Forfatter arkiv: OSRTV

Frivillige i Fremtidens Ældrepleje, 1. Maj og 40 års Fødselsdag

I den her udgave af Odense ser Rødt ligger vi ud med en god nyhed fra ældreområdet i Odense. For ligesom det er tilfældet i alle landets kommuner, så ser man, også i Odense, ind i en fremtid, hvor der bliver flere ældre – men også færre til at tage sig af dem. Der er behov for mange og flere forskellige løsninger – en af dem, er et tættere samarbejde mellem det professionelle og det frivillige. Og i Odense har man, i samarbejde med Røde Kors, indgået en ny partnerskabsaftale, der skal styrke omsorgen for byens ældre. Du kan også se en stemningsreportage fra årets 1. maj, Arbejdernes Internationale Kampdag, som, traditionen tro, blev markeret med taler fra både politikere og faglige organisationer i Kongens Have i Odense. Til sidst i programmet sender vi en fødselsdagshilsen – og en kærlig tanke til Niller Madsen – i anledning af Odense ser Rødts 40 års fødseldag, den 2. maj med et remixet, poetisk videodigt om, hvorfor Odense ser Rødt hedder – Odense ser Rødt.
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Frivillige i Fremtidens Ældrepleje, 1. Maj og 40 års Fødselsdag

Udsyn Markerer 80-året for Danmarks Befrielse

I år, den 4. maj er det 80 år siden at Danmark blev befriet og i den anledning kan du i den her udgave af Udsyn se en længere montage med vigtige begivenheder, der fandt sted i Odense under de fem forbandede år. Du kan også se en reportage fra sidste års befrielsesdag, hvor der i Nyborg blev lagt 4 nye snublesten på 4 forskellige adresser, for 4 mænd og modstandsfolk, som blev ofre for den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig og så kan du komme med på byvandring i Skibhus med fokus på en række dramatiske begivenheder, der fandt sted i kvarteret under besættelse, men også med på Historiens Hus og en tidligere udstilling om befrielsessommeren 1945, der udover en masse glæde, også var præget af hævn og kaos. Til sidst i programmet kan du opleve et stykke opera fra den fynske opera – forestillingen Die weiße Rose, der handler om et ungt søskendepar, Hans og Sophie Scholl, der blev dømt til døden, for deres modstand imod nazisternes diktatur.
Udgivet HISTORIE | Kommentarer lukket til Udsyn Markerer 80-året for Danmarks Befrielse

1. maj med respekt for lønmodtagere og velfærd

1. maj var i år traditionen tro en dag fyldt med faner, taler og musik. De fremmødte nød en øl og en pølse i det gode vejr mens talerne kom vidt omkring verdenssituationen, pension, beskæftigelsesreform, oprustning, respekt – og ikke mindst arbejdsulykker og et konkurrencepræget arbejdsmiljø der bare de sidste år har resulteret i større dødsulykker på arbejdspladser. Et emne som både Enhedslistens Victoria Velásquez og Socialdemokratiets Thomas Skriver Jensen brugte tid på i deres taler. Vi har klippet en lille foreløbig discountreportage fra en 1. maj i solskin i Kongens Have i Odense.
Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til 1. maj med respekt for lønmodtagere og velfærd

Frivillige skal styrke ældreomsorgen i Odense💡

Røde Kors og Odense Kommune har indgået en ny partnerskabsaftale, der skal styrke omsorgen for byens ældre. For ligesom det er tilfældet på landsplan, så ser man, også i Odense, ind i en virkelighed, hvor der bliver flere ældre, samtidig med, at færre har lyst til at tage sig af dem. En udfordring, der kalder på flere løsninger – blandt andet et styrket – og tættere samarbejde mellem det professionelle og det frivillige – og netop det, skal partnerskabsaftalen altså bidrage til, når frivillige fra Røde Kors, i samarbejde med medarbejderne fra ældreplejens faste tværfaglige teams, skal afprøve nye måder at støtte de ældre på – ved at skabe tryghed og nærvær i hverdagen og bane vej for flere fællesskaber. Men selvom der nu ligger en helt formel partnerskabsaftale, så er det altså ikke nyt, at en stor organisation, som Røde Kors bidrager på ældreområdet, blandt andet igennem vågetjenesten, hvor frivillige sidder ved døende i livets sidste dage og timer. Og netop betydningen af det, blev der også talt om på mandagens møde, der foregik på Plejehjemmet Frederiksbroen, hvor både kommune, frivillige, medarbejdere – og pårørende var repræsenteret 👇
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Frivillige skal styrke ældreomsorgen i Odense💡

Løb for Palæstina 🕊️

Lørdag den 26. april kom det landsdækkende fundraising-event ’Løb for Palæstina’ forbi Odense. Løbet, der foregår over tre dage – og på tværs af Danmark, sætter fokus på frihed, retfærdighed og genopbygning af Palæstina og samler ligeledes ind til formålet. Ved sidste års løb, blev der indsamlet 215.000 og håbet er, at beløbet bliver endnu højere i år, hvor der samles ind til fordel for Red Barnets arbejde i Palæstina, hvor mere end 500.000 børn i Gaza lige nu har et akut behov for hjælp 💡👇

Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Løb for Palæstina 🕊️

Løb for Palæstina, flettekunst og International musik

I denne udgave af TV Odense min By starter vi lørdag den 26. april hvor det landsdækkende fundraising-event ’Løb for Palæstina’ kom forbi Odense. Et løb, der foregår over tre dage, og på tværs af Danmark og som sætter fokus på frihed, retfærdighed og genopbygning af Palæstina. I år blev der samlet ind til fordel for Red Barnets arbejde i Palæstina, hvor mere end 500.000 børn i Gaza lige nu har et akut behov for hjælp. Og så skal vi en del år tilbage i tiden, til dengang, hvor Stige Ø blev indtaget af flettekunst – og landart i udstillingen, Mellem Himmel og Hav, hvor danske og udenlandske pile­flettere udstillede skulpturer og installationer i pil og genbrugsmaterialer, der formede området som et slags skulpturelt landskab. Vi slutter med musik fra forskellige kontinenter, som et apropos til en kommende koncert i Galleri Galschiøt, der tirsdag den 29. april inviterer til Inuitkoncert med musikere fra Alaska, Grønland og Danmark. Og det er altså ikke første gang Galleri Galschiøt danner rammen om.
Udgivet GLOBALT, KULTUR, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Løb for Palæstina, flettekunst og International musik

Fællesspisning, Demokratidag, Dyr Konfirmation og Kulturnats-Nostalgi

I den her udgave af Odense ser Rødt ser Rødt kan du se en reportage fra et stort fællesspisningsarrangement på Odense Rådhus, hvor 360 odenseanere havde meldt sig til. Arrangementet på rådhuset, er en del af Danmark spiser sammen – et initiativ fra Folkebevægelsen mod ensomhed, der hvert år i uge 17 og uge 45 sætter fokus på fællesskaber og bekæmpelse af ensomhed igennem et hav af fællesspisningsarrangementer – store som små – rundt om i hele landet. Du kan også komme med til Demokratidag på CampU, hvor over 500 8. klasses elever fra skolerne i Odense Nord fredag før påske, stiftede bekendtskab med demokrati og demokratiske værdier – noget der er særlig vigtigt, i en tid, præget af krig og konflikt og kamp om værdier. Du kan også se en reportage om den dyre konfirmation. En stor livsbegivenhed for de fleste, men for nogle – og et stadigt stigende antal familier – er det altså også en begivenhed, forbundet med bekymringer og ondt i maven, det er nemlig langt fra alle, der har råd til at bruge store summer på fejringen. Og det mærker man også hos organisationen, Dansk Folkehjælp, der i en årrække har uddelt konfirmationshjælp til fattige familier på overførselsindkomst, og som også hvert år oplever en stigning i antallet af ansøgere. Til sidst i udsendelsen viser vi, i anledning af Kulturens Døgn den 30. april, et lille kulturnats-nostalgisk sammenklip fra Kulturdøgnets forgænger – nemlig dengang i 0’erne hvor det hed kulturnatten.
Udgivet KULTUR, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Fællesspisning, Demokratidag, Dyr Konfirmation og Kulturnats-Nostalgi

En flygtning krydser sit spor – og opvarmning til 1. maj

I den her udgave af Udsyn viser vi – i anledning af 50-året for Saigons Fald, en dokumentar hvor vi følger bådflygtningen My tilbage i fodsporene på hans flugt fra Vietnam, hvor konflikten mellem nord og syd – og USA, trak lange skygger i årtier efter Vietnam-krigens afslutning. Du kan også se to reportager, som en slags opvarmning til Arbejdernes Internationale Kampdag – 1. maj, hhv., om social retfærdighed – og social dumping i EU, men også om den lidt særlige 1. maj 2023, hvor solen godt nok skinnede fra en skyfri himmel, men hvor både FH-Forkvindens exit og det nedkølede forhold mellem fagbevægelsen og socialdemokraterne, alligevel skyggede lidt.
Udgivet GLOBALT, HISTORIE, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til En flygtning krydser sit spor – og opvarmning til 1. maj

Fællesspisning mod ensomhed💫

Torsdag den 24. april var 360 odenseanere samlet til fællesspisning – et årligt tilbagevendende arrangement, der er blevet til på initiativ fra bl.a. Frivilligcentret og Ensomhedscharteret Odense. Fællesspisningen er en del af Danmark spiser sammen – et initiativ fra Folkebevægelsen mod Ensomhed, der hvert år i uge 17 og uge 45, sætter fokus på fællesskaber og bekæmpelse af ensomhed igennem et hav af fællesspisningsarrangementer – store som små – rundt om i hele landet. Vi var med til den store fællesspisning på Rådhuset, der både bød på sang, samvær, god mad, god stemning – og som, efter alt at dømme, igen i år, var en stor succes⭐️👇
Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Fællesspisning mod ensomhed💫

Hjælp til den dyre konfirmation💡

Så er det igen blevet konfirmationstid – en stor og vigtig livsbegivenhed, men også en begivenhed, forbundet med bekymringer og ondt i maven for nogle familier. Det er nemlig langt fra alle, der har råd til at bruge store summer på fejringen og børnene mærker forskellen, når familien ikke har råd til konfirmation. Men heldigvis er der hjælp at hente hos flere organisationer, blandt andet Dansk Folkehjælp, der i år har uddelt 2500 kroner i konfirmationshjælp til fattige familier på overførselsindkomst. Vi har talt med Pia Kimer, der er formand for den lokale Odense-afdeling af Dansk Folkehjælp, som beretter om en stigning på knap 50 pct i antallet af ansøgere i år, sammenlignet med sidste år.👇
Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Hjælp til den dyre konfirmation💡