Digitalisering øger ulighed.

Digitalisering øger ulighed.
TV Odense ser Rødt har i denne udgave set på den fagre nye digitale verden, hvor Banker ikke vil udbetale kontanter til social udsatte, når de skal have deres retmæssige førtidspension eller kontanthjælp. Og selv om e-Boks, netbank, nøglekort, mobil pay og de rigtige apps på telefonen burde gøre hverdagen nemmere for de fleste, så oplever 20% af danskerne at de har svært ved at begå sig i det fagre nye digitale samfund, hvor der f.eks. er blevet langt imellem de fysiske banker og posthuse, hvor man kan betale sine regninger på et girokort, der bliver behandlet af et menneske man kan se i øjnene.
Vi har talt med SF’s rådmand Brian Dybro, der er vred fordi der i forbindelse med et udbud om Odense kommunes bankforretninger, ikke er lykkes at få et bud fra en bank, der vil håndtere kontantudbetalinger til den gruppe af udsatte borgere, der ikke har en NemKonto. Og så har vi besøgt Kirkens Korshærs varmestue i Nørregade, Odense, hvor de frivillige stort set hver dag skal hjælpe brugerne med problemer i den digitale adgang til penge og myndigheder.
Der er også en omtale af en lokal fejring den ukrainske uafhængighedsdag 24.august, hvor foreningen Ukrainere i Odense inviterer til musik, dans og marked på Sortebrødre Torv.
Sidst i programmet finder du en reportage om et socialt skævt sundhedsvæsen, der ikke er gearet til at tage imod socialt udsatte borgere, der i gennemsnit lever 20 år kortere end en almindelig velfærdsdansker.
Digitalisering øger ulighed. Kan også ses i dit TV på kanal Fynboen https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere om skæv sundhed på https://www.youtube.com/watch?v=vgLyfeSTMV0&t=1s
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Digitalisering øger ulighed.
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.