Forfatter arkiv: OSRTV

Prisbelønnet projekt-Davinde Fælled 🌱💫

Tilbage i december måned blev lokale ildsjæle bag projektet Davinde Fælled hædret med titlen som Årtiets Borgerne Bestemmer Projekt. Det skete ved et stort arrangement på Odense Rådhus, som markerede 10-året for uddeling af midler fra den kommunale pulje ’Borgerne Bestemmer’, der siden 2014 har støttet mere end 170 borgerdrevne projekter ude i lokalområderne. Og det var altså Davinde Fælled, der løb med den fornemme titel. Her har mere end 60 frivillige bidraget til at forvandlet det, der engang var en stor tom sportsplads, til en i dag vild naturhave, med højbede, lege- og aktivitetsplads, madpakkehytte og meget mere, men mest af alt også et samlingssted for områdets borgere, der mødes til fællesspisning og forskellige andre aktiviteter. Vi har besøgt Davinde Fælled og talt en af de lokale ildsjæle bag det nu prisbelønnede projekt 👏👇
Udgivet ANDET, KLIMA, KULTUR, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Prisbelønnet projekt-Davinde Fælled 🌱💫

Unge åbner bæredygtig Pop-Up Swopshop ♻️🌏

Har du tøj hængende i skabet, som du ikke bruger? Så har du i weekenden den 17, 18 og 19. januar mulighed for – med god, grøn samvittighed- at bytte det til noget nyt og lækkert genbrugstøj, når Ungdomscenter Højstrup slår dørene op for en såkaldt Swopshop i Kongensgade 13 i Odense. Konceptet er enkelt; Man medbringer sit brugte tøj og når man afleverer det, får man coins, som kan bruges til at købe nyt brugt tøj i butikken. Den bæredygtige swopshop er blevet til i et samarbejde mellem Odense Renovation, Zirkel, Bronx i Bolbro og så Ungdomscenter Højstrup, der hører under Ung Odense. Den har åbent fredag fra kl. 15-19, lørdag fra kl. 10-15 og søndag fra kl. 10 til 14 i Kongensgade 13, hvor de unge står klar til at tage imod 💫👇
Udgivet KLIMA, LOKALT | Kommentarer lukket til Unge åbner bæredygtig Pop-Up Swopshop ♻️🌏

Love Electron, kunst der kan sættes strøm til ⚡

Hvad sker der, når teknologi møder kunst? Netop det udforsker tech-art udstillingen Love Electron, der viser værker og installationer, som er skabt af – og med unge i Odense. Som navnet antyder, består værkerne af forskellige elektroniske installationer med lys, lyd, AI, VR og meget mere og så er der også rig mulighed for, som gæst, at få aktiveret sanserne, samt at af prøve forskellige eksperimenterende – og elektriske oplevelser. Udstillingen er både åben for skoleklasser, men også øvrigt publikum og kan opleves i Kunstbygningen Filosoffen frem til den 18.januar fra kl. 10-17 💡👇
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Love Electron, kunst der kan sættes strøm til ⚡

Fre’, Hurra for Café Oda, Love Electron og egoer

I den her udgave af Odense min By kan du blandt andet se en reportage om forestillingen ’Fre’ på Jord’, hvor fortæller Jens Peter Madsen og troubadour Palle Krabbe med – ægte- fynsk lethed kommer med et aktuelt indspark der, i en verden fyldt med konflikt, krig og ufred, skal tænde et lille håb ved også, igennem fortælling og sange om fred, at mindes de mange erfaringer, som verden har, med at leve i fred. Vi viser også en reportage om den frivillige sociale forening, Café Oda, der de sidste 10 år har gjort en stor forskel for mennesker, der lider af angst. Du kan også se en reportage om udstillingen Love Electron, der første gang åbnede i 2020 og som dengang fokuserede på forholdet mellem menneske og maskine. Udstillingen, der er skabt af unge fra Ung Odense, er nu tilbage i en 2025 udgave, hvor værkerne gør brug af både lys, lyd, AI og virtual reality. Til sidst i udsendelsen viser vi et Poetry Slam om egoer og influensers.
Udgivet KULTUR, LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Fre’, Hurra for Café Oda, Love Electron og egoer

Vold mod børn, Diversitet i Kunst og Poetry Slam

I den her udgave af Odense ser Rødt kan du blandt andet se en reportage om en barsk fotoudstillingen, Ser I mig nu?, der sætter fokus på vold mod børn. Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem to dokumentarfotografer og Børns Vilkår og den kan opleves på Platan Pladsen bag Magasin i Odense frem til den 7. februar. Vi viser også en reportage fra et talkarrangement hos Teater Momentum, der bød på både musik, ølsmagning – og så en vigtig samtale med Ph.d. og forsker Nadia Mansour om diversitet og repræsentation i kunst. Bagefter kan du se et indslag – også fra Teater Momentum, da forumteatergruppen 5240 Act Now med deres forestilling ’ Hjemme Bedst’, satte fokus på temaet minoriteter, racisme og diskrimination tilbage i 2022. Til sidst i udsendelsen kan du opleve en Poetry Slam konkurrence fra sommeren 2024, der fandt sted under Spoken Word festivalen.
Udgivet KULTUR, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Vold mod børn, Diversitet i Kunst og Poetry Slam

