Forfatter arkiv: OSRTV

Handicappris til præster🏆💫

Så er der igen blevet uddelt Handicapprisen i Odense Kommune. Prisen, der gives til en organisation, eller enkeltpersoner, som gør noget særligt for mennesker med handicap, gik i år til de to sognepræster Anja og Jonas, som holder særlige gudstjenester for mennesker med udviklingshandicap. Gudstjenester, der betyder så meget, at borgerne fra Odense Værkstederne, der er et beskæftigelses – aktivitets- og samværstilbud for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, indstillede de to præster til årets handicappris. Og det er også noget helt særligt, der forgår, når der er gudstjenester for Odense værkstederne, for hvor en traditionel gudstjeneste er præget af mange ord, der både skal høres og forstås, så har de, nu prisvindende, gudstjenester fokus på mere nonverbale elementer og inddragelse af sanserne. Vi var med til uddeling af Handicapprisen 2024, hvor vi både talte med de glade prismodtagere – men også de borgere, som har indstillet dem til årets pris 👇
Udgivet KULTUR, LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Handicappris til præster🏆💫

Mini-Handicap Topmøde i Odense💡👇

Tirsdag den 5. november havde Ældre- og Handicapforvaltningen indbudt til et møde, der i sin miniudgave skulle fungere som en slags opfølgning på en række initiativer, der blev sat i værk efter et stort topmøde, der blev holdt tilbage i 2022, hvor borgere, organisationer og fagfolk skulle komme med bud på, hvad der skal til for at gøre Odense en bedre by for mennesker med psykisk eller fysisk handicap. Vi var med på mødet her anno 2024, hvor der blev talt om borgerinddragelse, socialfaglig opkvalificering og overgang fra ung til voksen på et område, der ofte har stået bagerst i den velfærdspolitiske kø, men hvor der også er sat gang i et arbejde, der gerne vil gøre det bedre 👇

Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Mini-Handicap Topmøde i Odense💡👇

Teaterpremiere og Handicaptopmøde

Velkommen til TV Odense min By hvor vi starter med en teaterpremiere hos Momentum, som i sidste uge kunne præsentere deres seneste egenproduktion, ’Hvis Bedre Er Muligt’. En forestilling der med en simpel scenografi og ordet i fokus, beskæftiger sig med tematikken omkring unges mistrivsel i en tid hvor alt er muligt – men hvor følelsen af utilstrækkelighed dukker op – både ude i livet – men også derhjemme når vi har fri. Forestillingen, Hvis bedre er muligt, kan opleves hos teater momentum frem til den 16. november. Og så skal det handle om handicap. For den 5. november afholder Ældre- og Handicapforvaltningen et mini-handicaptopmøde, som skal samle op på, hvor langt man er kommet i arbejdet med initiativer, der blev iværksat på baggrund af et stort topmøde tilbage i april 2022, hvor borgere, pårørende og organisationer var samlet for at komme med bud på, hvad der skal til for at gøre Odense til en endnu bedre by for mennesker med psykisk eller fysisk handicap. Og derfor viser vi her en reportage fra det store Handicap-topmøde, der blev afholdt i Odense Congres Center tilbage i 2022.
Udgivet KULTUR, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Teaterpremiere og Handicaptopmøde

Premiere hos Momentum, Bevar HF og Fremtidens ældrepleje

I den her udgave af Odense ser Rødt viser vi en reportage fra teaterpremiere hos momentum med den seneste egenproduktion, forestillingen ’Hvis Bedre Er Muligt’, der sætter fokus på unges mistrivsel i en tid hvor alt er muligt – og gælder om at nå sit fulde potentiale, både ude i livet – men også derhjemme når vi har fri. Forestillingen skabt til ungdommen – for ungdommen – men også af ungdommen, hvor odenseanske unge har bidraget med vidnesbyrd og tanker, om hvordan det er at være ung i dag. Forestillingen kan opleves hos Teater Momentum frem til 16. november. Vi viser også et indslag fra en demonstration, hvor en gruppe unge HF-studerende demonstrerer mod regeringens uddannelsesreform, der lægger op til at nedlægge både 10.klasse og HF. Og så slutter vi med et kig på fremtidens ældrepleje, som skal kendetegnes af faste tværfaglige teams, velfærdsteknologi og mere inddragelse af civilsamfundet.

Udgivet KULTUR, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Premiere hos Momentum, Bevar HF og Fremtidens ældrepleje

EU og Sweet Home, Chicago

I den her udgave af Udsyn tager vi på arbejdet i Europa Parlamentet i Bruxelles med MEP for Socialdemokratiet, Christel Schaldemose. Vi følger hende på en almindelig arbejdsdag, hvor hun både mødes med journalister, influensers – og stemmer om en stor migrationsaftale i Plenarsalen. Til sidst i udsendelsen tager vi tilbage til 1997, hvor Niller Madsen og Kulturprojektet, Rampelyset rejste til Chicago for at repræsentere Odense Kommune på en international konference om ’Arts and Humanities. Med sig havde de et videokamera og en teatertrup – og det blev senere til en personlige beretning – fra Guds eget land.
Udgivet EU, GLOBALT, KULTUR, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til EU og Sweet Home, Chicago

