Stop de kyniske udvisninger til Syrien.
Skal Danmark som det eneste land i Verden, annullere midlertidige opholdstilladelser, og sende flygtninge tilbage til borgerkrig og et regime hvor det er diktatoren og krigsforbryderen Assad, der har magten.
Nej, og det skal ikke være i vores navn, blev der klart og tydeligt sagt da omkring 2000 var mødt frem på Christiansborg Slotsplads den 21. april.
Vi var med da Mellemfolkeligt Samvirke, Dansk flygtningehjælps Ungdom og Venligboerne, bl.a. havde inviteret en gruppe unge udvisnings truede syriske flygtninge, til at fortælle hvorfor de ikke nu ønsker at rejse tilbage til det diktatur, som de og deres familier er flygtet fra.
En støttevent der blev afholdt samtidig med at de fleste af de kilder – som Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen har angivet som grundlag for at erklære Damaskus provinsen, som et sikkert område – er stået frem og har taget afstand fra de konklusioner, der har dramatiske konsekvenser for de mennesker, der har fået inddraget deres opholdstilladelse.
Se også: https://osrtv.dk/2021/04/17/nye-ofre-signalpolitikkens-hellige-navn/