Søstre frikendt juridisk set.

Søstre frikendt juridisk set.
Så er der kommet en juridisk afklaring på en række hårde beskyldninger mod foreningen ”Søstre mod Vold og kontrol”. Advokatfirmaet Horten har netop afleveret en juridisk vurdering, af de tvivlsspørgsmål, som bl.a. det konservative byrådsmedlem Tommy Hummelmose, har stillet til foreningens troværdighed i flere omgange.
Tvivlsspørgsmål der har handlet om hvorvidt foreningen udelukker medlemmer eller frivillige. Hvorvidt foreningen lægger pres på medlemmer eller frivillige. Om foreningen har begået dokumentfalsk, og om foreningen har berøringsangst overfor kvinder i muslimske familier. 4 beskyldninger, der nu er blevet afvist ud fra et juridisk synspunkt.
Foreningen Søstre mod Vold og kontrol blev stiftet i 2020, hvor der både lokalt og nationalt, var kommet et stort politisk fokus på negativ social kontrol i bl.a. lukkede indvandrermiljøer. Og i november 2020, kunne foreningen indgå en 3 årig samarbejdsaftale med Odense Kommune. En lokal aftale der gav et årligt tilskud på 500.000, der sammen med nogle nationale puljer på i alt 5.8 millioner gav foreningen en umiddelbar god økonomi til både at uddanne frivillige Søstre, men også at lønne 3 fastansatte ledere. Noget der måske var med til at igangsætte en række kritiske påstande fremsat på sociale medier. Påstande som den konservative Tommy Hummelmose, fik sat på byrådets dagsorden i flere omgange, indtil byrådets økonomiudvalg, den 26.januar i år besluttede at bekoste en uvildig advokatundersøgelse, der nu har afklaret hvorvidt der er juridisk hold i de fremsatte påstande.
Vi har talt men hhv. partner ved advokatfirmaet Horten, Rikke Søgård Berth, Tommy Hummelmose og borgmester Peter Rahbæk Juel om en undersøgelse, der har kostet Odense Kommune 770.000 kroner.
Det er ikke lykkes os at få en kommentar fra foreningen ”Søstre mod vold og kontrol”. Men på Fyens.dk er direktør Maja Løvstrup citeret for at ” advokatundersøgelsens konklusioner, var “forventelige” og at ”nogen mangler viden om vores arbejdsmetoder, og det tager vi til efterretning. Vi vil fremover være tydeligere i vores kommunikation om, hvordan vi arbejder ”

Søstre frikendt juridisk set kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen – sendetider på https://osrtv.dk/sendetider/

Se også “Pigen på Altanen” https://www.youtube.com/watch?v=roaBt2CmnEE&t=841s

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Søstre frikendt juridisk set.
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.