Fastelavn er mit navn.
Hvorfor er det børnene klæder sig ud, rasler ved dørene og slår katten af tønden, imens vi spiser fastelavnsboller. Vi har sammen kulturhistoriker Leif Søndergård og en gadeteatertrup fra det hedengangne Rampelyset strikket en historie sammen, der rækker tilbage til den mørke middelalder.
Kategori arkiver: HISTORIE
Fastelavn er mit navn.
Tidens Samling. Også et besøg værd i efterårsferien.
Tidens Samling. Også et besøg værd i efterårsferien.
Tidens Samling der kalder sig selv kalder sig selv for ”museum for klæder, form og bolig i det 20.århundrede” er en god chance for at huske eller blive klogere på de nære ting i et århundrede, der i et større historisk perspektiv var tid med store og markante forandringer, både socialt, økonomisk og teknologisk.
Vi har klippet en reportage fra dengang hvor vi besøgte samlingen i vinterferien, hvor man dengang som nu i efterårsferien, kan møde ”Fruerne i Stuerne”, der kan give et besøg ekstra kolorit med fortællinger om det man ser.
Imens vi stadig husker! Folkestrejke August 43.
Imens vi stadig husker! Folkestrejke August 43.
Hede augustdage i Odense 1943 med strejker, sabotager og gadekampe, var stærkt medvirkende til at den danske regering senere på året opgav en dybt kompromitterende samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt.
Odense ser Rødt har mødt en række øjenvidner og tidligere modstandsfolk, der tog del i nogen af de vigtigste begivenheder i Odense, under den tyske besættelse af Danmark 1940-45.
Se evt. også vores omtale af Historiens Hus aktuelle udstilling om Befrielsessommeren 1945.
Befrielse med glæde, hævn og kaos.
Befrielse med glæde, hævn og kaos.
Befrielses-sommeren 1945, er titlen på aktuel udstilling, hvor Historiens Hus fortæller om et Odense, der de første mange måneder efter befrielsen fra den tyske besættelsesmagt, befandt sig i en brydningstid, hvor det der skulle være fred og frihed også var kaos og usikkerhed fordi de kendte samfunds-strukturer, var blevet opløst.
Vi har besøgt udstillingen og talt med historiker Andres Skov, der bl.a. fortæller om en by med mange modsatrettede følelser og dagsordener. Hvem skulle der gøres op med. Og hvem skulle have magten og historien efter en besættelse, der både havde været præget af samarbejde og modstand.
Udstillingen ”Befrielses-sommeren 1945” kan ses på Historiens Hus, Klosterbakken 2, Odense til og med 24.september.
J.P. Koch. Den gode kapitalist, der ville bygge Danmark.
J.P. Koch. Den gode kapitalist, der ville bygge Danmark.
I dag er de fleste danske byer af en vis størrelse omkranset af forstæder, der især i 60’erne blev til på initiativ af byggematadoren Jens Preben Koch, der igennem 3 årtier var med til realisere arbejdere og andre lønmodtageres middelklassedrøm om at være herre i eget hus med have og garage til egen bil. En historie der lige nu bliver fortalt i Kulturarv-Boxen ved Tarup Centret i Odense.
Vi var med til åbningen og talte med forfatter og historiker John Rendboe, der i sin bog ”J.P. Koch – Manden der ville bygge Danmark” begejstret fremhæver Jens P. Koch, som en ganske særlig entreprenør, der gjorde det meste på sin egen måde.
Vi har i indslaget venligt fået lov at vise klip fra Orion Films portræt af J.P. Kochs arbejde i 60’erne. En film der også kan ses i sin fulde længde i Kulturarvboxen, der står ved Tarup Centret til og med 7.september.
Skal historien snuble i hellig privat ejendomsret?
Skal historien snuble i hellig privat ejendomsret?
Et odenseansk bidrag til et større europæisk kunstprojekt, der mindes, de der blev ofre for de nazistiske forbrydelser under 2.verdenskrig, kan nu stoppe inden det bliver sat i gang.
Den tyske kunstner Gunther Demnig udviklede tilbage i 1992 en ide med såkaldte Snublesten, på størrelse med en brosten og en lille mindeplade, blev lagt på steder hvor mennesker, der senere døde i de nazistiske KZ-lejre, havde deres sidste frivillige bopæl.
