Digital førstehjælp og udsatte festival

I denne udgave af Odense ser Rødt sætter vi fuld fokus på det digitale. For Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden – og selvom mange af os måske befinder os godt med digitale selvbetjeningsløsninger – så er der en stor gruppe danskere som ikke er redet med på den digitale bølge. I Odense Kommune har man siden 2023 haft et projekt hvor medarbejdere fra Borgerservice rykker ud på forskellige lokationer i byen. Bl.a. på Cafe Paraplyen i Nørregade, hvor de sidder klar til at hjælpe borgerne med alverdens digitale udfordringer. Det er også veldokumenteret at den stigende digitalisering er med til at øge uligheden. Og knapt 25% af danskerne har brug for hjælp til digitale selvbetjeningsløsninger. En del af dem er socialt udsatte som ofte lever kaotiske liv, hvor mobiltelefoner med MitID og Dankort ikke er en fast del af tilværelsen: Der er også blevet langt imellem fysiske banker og posthuse hvor man kan betale sine regninger på et girokort der bliver behandlet af et menneske man kan se i øjnene. Vi møder både Kirkens Korshærs varmestue i Nørregade der har brugt lang tid på at hjælpe brugerne med det digitale – og vi møder også en vred daværende Beskæftiges- & Socialrådmand der langer ud efter bankerne. Til sidst tager vi med til Udsatte Festival i Munke Mose, som var arrangeret af de hjemløses egen organisation SAND, sammen med Landsforeningen af Væresteder og Avisen Hus Forbi tilbage i 2022.

Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Digital førstehjælp og udsatte festival
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.