Unikke oplevelser med Ny Cirkus på Odense Havn.


Unikke oplevelser med Ny Cirkus på Odense Havn.
Ny Cirkus folket hos Dynamo lover at man igen i år kan opleve noget helt særligt, når de for tredje år afholder festival, fredag lørdag 9-10.august på Odense Havn.
Årets festival byder på hele 7 forestillinger med internationale artister og kompagnier.
Der er også et ”late night cabaret” show, film og workshops om en forholdsvis ny kunstart, der blander traditionel cirkus artisteri med andre scenekunstneriske udtryk.
Vi har fundet nogle klip med årets medvirkende og talt med Gry Lambertsen fra Dynamo, der siden 2017 har gjort en gammel kornsilo på Odense Havn til centrum for udvikling af Ny Cirkus forestillinger i Danmark og Europa.

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Unikke oplevelser med Ny Cirkus på Odense Havn.

Nytårsaften – Sort, absurd komedie og medskabelse.


Nytårsaften – Sort, absurd komedie og medskabelse.
Kunstnerkollektivet Act of Vision har med udgangspunkt i et stykke polsk dramatik ”Emigranterne” inviteret teaterinteresserede borgere til at være medskabere af teaterforestillingen ”Nytårsaften”, der udspiller sig i en kælder, et sted udenfor DK, hvor vi møder vi 2 flygtninge.
Den ene, en etnisk dansker på flugt fra den politiske virkelighed i sit hjemland.
Vi har været med til en prøve og talt med både medskabere og skuespillere.
NYTÅR kan opleves hos Momentum i teaterhuset Odense 2-8.august.

Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Nytårsaften – Sort, absurd komedie og medskabelse.

Hvem skal bidrage med Hvad, når velfærden flimrer?


Hvem skal bidrage med Hvad, når velfærden flimrer?
Odense er igen presset når det handler om at finde midler til at give gode velfærdsydelser til børn, unge og ældre. Og hvordan skal man så få regnestykket til at gå op, når der også kommer flere børn og ældre de næste 10 år?
Skal man satse på mere frivillighed? Kan en ny skolestruktur give bedre uddannelse til flere? Bliver det nødvendigt med en ny forventningsafstemning med borgerne? Skal man gå efter nye indtægter i form af skat og afgifter? Spare på alt det, der ikke kernevelfærd, eller håbe på flere penge fra et nyt Folketing?
Vi varmer op til sensommerens budgetgyser med en reportage fra det sidste møde med den såkaldte Velfærds Task Force.

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Hvem skal bidrage med Hvad, når velfærden flimrer?

Er det græsrødderne der skal redde Verden fra klima og miljøkatastrofer?


Er det græsrødderne der skal redde Verden fra klima og miljøkatastrofer?
I vores sommerferie serie med små dokumentar fra de gange vores lokale tv kamera har været på den anden side Bolbro Bakke, skal vi en tur til FN Miljø topmøde i Rio de Janeiro sammen med danske NGO’er.
Vi har også 2 meget forskellige lokalhistoriske output. Noget om flygtninge på Fyn i et historisk perspektiv og så nogle helt personlige beretninger om ”Vores Fyn” i en antologi af samme navn.
Kan bl.a. ses i UDSYN på kanal Fynboen lørdag 12.30 og søndag 16.00. Se andre sendetider på www.osrtv.dk

Sommer Dokumentar RIO +20 tur/retur

Udgivet GLOBALT, LOKALT | Kommentarer lukket til Er det græsrødderne der skal redde Verden fra klima og miljøkatastrofer?

Faten fra Betlehem, Apartheid og Middelalderdage på Engen.


