Odense Havn 2025? Soveby eller levende bydel med respekt for historien.

Odense Havn 2025? Soveby eller levende bydel med respekt for historien.
Hvad skal der ske med den del af Odense Havn der endnu ikke er plastret til med hvide betonklodser.
Rygter om et kommende salg af store dele af havnen til en jysk entreprenør, har genåbnet den offentlige debat om hvordan en ny bydel tæt på centrum skal udvikle sig i de kommende år.
En langvarig proces der startede for mere end 20 år siden, hvor der lokalpolitisk blev formuleret en målsætning om at den gamle udtjente industrihavn skulle udvikles til en levende bydel, hvor der også skulle være plads til at bevare noget af den kulturarv, der også er en del af Odenses historie.
En målsætning der igennem årene er blevet udvandet af manglende krav til de private investorer, der ville bygge nyt.

Men da der i 2018 blev begået nogle procedurefejl i forbindelse med nedrivnings-tilladelser af bevaringsværdige pakhuse og siloer, så åbnede der sig en offentlig og politisk debat om hvorvidt den gamle havn, skal rumme mere og andet end profitabelt byggeri til boliger i en ny soveby.

Vi har talt med Andreas Isager fra Byforeningen Odense, der drømmer om både kulturarv og kulturliv og så byrådsmedlemmerne Anders W. Berthelsen og Søren Freiesleben, der sidder idet politiske udvalg for By og Kulturforvaltningen, der står for de lokalplaner, der sætter rammer for bl.a. nyt på Havnen.

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Odense Havn 2025? Soveby eller levende bydel med respekt for historien.
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.