har vi i Danmark på 3de år en integrations-minister, der fejrer udlændinge-politiske stramninger med kage i en politisk virkelighed, hvor det er højre-nationale, som Dansk Folkeparti der sætter dagsordenen, når det handler om flygtninge og asylpolitik

Udgivet 2017, GLOBALT, LOKALT | Læg en kommentar

Håndsrækning til udfordrede småbørnsfamilier i Odense.

Home-Start Familiekontakt Odense, har siden 2011 formidlet kontakt mellem frivillige familievenner og småbørnsfamilier, som oplever udfordringer, der truer med at få deres hverdag til at vælte.
Rigtig mange – også almindelige ressourcestærke familier, oplever perioder med manglende overskud til at få hverdagen til at hænge sammen. Her kan familievennen gå ind og aflaste familierne med praktisk hjælp og støtte, således at kriser og opbrud forebygges.
Home-Start Familiekontakt er en tidlig indsats for de familier, der har mindst et barn i førskolealderen. Behovet for støtte er stort og Home-Start oplever, at det stigende behov bl.a. skyldes ændrede familiemønstre, opbrud i familien – og mangel på netværk, oftest i form af bedsteforældre.

Udgivet 2017, LOKALT, SOCIALT | Læg en kommentar

20.juni er ‘Verdens Flygtningedag – en dag med nye triste rekorder.

Endnu engang ser vi rekordhøje flygtninge-tal – sidste år var 66.6 mio. fordrevne over hele verden. Det er 300.000 flere end året før og det højeste nogenside.

Som et apropos viser vi her og i TV Udsyn på kanal Fynboen en debat-dokumentar med titlen “Hvis vi ikke skal skyde dem hvad så”. Medvirkende er bl.a. MF’erne Dan Jørgensen – Socialdemokratiet, Johanne Schmidt Nielsen -Enhedslisten, Jan E. Jørgensen – Venstre, Kenneth Kristensen Berth – Dansk Folkeparti, Professor og Migrationsforsker Thomas Gammeltoft-Hansen, Jesper Brix – Læger uden grænser, Andreas Kamm – Dansk Flygtningehjælp, Trine Christensen – Amnesty International.

Udgivet 2017, EU, GLOBALT | Læg en kommentar

Fixerum i farezonen.

Kirkens Korshær i Odense har siden 2013 drevet et stofindtagelse – og sundhedsrum med stor succes.
Socialt udsatte stofmisbrugere kan indtage deres ulovlige stoffer under trygge og forsvarlige rammer, imens almindelige borgere undgår at møde kanyler og andre junk-rester i opgange og baggårde, hvor misbrugerne ellers har fixet.
Men nu kan stofindtagelses-rummet miste halvdelen af deres budget, når tilskuddet fra statens satspulje udløber til nytår.
Vi har mødt varmestueleder Heinz Wolf, der forklarer hvorfor det vil være godt for flere parter, hvis tilbuddet også kan opretholdes i årene frem.

Udgivet 2017, SOCIALT | Læg en kommentar

Syng i Kor med soul-trioen Ebb & Flow

Den dansk amerikanske pop&soul trio Ebb&Flow inviterer til kor workshop og efterfølgende koncert. Det er hos teater Momentum søndag 18.juni.
Vi har mødt trioen og den lokale korsanger Anita Klausen, der håber at arrangementet kan være med til at inspirere det det odenseanske kor-mijø.

Udgivet 2017, KULTUR | Læg en kommentar

Flexjobbere – Ja Tak!

Herluf Trolle Plejecenter i Odense har med stor succes ansat flexjobbere. 16 borgere med nedsat arbejdsevne kommer 2-20 timer om ugen og aflaster det faste personale, sådan at de kan koncentrere sig om deres kerneopgaver overfor de ældre og demente.
Vi har besøgt en arbejdsplads, der har fået en win win situation ud af at være rummelig.

Udgivet 2017, LOKALT, SOCIALT | Læg en kommentar

Færgehans igen på krydstogt i Odense Kanal.

Den gamle Stige færge har fået en ansigtsløftning og sejler igen på Odense Kanal.
De frivillige i foreningen MF Færgehans tror at den gamle færge kan være med til at åbne øjnene for det potentiale af rekreative muligheder, der på Odense kanal og Stige Ø.
Vi var med til én af flere sejladser hen over sommeren, da by-historiker Anders W. Berthelsen holdt et sejlende foredrag om kanalen, havnen og den gamle færgerute.

Udgivet 2017, KULTUR, LOKALT, OSRTV | Læg en kommentar

Færgehans igen på krydstogt i Odense Kanal


Den gamle Stige færge har fået en ansigtsløftning og sejler igen på Odense Kanal.
De frivillige i foreningen MF Færgehans tror at den gamle færge kan være med til at åbne øjnene for det potentiale af rekreative muligheder, der på Odense kanal og Stige Ø.
Vi var med til én af flere sejladser hen over sommeren, da by-historiker Anders W. Berthelsen holdt et sejlende foredrag om kanalen, havnen og den gamle færgerute.

Udgivet 2017 | 1 kommentar

Over Havet Under Himlen – Kunst på gammel losseplads!

Stige Ø, Odenses gamle losseplads, danner ramme om en udstilling af flettekunst og land art.
Flettekunstnerne Jette Mellgren og Jan Johansen har inviteret danske og udenlandske kolleger til at at give Stige Ø, der i dag er et naturskønt, rekreativt område en duft af kunst og kultur, Over Havet Under Himlen, frem til den 1.november 2017.

Udgivet 2017, KULTUR, LOKALT | 1 kommentar

Over Havet Under Himlen – Kunst på gammel losseplads!

Stige Ø, Odenses gamle losseplads, danner ramme om en udstilling af flettekunst og land art.
Flettekunstnerne Jette Mellgren og Jan Johansen har inviteret danske og udenlandske kolleger til at at give Stige Ø, der i dag er et naturskønt, rekreativt område en duft af kunst og kultur, Over Havet Under Himlen, frem til den 1.november 2017.

Udgivet 2017 | Læg en kommentar