Odense ser Rødt på – måske- diskriminerende ghettolovgivning

I den her udgave af Odense ser Rødt har vi sat fuldt fokus på den kontroversielle ghettolovgivning fra 2018, som, igen i de her dage, fylder i mediebilledet. For torsdag den 13. februar udtalte generaladvokaten ved EU-domstolen, at det er hendes vurdering, at ghettoloven og dens nedrivninger og tvangsflytninger er et udtryk for ulovlig forskelsbehandling på baggrund af etnicitet. En vurdering, der kan have betydning for danske retssager, som køres ved EU-domstolen, hvor beboere, der er blevet opsagt eller genhuset fra almene boliger i blandt andet Mjølnerparken på Nørrebro, har lagt sag an mod Social- og Boligministeriet. For selvom Generaladvokatens forslag ikke er den endelige afgørelse, så er det alligevel et praj om, hvilken retning en endelig afgørelse hos EU-domstolen kan gå. Og netop som et apropos til det, viser vi en reportage, der går helt tæt på sagen om den – måske- diskriminerende ghettolovgivning. Til sidst i udsendelsen kan du se et indslag om konsekvenserne af ghettoloven. For det er gået hårdt ud over boligområder som Vollsmose, hvor lovens konsekvens er at 1000 lejligheder skal rives ned og tæt på 3000 beboere tvangsflyttes.
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Odense ser Rødt på – måske- diskriminerende ghettolovgivning
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.