Pressede velfærdsarbejdere har højt sygefravær.
”Medarbejderne er under et kæmpe pres. Nedskæringer gør at man går på kompromis med sin faglighed og bliver syg”. Sådan lyder FOA formand, Nina Skov-Lauridsens kommentar til en ny sygefraværsstatistik fra Odense Kommune. En statistik der siger at de ansatte i ældre – og handicapforvaltningen kommer ind på en kedelig førsteplads med et gennemsnitlig sygefravær på 15 dage om året.
Vi har også talt med den konservative ældrerådmand Søren Windell, der i modsætning til ”vennerne” hos de andre borgerlige partier, mener at det er nødvendigt med hjælp fra Christiansborg, hvis kommunerne skal kunne tackle de kommende års velfærdsudfordringer, når vi bliver flere børn og ældre.