Faten fra Betlehem, Apartheid og Middelalderdage på Engen.
I TV Udsyns sommerbio kommer vi både udenfor bygrænsen og tilbage i historien.
Faten fra Betlehem er en historie om livet bag Muren i de palæstinensiske selvstyreområder. Områder der ifølge Amnesty udsættes for en apartheid lignende politik af den israelske besættelsesmagt.
Middelalderdage på Engen er en lille dokumentar fra de store middelalderfestivaler i Fruens Bøge først i 0’erne.
Kan ses i UDSYN på kanal Fynboen. Sendetider her på siden.

Apartheid i Israel Palæstina.

Udgivet GLOBALT, LOKALT | Kommentarer lukket til Faten fra Betlehem, Apartheid og Middelalderdage på Engen.

Kunsten skal også ud til folkedybet i de offentlige rum.


Kunsten skal også ud til folkedybet i de offentlige rum.
I vores sommerferie serie om ”Kulturens Ildsjæle i Odense” viser vi et portræt af Inger Birkestrøm, der tilbage i 90’erne var en af de første til at bringe scenekunsten ud i de offentlige rum, hvor den også kunne opleves af andre end de der var vant til teatrenes plyssæder.
Kan ses i TV Odense Min by på kanal Fynboen i denne uge. Bl.a. tirsdag 21.30 og Onsdag 16.00 – se flere her på siden.

Inger Birkestrøm – Site Specifik

Udgivet KULTUR, OSRTV | Kommentarer lukket til Kunsten skal også ud til folkedybet i de offentlige rum.

Tvangsflytninger, Klimamarch og Arkitektur Festival.


Tvangsflytninger, Klimamarch og Arkitektur Festival.
Du kan stadig se Odense ser Rødt i dit TV hele sommeren.
I denne uge viser vi reportager om Arkitektur Festival fra en by i forandring – Vollsmose demonstrerer mod tvangsflytninger – Lokal Klimamarch for fremtiden.
Find sendetider her på siden.

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Tvangsflytninger, Klimamarch og Arkitektur Festival.

Endnu en af Kulturens Ildsjæle i TV Odense min By.


Endnu en af Kulturens Ildsjæle i TV Odense min By.
Danser og koreograf Ingrid Kristensen som forlod byen af personlige årsager for nogen år siden, arbejdede igennem 2 årtier vedholdende for at skabe en scene for Moderne Dans i Odense.
Og da vi fornyelig så at hun stadig er aktiv så synes vi hun fortjener en plads i vores sommerferie kavalkade med ildsjæle i det odenseanske kulturliv. Vi viser portræt ”Da dansen kom til Odense” på kanal Fynboen i løbet af denne uge.

Ingrid Kristensen danser farvel til Odense.


Se sendetider her på www.osrtv.dk

Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Endnu en af Kulturens Ildsjæle i TV Odense min By.

Sommer med Rød Klassik og andet godt.


Sommer med Rød Klassik og andet godt.
Imens vores lille redaktion prøver at holde en slags sommerferie, så kan du stadig se Odense ser Rødt i dit TV på kanal Fynboen.
I denne uge viser vi bl.a. et portræt af de frivillige i LINK, Kerteminde, der tværs igennem en til tider ulidelig politisk populisme, har vist at man kan arbejde med integration med et menneskeligt ansigt.

LINK Kerteminde – de oprindelige venligboere?


Du kan se sendetider på www.osrtv.dk

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Sommer med Rød Klassik og andet godt.

Aske i Junglen.


Aske i Junglen.
Hvis farverne i Danmark er grå. Så var de i Junglen, enten den flotteste hvide eller den sorteste sorte.
Sådan betegner kunstneren Aske Kreilgaard sit ophold i den berygtede flygtningelejr ”Junglen” i Calais Frankrig.
Junglen blev ryddet og jævnet med jorden, af fransk politi i november 2016.
Men Aske tager stadig rundt og fortæller om sine oplevelser på et sted man har svært ved at tro, kunne findes i det rige Vesteuropa.

Udgivet EU, GLOBALT, KULTUR | Kommentarer lukket til Aske i Junglen.