I den her udgave af Odense min By, viser vi blandt andet et indslag fra Ungetilbudsdagen, hvor mere end 30 frivillige sociale foreninger – men også kommunale tilbud til unge, der har det svært, viste sig frem på en slags markedsplads. Du kan også se en reportage hhv., om den fynske mælkeproducent Torben Hansen og hans omkring 200 jerseykøer, der bliver fordret med nye fodertilsætninger, der både fremmer mælkeproduktionen OG mindsker køernes udslip af klimaskadelig metangas, men også om glade køer, der blev lukket på græs. Til sidst i udsendelsen kan du se et interview med Klimarådmand i Odense, Tim Vermund, om de ellers planlagte trafikale omlægninger i Skibhuskvarteret, der skal vende trafik-hierarkiet på hovedet, blandt andet på den tæt trafikerede Skibhusvej. For de planer er netop blevet udskudt med et år – en beslutning, der kommer i kølvandet på et lovforslag fra Christiansborg, som længe har skabt usikkerhed, om hvorvidt de ellers planlagte tiltag, der nu er udsat til foråret 2026, overhovedet kan gennemføres.
UdgivetKLIMA, LOKALT, POLITISK, SOCIALT|Kommentarer lukket til Hjælp til Unges Mistrivsel, Glade Køer og Trafikplaner på Pause
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2