Grøn Mobilitet med Blå toner.

Grøn Mobilitet med Blå toner.
Så kom den. En Grøn Mobilitetsplan, der skal være med til at gøre Odense Kommune klimaneutral i 2030. En plan der langt hen af vejen er et udtryk for et ønske om bred politisk konsensus og et behov for at komme i gang med noget hurtigst muligt. Så derfor er kontroversielle, såkaldte trafikøer, hvor man med inspiration fra den belgiske by Gent ville begrænse benzin og dieselbilers adgang til bl.a. centrum, erstattet med hastighedsbegrænsninger ned til 20 km/t på hhv. gader i centrum, handelsgader som Skibhusvej, boligveje, skoleveje og større indfaldsveje, der endnu ikke sat navn på. Mange elementer er indtil videre beskrevet som åbningstræk og eksperimenter, imens anslåede reduktioner bygger på prognoser og forhåbninger, som bla. at der gives tilladelse til at sænke farten på Motorvejen og at minimum 40 % af den odenseanske bilpark vil være EL biler i 2030. 
Vi har talt med hhv. Klimarådmand Tim Vermund Socialdemokratiet, SF’s Brian Dybro, den radikale Susanne Crawley, de konservatives Søren Windel og så Venstres Christoffer Lilleholt, der udlægger aftalen som en klar borgerlig sejr for privatbilismen.
TV Odense min By viser også en slags annonce for Ny Cirkus festival på Odense Havn og en historie om Nørkleri imod mistrivsel på Kulturmaskinen.
Grøn Mobilitet med Blå toner kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ 
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=wvmpbr9JmJU&t=1085s
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Grøn Mobilitet med Blå toner.
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.