Hjælp til Unges Mistrivsel, Glade Køer og Trafikplaner på Pause

I den her udgave af Odense min By, viser vi blandt andet et indslag fra Ungetilbudsdagen, hvor mere end 30 frivillige sociale foreninger – men også kommunale tilbud til unge, der har det svært, viste sig frem på en slags markedsplads. Du kan også se en reportage hhv., om den fynske mælkeproducent Torben Hansen og hans omkring 200 jerseykøer, der bliver fordret med nye fodertilsætninger, der både fremmer mælkeproduktionen OG mindsker køernes udslip af klimaskadelig metangas, men også om glade køer, der blev lukket på græs. Til sidst i udsendelsen kan du se et interview med Klimarådmand i Odense, Tim Vermund, om de ellers planlagte trafikale omlægninger i Skibhuskvarteret, der skal vende trafik-hierarkiet på hovedet, blandt andet på den tæt trafikerede Skibhusvej. For de planer er netop blevet udskudt med et år – en beslutning, der kommer i kølvandet på et lovforslag fra Christiansborg, som længe har skabt usikkerhed, om hvorvidt de ellers planlagte tiltag, der nu er udsat til foråret 2026, overhovedet kan gennemføres.
Udgivet KLIMA, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Hjælp til Unges Mistrivsel, Glade Køer og Trafikplaner på Pause

Ligestilling og masser af musik

I denne udgave af Odense ser Rødt starter vi med ligestilling mellem kønnene. Tilbage i marts vedtog et enigt Odense Byråd en ligestillingsstrategi, der både skal skabe mere ligestilling i Odense Kommune som arbejdsplads hvor 77% af de ansatte er kvinder. Men også i politik og bestyrelsesposter hvor kvinder er underrepræsenteret. Men ikke alle er begejstrede for at kommunen vil arbejde målrettet for at få flere kvinder ind i politik. Hos Dansk Folkeparti kalder spidskandidaten til kommunalvalget Signe Keldorff hele strategien for spild af ressourcer. Kulturmaskinens scene Frølageret er blevet udpeget som Netværks- og Genrespillested af Statens Kunstfond. Den status kommer til at have stor betydning for det odenseanske musikliv, vækstlaget og de mere smalle musikalske genrer. Formålet med ordningen er at sikre et alsidigt musik- og koncertliv, og udvikle nye talenter i vækstlaget. Men også at gøre musikken tilgængelig for nye publikum. Til sidst tager vi en tur tilbage til januar 2009 hvor det hele startede da Kulturmaskinen slog dørene op for første gang.
Udgivet KULTUR, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Ligestilling og masser af musik

Skamstøtte og korsfæstet gravid teenager

I denne udgave af Udsyn Verden i Odense. Vi starter i Kurdistan hvor kunstneren Jens Galschiøt tilbage i 2012 var rejst til for at undersøge muligheden for at for at placere en Skamstøtte til minde for de kurdere der blev udryddet under Saddam Husseins Anfal folkemord i 80’erne. Og bagefter i anledning af påsken skal den handle om en korsfæstet gravid teenager som Jens Galschiøt tilbage i 2007 præsenterede på Word Social Forum i Nairobi i Kenya for at sætte fokus på den katolske kirkes uheldige indflydelse på seksualoplysningspolitik der i store dele af Asien, Sydamerika og Afrika har medført katastrofale opsving i Hiv smitten.
Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Skamstøtte og korsfæstet gravid teenager

Skibhus-planer på pause⛔

Planerne for de store trafikale omlægninger i Skibhuskvarteret, der skal vende trafik-hierarkiet på hovedet, er netop blevet udskudt med et år – en beslutning, der kommer i kølvandet på et lovforslag fra Christiansborg, som længe har skabt usikkerhed, om de ellers planlagte tiltag. For selvom lovforslaget ikke er vedtaget, kan det, hvis det sker, nemlig komme til at betyde, at man skal rulle tiltagene tilbage – for egen regning og derfor er de ellers planlagte ændringer udsat til foråret 2026. Vi har talt med Klimarådmand Tim Vermund, der ærgrer sig over situationen, men fortsat holder fast i troen på – og håbet om, at planerne kan realiseres til næste år👇

Udgivet KLIMA, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Skibhus-planer på pause⛔

Ligestilling eller særbehandling?💡

Handler Odenses ligestillingsstrategi, som et enigt byråd vedtog tilbage i marts, mere om særbehandling, end om reel ligestilling mellem kønnene? Ja siger Dansk Folkepartis spidskandidat til kommunalvalget i Odense, Signe Keldorff, der i et debatindlæg på fyens.dk, blandt andet, på trods af enighed på tværs af partierne i Odense Byråd, kalder strategien for et typisk venstrefløjsprojekt. Målet med ligestillingsstrategien, er både at skabe mere ligestilling i Odense kommune som arbejdsplads, hvor 77 pct af de ansatte er kvinder, men også i politik og bestyrelsesposter, hvor kvinder omvendt er underrepræsenterede. Vi har talt med DF’s kandidat Signe Keldorff, der kalder det spild af ressourcer – men også med de Radikales Susanne Crawley, der sammen med byrådets øvrige kvindelige medlemmer, i mere end 5 år, har arbejdet hårdt for at få ligestilling på den politiske dagsorden i Odense👇
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Ligestilling eller særbehandling?💡

