Mere Letbane deler endnu engang Odense Byråd.

Mere Letbane deler endnu engang Odense Byråd.

Skal Odense have mere Letbane?  Imens der stadig arbejdes på at blive klar til at åbne skinnerne fra Hjallese Station i Syd til Tarup Centret i Nordvest, så har borgmesterforvaltningen i Odense Kommune bedt selskabet Odense Letbane om en udredningsrapport, hvor byrådet kan få et overblik over hvad det vil koste på plusser og minusser at iværksætte en Etape 2, der skal køre fra Seden i NØ til enten Sukkerkogeriet eller ZOO tæt på Centrum.
De hårde tal siger at de samlede anlægsudgifter for etablering af en Etape 2, kan blive enten 1.445 eller 2.057 milliard, afhængig af om linjen til ZOO skal med eller ej.
De gode argumenter er at Letbanen passer med ambitionen om at Odense skal være co2 og Klimaneutral i 2030. At transporten på skinner giver bedre rammer for bløde trafikanter, som fodgængere og cyklister. Og at den nye etape skal gøre Vollsmose mere attraktiv for kommende investorer når beboersammensætningen og boligmassen skal ændres i de kommende år.

Men de borgerlige Venstre, Konservative og DF, der automatisk siger nej når man fremhæver Vollsmose, vil hellere have ingenting eller særlige trafikbaner til bybusser, der i dag kan køre med EL, imens både de Radikale, Enhedslisten og SF siger ja, med den forudsætning, at der kommer en med-finansiering fra staten. Noget der i disse dage forhandles om i forbindelse med en større national infrastrukturplan.
Borgmesteren og Socialdemokratiet er positive, Men vil gerne vente med at tage en beslutning til næste år, hvor Etape 1 er kommet i gang og byråds-valget i november er overstået.

se også: https://osrtv.dk/2021/04/23/letbane-droemme-vaek-koebenhavneri-motorvejsbroer/

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Mere Letbane deler endnu engang Odense Byråd.
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.