Jura og Beboerdemokrati mod nedrivninger.
Hvad gør man når boligforeningen og kommunen fortæller én at man skal flytte, fordi ens bolig skal rives ned. Og at det ovenikøbet kommer fra Folketinget, der har stemplet din bydel som Ghetto.
Vi har været til beboermøde i Vollsmose Kulturhus, hvor ca. 100 Vollsmose Borgere var mødt frem for at høre om rettigheder og muligheder, når de i løbet af de kommende år skal tvangsflyttes, når deres boliger skal rives ned , som en konsekvens af den omfattende såkaldte ghettolov, der er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.
Mødet var organiseret af Beboer initiativet ”Almen Modstand”, der havde inviteret, jurister og andre bolig politisk kyndige, der er involveret i Ghetto Lovens konsekvenser i Århus og Hovedstadsområdet.