Den første sten blev lagt i Køln, Tyskland og siden da er mere end 74.000 snublesten blevet lagt i 25 europæiske lande.
Men da Snublestensgruppen i Danmark efter henvendelse fra Steen Metz, hvis far døde i KZ-lejr Theresienstadt henvendte sig til By og Kulturforvaltningen i Odense, for også at få lagt en snublesten i Odense. Ja så fik byrådsmedlemmer fra Socialdemokratiet og Venstre kvababbelser på vegne af den private ejendomsret.
Så nu skal det samlede byråd, på initiativ fra Enhedslisten og de Konservative, tage stilling til om planlagte snublesten i de odenseanske gader, kan blive fjernet af fremtidige grundejere. Noget der med stor sandsynlighed vil betyde, at der kun bliver lagt én sten Odense, fordi kunstneren Gunther Denmig, har meddelt, at han ikke vil producere snublesten, der kan blive fjernet.
Vi var med da historiker Martin Jensen fortalte politikere fra By og Kulturudvalget om den jødiske familie Metz, der blev hentet af det tyske Gestapo, på deres bopæl, Hjallesevej 98, i oktober 1943, for at blive sendt til KZ-lejren, Theresienstadt, hvor faren Axel Metz døde af underernæring og udmattelse i marts 1944.
4.maj Odense besat og befriet.
4.maj Odense besat og befriet.
Det er nu 75 år siden Odense og Danmark blevet befriet efter de ”5 onde år” med tysk besættelse.
Vi har med udgangspunkt i en ”Corona-aflyst” by-vandring med historiker Ann Ammons klippet en længere reportage med noget af det der var Odenses vigtige bidrag til den danske besættelses-historie.
Udsyn fra Helvedes Forgård.
Udsyn fra Helvedes Forgård.
”Kun et Nummer” en personlig beretning fra helvedes forgård i KZ lejr Sachsenhausen sat i historisk perspektiv af ”Center for Holocaust og andre folkedrab” på SDU.
”August 43” Øjenvidne beretninger og Folkestrejke og Oprør i Odense, der var med til at stoppe samarbejdspolitikken under den tyske besættelse 1940-45.
Kan ses i dit fjernsyn, TV Udsyn på kanal Fynboen i denne uge.
27. januar er i Danmark udnævnt som “Auschwitz-dag” en mindedag for Holocaust og andre folkedrab. Vi markerer dagen med historien om odenseaneren Poul Nielsen, der som 18 årige i 1943 blev deporteret til den nazistiske KZ lejr Sachsenhaussen nær Berlin. Her blev han til fange nummer. 73085. Et forsøg på at gøre Poul og de tusindvis andre fanger til til numre, der skulle udnyttes til det yderste indtil de ikke kunne yde mere.
Hede augustdage i Odense 1943 med strejker, sabotager og gadekampe, var stærkt medvirkende til at den danske regering senere på året opgav en dybt kompromitterende samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt.
Odense ser Rødt har mødt en række øjenvidner og tidligere modstandsfolk, der tog del i nogen af de vigtigste begivenheder i Odense, under den tyske besættelse af Danmark 1940-45.
UNDSKYLD. Bedre sent end aldrig.
UNDSKYLD. Bedre sent end aldrig.
Den 13.august 2019 kunne Godhavnsdrenge og andre tidligere børnehjemsbørn høre statsminister Mette Frederiksen give en officiel undskyldning for det de var blevet udsat for, da de som børn – i det 20 århundrede – var anbragt i statens varetægt på institutioner, som det er svært at forstå med nutidens danske briller, hvor børns rettigheder er klart defineret.
Vi har mødt en af Godhavnsdrengene Arne Roel og historiker Jacob Knage Rasmussen, for at høre om betydningen af den historiske undskyldning.
Se evt. også vores dokumentar Børnehjem. Ikke for børn.
August 43. Imens vi stadig husker.
Hede augustdage i Odense 1943 med strejker, sabotager og gadekampe, var stærkt medvirkende til at den danske regering senere på året opgav en dybt kompromitterende samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt.
Odense ser Rødt har mødt en række øjenvidner og tidligere modstandsfolk, der tog del i nogen af de vigtigste begivenheder i Odense, under den tyske besættelse af Danmark 1940-45.
Kan også ses i TV UDSYN på kanal Fynboen torsdag 23.00, lørdag 12.30 og søndag 16.00.
Se andre sendetider på www.osrtv.dk