Handicappede, Hjemløse og Livreddende Organisationer

I den her udgave af Odense ser Rødt sætter vi blandt andet fokus på næste års budgetaftale, som prioriterer kernevelfærd med midler til ældre og skoler – men hvad med det specialiserede socialområde? Det har vi spurgt formand for LEV, Odense, Jon Boje Jensen, om. Og så skal det handle om NGO’en Antidote Danmark, der – igen – kæmper for overlevelse, når deres støtte fra SSA-puljen udløber i 2025. Organisationen drømmer om at komme på finansloven, så de kan få ro til at udføre deres livreddende arbejde, som de har udbredt over alt i landet. Vi viser en reportage fra da Antidote Danmark indledte deres første odenseanske samarbejde tilbage i 2020. Og så skal vi, som et apropos til hjemløsedagen, der fandt sted den 17.oktober, med til Udsatte-Festival, der blev holdt i Munke Mose i 2022. Til sidst viser vi en reportage fra en lysceremoni, der fandt sted sidste år, i anledning af Knæk Cancer-kampagnen. Lysceremonien finder sted igen i år den 24. oktober fra kl. 18.15-19.15 på Platan Pladsen i Odense.
Udgivet ANDET, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Handicappede, Hjemløse og Livreddende Organisationer
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.