Kategori arkiver: KULTUR

Handicappris til præster🏆💫

Så er der igen blevet uddelt Handicapprisen i Odense Kommune. Prisen, der gives til en organisation, eller enkeltpersoner, som gør noget særligt for mennesker med handicap, gik i år til de to sognepræster Anja og Jonas, som holder særlige gudstjenester for mennesker med udviklingshandicap. Gudstjenester, der betyder så meget, at borgerne fra Odense Værkstederne, der er et beskæftigelses – aktivitets- og samværstilbud for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, indstillede de to præster til årets handicappris. Og det er også noget helt særligt, der forgår, når der er gudstjenester for Odense værkstederne, for hvor en traditionel gudstjeneste er præget af mange ord, der både skal høres og forstås, så har de, nu prisvindende, gudstjenester fokus på mere nonverbale elementer og inddragelse af sanserne. Vi var med til uddeling af Handicapprisen 2024, hvor vi både talte med de glade prismodtagere – men også de borgere, som har indstillet dem til årets pris 👇
Udgivet KULTUR, LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Handicappris til præster🏆💫

Teaterpremiere og Handicaptopmøde

Velkommen til TV Odense min By hvor vi starter med en teaterpremiere hos Momentum, som i sidste uge kunne præsentere deres seneste egenproduktion, ’Hvis Bedre Er Muligt’. En forestilling der med en simpel scenografi og ordet i fokus, beskæftiger sig med tematikken omkring unges mistrivsel i en tid hvor alt er muligt – men hvor følelsen af utilstrækkelighed dukker op – både ude i livet – men også derhjemme når vi har fri. Forestillingen, Hvis bedre er muligt, kan opleves hos teater momentum frem til den 16. november. Og så skal det handle om handicap. For den 5. november afholder Ældre- og Handicapforvaltningen et mini-handicaptopmøde, som skal samle op på, hvor langt man er kommet i arbejdet med initiativer, der blev iværksat på baggrund af et stort topmøde tilbage i april 2022, hvor borgere, pårørende og organisationer var samlet for at komme med bud på, hvad der skal til for at gøre Odense til en endnu bedre by for mennesker med psykisk eller fysisk handicap. Og derfor viser vi her en reportage fra det store Handicap-topmøde, der blev afholdt i Odense Congres Center tilbage i 2022.
Udgivet KULTUR, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Teaterpremiere og Handicaptopmøde

Premiere hos Momentum, Bevar HF og Fremtidens ældrepleje

I den her udgave af Odense ser Rødt viser vi en reportage fra teaterpremiere hos momentum med den seneste egenproduktion, forestillingen ’Hvis Bedre Er Muligt’, der sætter fokus på unges mistrivsel i en tid hvor alt er muligt – og gælder om at nå sit fulde potentiale, både ude i livet – men også derhjemme når vi har fri. Forestillingen skabt til ungdommen – for ungdommen – men også af ungdommen, hvor odenseanske unge har bidraget med vidnesbyrd og tanker, om hvordan det er at være ung i dag. Forestillingen kan opleves hos Teater Momentum frem til 16. november. Vi viser også et indslag fra en demonstration, hvor en gruppe unge HF-studerende demonstrerer mod regeringens uddannelsesreform, der lægger op til at nedlægge både 10.klasse og HF. Og så slutter vi med et kig på fremtidens ældrepleje, som skal kendetegnes af faste tværfaglige teams, velfærdsteknologi og mere inddragelse af civilsamfundet.

Udgivet KULTUR, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Premiere hos Momentum, Bevar HF og Fremtidens ældrepleje

EU og Sweet Home, Chicago

I den her udgave af Udsyn tager vi på arbejdet i Europa Parlamentet i Bruxelles med MEP for Socialdemokratiet, Christel Schaldemose. Vi følger hende på en almindelig arbejdsdag, hvor hun både mødes med journalister, influensers – og stemmer om en stor migrationsaftale i Plenarsalen. Til sidst i udsendelsen tager vi tilbage til 1997, hvor Niller Madsen og Kulturprojektet, Rampelyset rejste til Chicago for at repræsentere Odense Kommune på en international konference om ’Arts and Humanities. Med sig havde de et videokamera og en teatertrup – og det blev senere til en personlige beretning – fra Guds eget land.
Udgivet EU, GLOBALT, KULTUR, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til EU og Sweet Home, Chicago

Hvis Bedre Er Muligt hos Teater Momentum🎭👇

Så har der været premiere på Teater Momentums seneste egenproduktion, ’Hvis Bedre Er Muligt’. Forestillingen sætter fokus på unges mistrivsel, når de to unge karakterer, Ea og Laurits, udfordres af at navigere i en påbudskultur og et præstationssamfund, hvor de hele tiden skal performe, præstere og gøre deres bedste, endnu bedre – både når de er ude i livet – men også når de har fri. Forestillingen er inspireret af bogen, ‘Utilstrækkelig’, skrevet af Christian Hjortkær og af vidnesbyrd, indsamlet fra ungdommen i Odense. Den giver mulighed for at lytte og forstå – og tilbyder et indblik i ungdommen – til alle – også dem, der måske ikke længere er unge, men, trods alt, har været det engang.
Hvis Bedre Er Muligt kan opleves hos Momentum frem til den 16. november 💫
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Hvis Bedre Er Muligt hos Teater Momentum🎭👇