Mistrivsel og Mønsterbrydere

I den her udgave af Udsyn – Verden i Odense ser vi nærmere på unges mistrivsel i to reportager, hhv. om online-initiativet, støttepunktet.dk, der giver et samlet overblik over alle de tilbud, der eksisterer i Odense kommune og hvor unge med ondt i livet kan få hjælp. Vi viser også en længere reportage, der søger en forklaring på, hvorfor en femtedel af alle danske børn og unge mistrives og har tegn på psykisk sygdom i deres opvækst. Efter det kan du møde pigen på altanen, som er en fortælling om en Nadia Mansour, der i en meget ung alder besluttede sig for, at tage sit eget opgør med social kontrol og familiens forventning til en god og rigtig datter. Og til sidst i programmet viser vi en reportage om Ali Najei, der allerede inden han fyldte 25, havde afsonet 8 års fængsel for røverier, narkosalg, brandstiftelse og grov vold. Et liv i et kriminelt miljø, som Ali heldigvis har fundet en vej ud af – for i dag lever han af at være coach og foredragsholder.
Udgivet ANDET, SOCIALT | Kommentarer lukket til Mistrivsel og Mønsterbrydere

Diversitet i kunst kan gøre op med fordomme👇

Torsdag den 9.januar var der hos Teater Momentum i Odense taste og talk arrangement, hvor der både blev budt på ølsmagning – og musik – men nok så vigtigt en alvorlig samtale med Ph.d. og forsker Nadia Mansour, om diversitet og repræsentation i kunst og kultur. For ligesom det er tilfældet i mange andre samfundsarenaer, så fylder minoriteter markant mindre i kunsten og kulturen, end de gør i befolkningen. Men diversitet og repræsentation i kunst og kultur har afgørende betydning, dels fordi det afspejler nuancerne i samfundet, men også fordi, det kan være med til at nedbryde fordomme og stereotype billeder af en bestemt gruppe mennesker. Vi var med til arrangementet der udover talk med Nadia Mansour også bød på musik fra kunstneren Melissa Inya.
Udgivet KULTUR, POLITISK | Kommentarer lukket til Diversitet i kunst kan gøre op med fordomme👇

Vold i barndommen sætter spor for livet 🖤

Ser I mig nu? Det er titlen på en barsk fotoudstilling, der igennem 22 voksne menneskers beretninger, sætter fokus på vold mod børn og de konsekvenser, det har at vokse op i et hjem med vold – for vold i barndommen sætter spor for livet. Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Børns Vilkår og dokumentarfotograferne Andreas Haubjerg og Louise Serup. Den kan lige nu – og frem til den 7.februar – opleves på Platan Pladsen bag Magasin i Odense.
Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Vold i barndommen sætter spor for livet 🖤

Arbejdspligt, Bilfri skoler og Fodbold for Livet

Odense ser Rødt ser i den her udgave nærmere på regeringens arbejdspligt overfor ikke-vestlige ledige, der er trådt i kraft her fra 1.januar 2025. Men i Odense kommune var man allerede før sommerferien klar med en 37 timers arbejdspligt overfor ikke-vestlige borgere via et helt nyt job- og integrationshus, hvor borgerne skal igennem et forløb på 37 timer om ugen, der har fokus på sprog og undervisning i dansk samfunds- arbejdsmarked- og kulturforståelse. Vi ser også nærmere på forsøget med bilfri skoler, som blev introduceret tilbage i marts 2024, blandt andet på Risingskolen, som vi besøgte en kold – og trafikeret morgen. Og til sidst i programmet kan du se en reportage fra DM i indendørs fodbold for socialt udsatte, der tilbage i foråret sidste år spillede fodbold for livet.
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Arbejdspligt, Bilfri skoler og Fodbold for Livet

Børnehuse, socialt- og digitalt ansvar og skadeligt støj

I den her udgave af Udsyn viser vi reportager fra hhv. første spadestik til tre nye børnehuse i Vollsmose i de bygninger, der engang husede HC. Andersen Skolen, men også et helt nybygget børnehus i Bellinge, der har fokus på kunst, æstetik og sanser. Vi tager også med Cafe Paraplyen og KFUM på Social Drive Out hos udsatte odenseanere, der af forskellige årsager ikke kommer ud af deres hjem og så ser vi også på EU’s omfattende internetlovgivning, den såkaldte DSA, der trods sit store omfang, fortsat har svært ved at holde tech-giganterne ansvarlige, når ulovligt indhold, krænkelser og trusler spredes på nettet. Til sidst i udsendelsen kan du se en reportage fra et borgermøde om et halvhjertet udspil til hvordan man kan dæmpe den sundhedsskadelige støj, der rammer 8.000 odenseanere, som bor tæt på den fynske motorvej.
Udgivet EU, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Børnehuse, socialt- og digitalt ansvar og skadeligt støj