Unge vil bevare HF📣

Lidt mere end 100 studerende demonstrerede onsdag den 30.oktober imod regeringens planer om at nedlægge Hf-uddannelsen. Regeringen vil i stedet oprette en ny toårig erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, den såkaldte epx, som kombinerer praksis og teori og giver adgang til erhvervs- og visse professionsuddannelser og samtidig skærpe adgangen til de treårige gymnasiale uddannelser hhx og stx ved at hæve karakterkravet til 6, 0. Men de unge demonstranter, som studerer på den kreative Hf-flow uddannelse, frygter at regeringens uddannelsesreform vil skabe et a og et b-hold – og, at man risikerer at tabe en masse unge undervejs, som måske har brug for mere tid eller de særlige – friere rammer, som Hf tilbyder👇
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Unge vil bevare HF📣

Hvis Bedre Er Muligt hos Teater Momentum🎭👇

Så har der været premiere på Teater Momentums seneste egenproduktion, ’Hvis Bedre Er Muligt’. Forestillingen sætter fokus på unges mistrivsel, når de to unge karakterer, Ea og Laurits, udfordres af at navigere i en påbudskultur og et præstationssamfund, hvor de hele tiden skal performe, præstere og gøre deres bedste, endnu bedre – både når de er ude i livet – men også når de har fri. Forestillingen er inspireret af bogen, ‘Utilstrækkelig’, skrevet af Christian Hjortkær og af vidnesbyrd, indsamlet fra ungdommen i Odense. Den giver mulighed for at lytte og forstå – og tilbyder et indblik i ungdommen – til alle – også dem, der måske ikke længere er unge, men, trods alt, har været det engang.
Hvis Bedre Er Muligt kan opleves hos Momentum frem til den 16. november 💫
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Hvis Bedre Er Muligt hos Teater Momentum🎭👇

Ny Jernbanegade indviet 💡🚴‍♂️

Jernbanegade ser ikke længere ud, som vi ellers kender den. For gaden er, henover sommeren – og i to etaper, nemlig blevet omdannet til cykelgade og fungerer som et slags levende eksempel på den Grønne Mobilitetsplans ambitioner, om at skabe flere klimavenlige byområder, med fredelige veje og forbedrede forhold for cyklister og gående – og plads til kultur og levende byliv. Vi var med, torsdag den 24. oktober, da anden og sidste etape af Jernbanegade blev indviet🌏👇
Udgivet KLIMA, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Ny Jernbanegade indviet 💡🚴‍♂️

Cykelgade, teaterpremiere, puffbars og Knæk Cancer

I denne udgave af TV Odense min By skal det blandt andet handle om en ny og grønnere Jernbanegade. For gaden er nemlig blevet omdannet til en cykelgade, med grønne korridorer – og plads til kulturelle output fra gadens kulturinstitutioner. Alt sammen som forsøgstiltag, under den grønne mobilitetsplan, der skal bidrage til et klimaneutralt Odense i 2030. Og så skal det handle om teater Momentum, der i den her uge har premiere på egenproduktionen ’Hvis Bedre Er Muligt’ – en forestilling, der er skabt af ungdommen, med ungdommen – for ungdommen og som giver de unge en stemme, i en tid, præget af stigende mistrivsel. Her viser vi en reportage fra Momentums katalogrelease tilbage i august, hvor vi både hører mere om forestillingen ’Hvis Bedre Er Muligt’, men også de mange andre forestillinger, som Momentum har på programmet i den her sæson. Bagefter skal det handle om noget helt andet – nemlig kampagnen ’Puff til de gamle’, hvor odenseanske skoleelever tilbage i foråret producerede deres egne små film om de farlige e-cigaretter – som trods et forbud, fortsat finder vej ud til både børn og unge. Til slut tager vi med til en smuk lysceremoni til fordel for kræftsagen. For i anledning af Knæk Cancer, arrangerede fællesskabet, Stafet for Livet, igen i år, ’Tænd Et Lys, Odense’, som sætter fokus på – og samler ind til kræftens bekæmpelse.
Udgivet ANDET, KLIMA, KULTUR, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Cykelgade, teaterpremiere, puffbars og Knæk Cancer

Odense ser Rødt på Grøn Trafik

I den her udgave af Odense ser Rødt, sætter vi fokus på grøn trafik. Og vi starter i Skibhuskvarteret, der er udvalgt som forsøgsområde under den grønne mobilitetsplan, for hvordan man kan vende trafikhierarkiet på hovedet og udvikle en ny, grøn bydel med mødesteder, fællesskaber og et aktivt handelsliv. Men den plan, der er lagt frem, er ikke faldet i god jord hos gadens erhvervsdrivende og i indslaget møder vi erhvervsdrivende på Skibhusvej, Helle Skov Pedersen, der har sagt klart nej til den plan, som politikerne skal tage stilling til den 29.oktober. Vi viser også et indslag, hvor Klima- og Miljø Rådmand Tim Vermund, forholder sig til kritikken fra erhvervslivet på Skibhusvej og så slutter vi af med et indslag, der forklarer hvilke ændrer, der er sket – også under den grønne mobilitetsplan, i Jernbanegade, som er blevet omdannet til cykelgade – og kulturstrøg.
Udgivet ANDET, KLIMA, KULTUR, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Odense ser Rødt på Grøn Trafik