739 unge odenseanere mangler læreplads. Måske godt nyt på vej.

739 unge odenseanere mangler læreplads. Måske godt nyt på vej.

Det er ikke nyt, at unge der gerne vil en erhvervsuddannelse, kommer i klemme når de skal have en læreplads ude i de private virksomheder. Lige nu siger tørre tal at der i Odense Kommune er 739 erhvervskole-elever, der mangler en læreplads. En situation der stresser eleverne. Men også en situation, der sender kedelige signaler på et tidspunkt, hvor både Odense og resten af Danmark mangler faglært arbejdskraft.

Så derfor har Odense Kommune taget et nyt initiativ til en samarbejdsaftale, hvor flere skal bidrage til at løse et fælles problem. Erhvervslivets brancheorganisationer har i aftalen forpligtet sig på at hjælpe med at åbne døre til de lokale virksomheder – Erhvervs-skolerne skal styrke deres læreplads-opsøgende arbejde – Og så skal elevorganisationen hjælpe med at erhvervskole-elever er klar til at indgå lærepladsaftaler allerede på grundforløbet.

Vi var med da aftalen blev præsenteret på Odense Rådhus, og talte med hhv. Dirk Voss og Dan Johansen, der repræsenterede byggebranchen. Elevrepræsentant, Kaja Nielsen og en håbefuld borgmester Peter Rahbæk Juel.

Se også: http://osrtv.dk/2017/10/11/verden-uden-faglaerte/

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til 739 unge odenseanere mangler læreplads. Måske godt nyt på vej.