Grønt Skønt eller Grådigt.

Grønt Skønt eller Grådigt.
Odense skal være Danmarks Grønneste Storby. Det har man kunne høre i mange politiske skåltaler og læse i de sidste mange kommuneplaner, vedtaget af et stort flertal i Odense Byråd.
Men når lokale ideer om grønne åndehuller kommer i konflikt med private erhvervsinteresser der ønsker at tjene penge på nyt byggeri, så er de lokale politiske beslutningstagere sjældent i tvivl om hvem, der skal tildeles ret. Aktuelle eksempler der stadig kan nå at ende med noget grønt, er den lille sø på den gamle slagterigrund og en længere varende uenighed om et etagebyggeri klods op af den lille arkitektoniske oase Gerthasminde på Vesterbro.
Beboerforeningen i Gerthasminde og Odense Kommune blev i 1987 enige om at sikre det oprindelige særpræg. Noget der i 1990 og 91 blev udmøntet i en lokalplan og en kvarterplan, der indskærpede at der ikke skal være yderligere bebyggelse i det område, der er tæt bebygget og at det på sigt burde være et friareal måske en kvarterspark. Et synspunkt som de kommunale myndigheder fastholdt i 2003 – 2012 – og 2018, hvor ejeren af Falen 21,  KC Nielsen Fonden, ville bygge nyt på garagegrunden Falen 20, som de havde købt for at overholde oprindelige krav om bebyggelsestæthed.    
Et synspunkt, der så pludselig blev væk, da der i 2020, blev taget en politisk beslutning om at udarbejde en helt ny lokalplan, der kun omfatter adressen Falen 20. En helt særlig lokalplan der nu i april 2022 åbner op for at der kan  bygges en ny 3-etagers boligblok i et i forvejen tæt bebygget område.
Den nye lokalplan der har mødt modstand hos beboerne i og omkring Gertahasminde, er nu blevet sendt i offentlig høring af et flertal i kommunens økonomiudvalg, hvor det indtil videre kun er Enhedslisten og SF, der har taget forbehold imens byrådets største parti, Socialdemokratiet ikke vil tage endelig stilling førend høringsfasen er afsluttet.
Vi har talt med beboerformand Sonja Nielsen og byrådsmedlemmerne Søren Freiesleben, EL – Socialdemokratiets Niklas Kandemir og den konservative By & Kulturrådmand Søren Windell.

Grønt Skønt eller Grådigt. kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen

Se også: https://osrtv.dk/2020/05/27/kan-folkevalgte-bedre-byudvikling-odense/ og https://www.youtube.com/watch?v=Nr8H7iiQiOk

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Grønt Skønt eller Grådigt.
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.