Fællesskaber i nyt netværkshus og klimamarch

I denne udgave af TV Odense min By skal vi med til åbning af et såkaldt. Huset der ligger i den gamle banegårdsbygning og drives af Røde Kors har fokus på fællesskaber og står klar med en håndsrækning til mennesker, der har behov for støtte fra frivillige i Røde Kors. Der er blandt andet tilbud om sprogcafe, sundhedstilbud, q-net for voldsramte kvinder og foreningen Social Sundhed, der hjælper sårbare borgere med at navigere i sundhedssystemet. Og så har Røde Kors valgt også at have et særligt fokus på sårbare unge, der oplever at mistrives. Her er blandt andet aktiviteter som fællesspisninger, kreacafé og et helt nyt projekt, hvor der også er mulighed for at spille musik. Og søndag 2. juni afholdt Klimabevægelsen i Odense Folkets Klimamarch forud for det kommende valg til Europa Parlamentet. Klimaet er rykket et par pladser ned i vælgernes bevidsthed – til fordel for krig og sikkerhed, selvom klimaforandringerne ikke holder pause fordi der er krig i Ukraine. Der er brug for handling nu, sagde Morten Lisberg, der i sin tale til demonstrationen også talte om at et grønt EU-Parlament kan gøre en forskel for de klimaforandringer der i disse år er meget synlige, også i Europa.
Udgivet KLIMA, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Fællesskaber i nyt netværkshus og klimamarch
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.