Kategori arkiver: KULTUR

HCA Festivals 10 år i Odense.

HCA Festivals 10 år i Odense.
Det er nu 10 år siden at den første HC Andersen Festivals blev sat i gang med en ambition om at fylde Odense Centrum med en mangfoldighed af kulturelle events ”noget for enhver smag til folk i alle aldre” henover uge 34 i august.
Initiativet til den nye HC Andersen Festivals kom fra en gruppe af lokale erhvervsfolk, der med Palle Jensen fra Jensens Bøfhus i spidsen også havde finansieret den største del af festivalens budget, med en forventning om at bruge byens berømte eventyrdigters navn til at gøre Odense til en mere attraktiv by på flere forskellige måder.
Vi har med en tur rundt i arkiver klippet en montage af noget af det, der ramte vores lokale tv-kamera igennem de første festivaler. Bl.a. kommentarer fra lokale kultur politikere og aktører. Og så har vi talt med festivaldirektør Peter Bøgholm om en udvikling, hvor flere internationale kunstnere søger om at kunne deltage, samtidig med at det trods skiftende økonomiske konjunkturer siden 2013, alligevel igennem årene er lykkedes at samle et større og støre budget, fra 12 millioner det første år til mere end 30 millioner i år.
Sidst i programmet finder du også en video med Lille Marie, der blev inviteret ind på scenen af gadegøglere Les Dudes og en sang om stille sne da Pligten Kalder optrådte på Amfiscenen i festivalugen 2016.
HCA Festivals 10 år i Odense. Kan også ses i lokal-tv TV Odense min By https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=1MaGzdxPSFA&t=1484s
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til HCA Festivals 10 år i Odense.

TV Lyrik Festival Odense min By.

TV Lyrik Festival Odense min By.
TV Odense min By har i denne udgave kompenseret for at odenseanere igen i år gik glip af en særlig lokal litteraturfestival, dedikeret til lyrik.
Odense Lyrikfestival der har været båret af lokale ildsjæle siden 2007, blev hårdt ramt af Coronaens  nedlukning. Så imens vi venter på at de måske finder nye kræfter, har vi klippet vores egen tv udgave baseret på noget af det bedste fra de sidste års lyrik festivaler.
TV Lyrik Festival Odense min By. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=euenvKC9hdE
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til TV Lyrik Festival Odense min By.

Drama i Odense min By.

Drama i Odense min By.
TV Odense min By har i denne udgave været til forpremiere på Teatret Slotsgårdens ultra-frie fortolkning af historien om ridderen Don Quijote. Der er også en reportage om Odenses ældste dramaskole, der har fundet nyt liv hos Nørregårds Teater i Vollsmose, hvor de er klar med både sommerskole for teenagere og længere kursusforløb for hhv. små børn, teenagere, unge og voksne. Sidst i programmet kan du komme til præsentation af Teater Momentums nye sæsonkatalog, der udover masser af gæstespil og ny kunstnerisk ledelse også byder på nye initiativer. Bl.a. Byens Stemmer hvor man kan møde Ricardo og Elstrup, der var nogle af heltene fra EM eventyret i 1992.
Drama i Odense min By. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=1gzfQsnW7v0
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Drama i Odense min By.

Dramaskole med sommerkursus og nyt liv i Vollsmose.

Dramaskole med sommerkursus og nyt liv i Vollsmose.
Odense Dramaskole har nu i 2023 fundet nyt liv hos Nørregård teatret i Vollsmose, hvor der den sidste uge i skoleferien er 5 dages sommerskole for de 9-14 årige. Fra september tilbydes 4 længere forløb for hhv. teenager 12-16 år – Børn fra 4 år – 3de klasse. Og så 2 hold til unge og voksne i gadeteater og klassisk skuespil.
Vi har besøgt Dramaskolen og talt med en ny gruppe af aktive undervisere og forældre, der har gjort en indsats for at byens ældste dramaskole og dens værdier om at børn både skal ses, høres og tages alvorligt i nogle skabende processer, overlevede en truende lukning i Coronaens efterveer.
Du kan finde mere information om sommerskolen og efterårets kurser på www.odense-dramaskole.dk
Dramaskole med sommerkursus og nyt liv i Vollsmose. Bliver også vist i lokal-tv Odense min By https://osrtv.dk/sendetider/
Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Dramaskole med sommerkursus og nyt liv i Vollsmose.

Don Quijote i Slotsgården.

