Odense Dumpet i Retssikkerhed Igen.

Odense Dumpet i Retssikkerhed Igen.
Så har der igen været fejl i behandling af sager der har ført til økonomiske sanktioner af kontanthjælpsmodtagere. Ankestyrelsen har i en stikprøvekontrol i april måned set på 64 sager i 14 kommuner og fundet fejl i 85% af sagerne, der har ført til at bl.a. borgere, der er vurderet som ikke-arbejdsmarkedsparate har mistet deres kontanthjælp i op til 3 måneder.
Odense er en af de medvirkende kommuner, hvor Ankestyrelsen har fundet fejl i 8 ud af 10 sager. Ved en lignende stikprøvekontrol sidste år, var Odense også i top med 10 ud af 11 fejlbehandlinger, der førte til økonomiske sanktioner af i forvejen fattige kontanthjælpsmodtagere.
Vi har talt med Enhedslistens Byrådsmedlem Reza Javid, der også er særlig kritisk overfor en lokal praksis, hvor det er et særligt ”sanktionsteam” der ikke har personlig kontakt til de berørte borgere, der sagsbehandler de skærpede rådighedssanktioner, der nu i forbindelse med stikprøvekontroller i både 2022 og 2023 har haft store fejlprocenter.
Så nu foreslår Enhedslisten at Odense Kommune nedlægger de særlige sanktionsteam – og at man straks tilbagebetaler penge til de fejlbehandlede borgere, der har indgået i Ankestyrelsens stikprøvekontrol – og at
man revurderer alle sanktionssager fra det sidste år med henblik på at betale tilbage til ramte borgere i tilfælde af fejl.
Enhedslisten forslag skal behandles i det politiske udvalg for beskæftigelses og socialforvaltningen den 6.juni
Odense Dumpet i Retssikkerhed Igen. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=5M7ZxkAxL8Q
Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Odense Dumpet i Retssikkerhed Igen.
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.