Skal det endelig blive de lediges tur?

Skal det endelig blive de lediges tur?

Er der brug for at få opdateret dagpengesystemet til virkeligheden anno 2021? Ja lyder det nu fra store dele af fagbevægelsen.
Anstændige dagpenge til lønmodtagere, der hyres og fyres på et fleksibelt arbejdsmarked, har igennem årtier igen og igen været fremhævet, som en væsentlig del af den højt besungne danske arbejdsmarkeds model.
Men da dagpengesatsen der oprindelig var beregnet til at dække 90% af den løn man havde som sit forsørgelsesgrundlag, nu igennem flere år er blevet udhulet langsomt men sikkert, så dækker den nuværende dagpengesats på max. 19.322 før skat, kun 47% af gennemsnitslønnen for danske lønmodtagere.
Så nu har Fagbevægelsen Hovedorganisation FH, meget konkret og pragmatisk, foreslået at ledige der opfylder særlige krav, kan få en højere dagpengesats på 2-4.000 kroner ekstra de første 3 måneder af deres ledighed.

Men da FH’s forslag kun vil tilgodese tre ud af fire medlemmer i det store fagforbund 3F, hvor mange har sæsonbetonet arbejde, så har lokale 3F afdelinger, med udgangspunkt i de hjælpepakker, der er bevilliget til arbejdsfordeling under Coronaen,  foreslået at hæve den månedlige sats med 20% – svarende til 23.000 før skat.

Vi har talt med Torben Knudsen fra 3F Byg, Odense, de fynske folketingsmedlemmer Karsten Hønge SF, Victoria Velásques, Enhedslisten og den tidligere socialdemokratiske dagpengehelt Jan Johansen.

Se også: https://osrtv.dk/2020/01/24/skal-dagpenge-systemet-tages-alvorligt/

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Skal det endelig blive de lediges tur?
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.