SF Fyn havde inviteret partiformand og klima ordfører Pia Olsen Dyhr og den fynske billedhugger Jens Galschiøt, til at debattere hvad der kom ud af FN’s klimatopmøde COP 21 i Paris.
En debat der afdækkede 2 meget forskellige holdninger til – hvad der skal til for at det skal lykkes at få den globale opvarmning og klimaforandringerne under kontrol inden 2050, som er det ”point of no return” videnskabsmændene i FN’s klimapanel har sat hvis vi, Verden, Kloden skal undgå at flere hundrede millioner mennesker skal blive klimaflygtninge, fordi deres landområder enten er blevet oversvømmet, gået til i ørkendannelse eller raseret af de stadig voldsommere orkaner, der også er et produkt af de menneskeskabte klimaforandringer.