Don Quijote i Slotsgården.
Var den spanske ridder Don Quijote, der optræder i en 600 sider lang roman fra 1600 tallet en fantast og narrøv? Eller var han en idealist som vi kan lade os inspirere af i 2023, hvor mange lider af resignation, kynisme eller mistrivsel. Hvis man spørger Teater Slotsgårdens iscenesættere Johan Sarauw og Jo Hedegård, så er svaret entydigt ja til den sidste version. 
Vi var med til forpremiere på en ultra fri fortolkning af en af verdenslitteraturens mest berømte skikkelser.
Og i modsætning til andre udsendte fra de lokale odenseanske medier, så morede vi os kosteligt imens vi glemt at forestillingen varer 1½ time.
Don Quijote kan med en lille pause og et gæste spil i Ålborg 28.juli-1.august opleves i levende live i gården til Odense Slot til og med den 19.august. https://www.teatretslotsgaarden.dk/
Don Quijote i Slotsgården. Bliver også vist i lokal-tv Odense min By https://osrtv.dk/sendetider/
Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Don Quijote i Slotsgården.

Fortællekreds Jødisk Liv Hverdag i Paradis

Fortællekreds Jødisk Liv Hverdag i Paradis
TV Odense min By har i denne udgave været med til Odense Fortællekreds 25 års jubilæum. Der er en reportage fra åbning af Historiens Hus sommerudstilling, der i år handler om de lyse og de mørke sider i beretningen og 400 år med jødisk liv i Danmark.
Sidst i programmet er der et Poetry Slam fra Hverdag i Paradis.
Fortællekreds Jødisk Liv Hverdag i Paradis. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på  https://www.youtube.com/watch?v=mq7dJLBMQFE&t=1509s
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Fortællekreds Jødisk Liv Hverdag i Paradis

Poetisk Halsbrækkende Sjovt.

Poetisk Halsbrækkende Sjovt.
Ny Cirkus Dynamo havde igen samlet internationale artister, lokale up coming og et veloplagt publikum til Cirkus Festival på Odense Havn. Vi var med hen over 4 dage, hvor det både var hylende sjovt, poetisk, imponerende halsbrækkende farligt, imens solen skinnede og den gode stemning varmede de mange scener indenfor og udenfor på Byens Ø.
TV Odense min By har også en reportage fra en lokal markering af FN’s Flygtninge Dag på et tidspunkt, hvor antallet af flygtninge fra krig, politisk undertrykkelse og naturkatastrofer passerer de 108 millioner.
Sidst i programmet skal vi møde Andreas, der som frivillig antidote aktivist er med til at redde liv, når han uddeler en meget enkel men også effektiv næsespray, der kan forhindre død eller livsvarige mén pga. en overdosis narkotika.
Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=ToKmZnu__UY
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Poetisk Halsbrækkende Sjovt.

Åens Dag En dejlig Dag.

Åens Dag En dejlig Dag.
Vi var med noget af turen, da omkring 4000 odenseanere sejlede op og ned af å-stierne lørdag 20.maj, hvor der var premiere på en ny kulturel event. Åens Dag. En dag med masser af musik, men også dans, historiefortælling, streetaktiviteter og en del andet for folk i alle aldre på ruten fra ZOO til Skt. Jørgens Parken. En træt med godt tilfreds medarrangør John Hr Hansen lover at der kommer en ny Åens Dag igen næste år den 16.maj.
Åens Dag En dejlig Dag. Kan også ses i TV Odense min By https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=wvmpbr9JmJU
Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Åens Dag En dejlig Dag.

Gys og lokale helte hos Momentum.

Gys og lokale helte hos Momentum.
Så er teater Momentum igen klar med et nyt omfattende katalog for den kommende sæson 2023-24. 
Et katalog der traditionen tro byder på masser af gæstespil. Men også præsentation af en ny kunstnerisk ledelse, der det næste år består af 2 scenografer, Mikkel Rostrup og Ditte Marie Walther Thygesen, der bl.a. har en ambition om at vende den traditionelle teaterskabelsesproces på hovedet, når de fortolker klassiske gyserfilm.
Vi var med til katalog release, hvor teaterdirektør Jeppe Sand også fortalte om et koncept ”Byens Stemmer” med årlige egenproduktioner, der tager udgangspunkt i lokale historier, der i år vil handle om 2 odenseanske helte fra det store EM i fodbold eventyr i 1992. Richardo og Elstrup.
Gys og lokale helte hos Momentum. Kan også ses i TV Odense min By https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=CEFM1ygwWYs&t=446s
Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Gys og lokale helte hos Momentum.

Ode til Odense.

Ode til Odense
Det er nu 1 år siden Odense kontroversielle Letbane blev indviet med stor ståhej og overfyldte togvogne hele dagen. Og vi har som et tillykke hygget os med at sætte billeder på en lokalpatriotisk hyldest til byen og letbanen. Ode til Odense er skrevet af Anders W. Berthelsen og Arne Lund og den blev på dagen sunget af Rock Nalle og Sanne Gryholt.
Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Ode til Odense.