Cykelgade, teaterpremiere, puffbars og Knæk Cancer

I denne udgave af TV Odense min By skal det blandt andet handle om en ny og grønnere Jernbanegade. For gaden er nemlig blevet omdannet til en cykelgade, med grønne korridorer – og plads til kulturelle output fra gadens kulturinstitutioner. Alt sammen som forsøgstiltag, under den grønne mobilitetsplan, der skal bidrage til et klimaneutralt Odense i 2030. Og så skal det handle om teater Momentum, der i den her uge har premiere på egenproduktionen ’Hvis Bedre Er Muligt’ – en forestilling, der er skabt af ungdommen, med ungdommen – for ungdommen og som giver de unge en stemme, i en tid, præget af stigende mistrivsel. Her viser vi en reportage fra Momentums katalogrelease tilbage i august, hvor vi både hører mere om forestillingen ’Hvis Bedre Er Muligt’, men også de mange andre forestillinger, som Momentum har på programmet i den her sæson. Bagefter skal det handle om noget helt andet – nemlig kampagnen ’Puff til de gamle’, hvor odenseanske skoleelever tilbage i foråret producerede deres egne små film om de farlige e-cigaretter – som trods et forbud, fortsat finder vej ud til både børn og unge. Til slut tager vi med til en smuk lysceremoni til fordel for kræftsagen. For i anledning af Knæk Cancer, arrangerede fællesskabet, Stafet for Livet, igen i år, ’Tænd Et Lys, Odense’, som sætter fokus på – og samler ind til kræftens bekæmpelse.
Udgivet ANDET, KLIMA, KULTUR, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Cykelgade, teaterpremiere, puffbars og Knæk Cancer

Odense ser Rødt på Grøn Trafik

I den her udgave af Odense ser Rødt, sætter vi fokus på grøn trafik. Og vi starter i Skibhuskvarteret, der er udvalgt som forsøgsområde under den grønne mobilitetsplan, for hvordan man kan vende trafikhierarkiet på hovedet og udvikle en ny, grøn bydel med mødesteder, fællesskaber og et aktivt handelsliv. Men den plan, der er lagt frem, er ikke faldet i god jord hos gadens erhvervsdrivende og i indslaget møder vi erhvervsdrivende på Skibhusvej, Helle Skov Pedersen, der har sagt klart nej til den plan, som politikerne skal tage stilling til den 29.oktober. Vi viser også et indslag, hvor Klima- og Miljø Rådmand Tim Vermund, forholder sig til kritikken fra erhvervslivet på Skibhusvej og så slutter vi af med et indslag, der forklarer hvilke ændrer, der er sket – også under den grønne mobilitetsplan, i Jernbanegade, som er blevet omdannet til cykelgade – og kulturstrøg.
Udgivet ANDET, KLIMA, KULTUR, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Odense ser Rødt på Grøn Trafik

Café Oda fylder 10 år, trivsel og sund by

Velkommen til Odense min by. Til en udgave hvor det blandt andet skal handle om frivillige sociale tilbud i Odense – og vi starter med et 10-års jubilæum, hos foreningen Cafe Oda, som er et tilbud til voksne med blandt andet angstlidelser Og så skal det handle om et andet frivilligt socialt tilbud, nemlig samtale grupper for unge, som hjælper unge i mistrivsel, men også er et tilbud, der lægger vægt på, at det ikke handler om at nogen skal ”fikses” – men i stedet blive set, hørt – og finde en plads i fællesskabet. Odense Kommune har netop vundet Byplansprisen 2024 for byudviklingsprojektet “Fra gade til by”, og forandringen af Thomas B. Thriges Gade fra trafikeret færdselsåre – til en ny levende og indbydende bydel, med letbanen i centrum. Men det er ikke første gang Odense gør sig bemærket som by for i maj 2022 placerede det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift ”The Lancet Global Health ” Odense blandt 25 af de mest sunde og bæredygtige byer i hele Verden.
Udgivet KLIMA, KULTUR, LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Café Oda fylder 10 år, trivsel og sund by

Fredssange, intimkoncerter og festivalstemning

I denne uge er TV Odense min By fyldt med musik på forskellige måder. Vi begynder hos fortælleren Jens Peter Madsen, der sammen med troubadouren Palle Krabbe har skabt en forestillingen Fre´på jord, som de selv beskriver som ægte fynsk lethed og et aktuelt indspark i en meget tung og alvorlig situation med krig i Europa. Bagefter skal det handle om et kvindenetværk af fynske musikere, som under navnet LunArs har arbejdet sammen på forskellige måder siden 2017. Blandt andet tilbage i 2021, hvor nogle af dem gav små intime koncerter på særlige locations som Havecentret Stige Blomster og caféen Bronx i Bolbro. Og til sidst skal vi have lidt græs under fødderne – og ægte festivalstemning ind i stuen, for som en opvarmning til ’den skæve festival’, der finder sted på torsdag den 19. september og som er en fest for mennesker med fysisk og psykisk handicap, skal vi se en reportage fra en anden handicap-festival, Musik på Plænen, der fandt sted i Nyborg sidste år – og både havde John Mogensen Jam og Kandis-Johnny på programmet.
Udgivet KULTUR, LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Fredssange, intimkoncerter og festivalstemning

Generator 2024

Stemningen var elektrisk, da årets store studiestartsfest i weekenden fyrede op under publikum, der festede løs til dunkende basrytmer på pladsen ved Byens Bro i Odense. Og der var både store navne som Tessa, TopGunn og Kato på programmet under årets Generator Festival, der dog også kunne introducere mindre kendte, både lokale – og upcoming artister. Vi var med, da Generator endnu engang generererede en kæmpe fest, som også skal byde velkommen til byens mange nye studerende.
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Generator 2024