Kulturmaskinen får særlig status💫🎶

Så er der endnu en god nyhed til det musikalske vækstlag i Odense, for Kulturmaskinen er netop er blevet udpeget som Netværks- og Genrespillested af Statens Kunstfond, en status, der kommer til at have stor betydning for det odenseanske musikliv, vækstlaget og de mere smalle musikalske genre. Formålet med ordningen er nemlig at sikre et alsidigt musik- og koncertliv, at udvikle nye talenter i vækstlaget, samt at gøre musikken tilgængelig, også for nye publikum. Til det følger der én million kroner om året, over de næste 4 år og planen er, udover at give en scene til musikalske ildsjæle og arrangere koncerter i Frølageret, at pengene også skal bruges på at komme ud af huset, blandt andet rundt på Nordfyn, men også i Vollsmose. Vi har talt med leder af Program, PR og Produktion på Kulturmaskinen, Niels Christian Geil, om de mange muligheder, som den særlige status fører med sig de kommende år👇
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Kulturmaskinen får særlig status💫🎶

Mindevæg for civile ofre i Gaza 🖤

Lørdag den 5. april havde netværket Palæstina Events Odense sat en 28 meter lang væg op på Flakhaven med mere end 40.000 navne på dræbte civile, ofre for Israels brutale krig, der, siden den 7. oktober 2023, anslås at have kostet mere end 60.000 Palæstinensere livet, størstedelen kvinder og børn. Og situationen er kun blevet værre, siden Israel brød den skrøbelige våbenhvile den 18. marts, der ellers gav Palæstinenserne et åndehul efter de næsten konstante israelske bombardementer. Situationen er desperat, men Israel fortsætter, senest i går, søndag den 6. april, hvor landet udførte et angreb i Gazastriben, der kostede omkring 44 mennesker livet. Men selvom det både var forstemmende og ubegribeligt at se krigens rædsler sort på hvidt, den her lørdag i Odense, så insisterer arrangørerne af den stille protest på, fortsat at holde fast i håbet 💚👇
Udgivet GLOBALT | Kommentarer lukket til Mindevæg for civile ofre i Gaza 🖤

Fortæller-Portræt: Mød Jens Peter Madsen

Det hele startede for mere end 30 år siden, da Jens Peter for første gang oplevede, hvordan han med sine fortællinger kunne få folk – i det her tilfælde en gruppe teenagere på en efterskole, til at lytte til sine fortællinger. Og siden da, har Jens Peter fortalt et hav af historier, lige ud af hovedet og uden en bog, både med genfortællinger af HC. Andersen eventyr, sine egne personlige historier, men også fortællinger i samarbejde med blandt andet musikere. Fortællinger i alle afskygninger – både fysisk, men også online. Jens Peter Madsen er desuden initiativtager til Spoken Word Festivalen, et initiativ, der fortsat lever den dag i dag, og som også gav ham den flotte titel som Årets Fynbo tilbage i 2012. Vi har mødt den garvede fortæller til en snak om hans mangeårige virke, for selvom han lige har rundet de 75 år, så er Jens Peter Madsen stadig i fuld gang, både som fortæller og foredragsholder, men også i fortællemiljøet, hvor han fortsat arbejder for at gøre fortælling, som genre og kunstform, til en bred folkekultur.
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Fortæller-Portræt: Mød Jens Peter Madsen

Fortæller-portræt, Mindevæg for Gaza og dyr konfirmation

I den her udgave af Odense min By kan du se et portræt af fortæller Jens Peter Madsen og hans mere end 30-årige virke, som professionel historiefortæller, men også som engageret frivillig, både i frivillige sociale foreninger, men også i fortællemiljøet, hvor han har arbejdet for at gøre fortælling, som genre og kunstform, til en bred folkekultur. Du kan også se en kort reportage fra Flakhaven i Odense, hvor netværket Palæstina Events Odense, havde opstillet en 28 meter lang mindevæg med navne på de tusinder af civile liv, som Israels brutale krig har kostet, siden den 7. oktober 2023. Til sidst i udsendelsen kan du se et indslag om Dansk Folkehjælps konfirmationshjælp, for det er nemlig langt fra alle familier, der kan være med på den dyre konfirmation, eller et gennemsnits-konfirmationsbudget, som ligger på mere end 35000 kr. for en dansk familie.
Udgivet GLOBALT, KULTUR, SOCIALT | Kommentarer lukket til Fortæller-portræt, Mindevæg for Gaza og dyr konfirmation

Fejring af fortællingen og kunst og kultur mod psykiske lidelser

Odense ser Rødt sætter i den her udgave af programmet fokus på kunst og kultur, når vi blandt andet møder historiefortæller Jens Peter Madsen, der bliver 75 år den 5. april og som i mere end 30 år har fortalt historier for mange forskellige publikum rundt om i landet – og arbejdet for at gøre fortælling som genre og kunstform til en bred folkekultur. Vi skal også se – og høre en af Jens Peter Madsens historier og til sidst i programmet bliver vi klogere på, hvordan kunst og kultur styrker den mentale sundhed.
Udgivet KULTUR, LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Fejring af fortællingen og kunst og kultur mod psykiske lidelser