Borgerrådgiver modarbejdet, Jobcenter ofre og Fuck Dobbeltmoral

I den her udgave af Odense ser Rødt ser vi nærmere på et brev, som den nu afgående borgerrådgiver i Odense Kommune, Helle Tolsted Eriksen, har sendt til Byrådet, hvor hun beskriver de sidste par år af sin ansættelse som værende præget af ” utryghed, kritik, manglende opbakning og en nagende frygt for at miste sit job.” Vi har talt med Reza Javid fra Enhedslisten, der på baggrund af brevet og beskrivelserne fra Helle Tolsted Eriksen, havde fremsat nogle forslag til, hvordan funktionen kan styrkes i fremtiden. Forslagene blev fremlagt på økonomiudvalgsmødet onsdag den 29. januar, men de mødte ikke opbakning. I stedet skal de nu behandles i byrådet, da Enhedslisten brugte standsningsretten. Vi viser også et indslag, som handler om de mennesker, som står i situationer, hvor man kan have gavn af hjælp fra netop en borgerrådgiver. For i netværket jobcentrets ofre oplever flere, hvordan de har udviklet både angst og fobier, overfor det system, de ellers troede ville hjælpe dem. Og netop de oplevelser fortalte de om til dialogmøde med daværende Beskæftigelses- og Socialrådmand, Brian Dybro tilbage i 2018. Til sidst i udsendelsen kan du – i anledning af Danmarksindsamlingen 2025, der finder sted den 1. februar se et indslag med billedhugger – og provokunstner Jens Galschiøt, der forud for Danmarksindsamlingen for 10 år siden, tilbage i 2015, gjorde opmærksom på, at selvom vi giver millioner til verdens fattige, så fjerner politikerne faktisk milliarder fra de selv samme fattige. Derfor havde Jens Galschiøt doneret en skulptur til Danmarksindsamlingen – en stor fuckfinger, til dobbeltmoralen.
Udgivet KULTUR, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Borgerrådgiver modarbejdet, Jobcenter ofre og Fuck Dobbeltmoral
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.