Drama Cirkus Fodbold Odense min By. TV Odense min By viser i denne udgave et mini-portræt af Odense Dramaskole, der har fået nyt liv hos Nørregård Teatret i Vollsmose, hvor de afholder sommerskole for 9-14 årige den sidste uge i skoleferien. Du kan også se en lille dokumentar om et andet langtidsholdbart alternativt fritidstilbud, Cirkus Flik Flak. Sidst i programmet er der en reportage fra DBU’s Get2sport Fodboldskole i Vollsmose. Drama Cirkus Fodbold Odense min By. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=enmAmt7spy4
UdgivetLOKALT|Kommentarer lukket til Drama Cirkus Fodbold Odense min By.
Pinlig Dumping Trafikstøj Sund By. TV Odense ser Rødt har i denne udgave nogle forklaringer på hvorfor der gennem længere tid har været flere eksempler på pinlig socialdumping hos det kommunalt ejede Fjernvarme Fyn. Vi har også mødt en af mange odenseanere, der i flere år har kæmpet for en dæmpning af den sundhedsskadelige støj, der kommer fra den fynske motorvejs tur gennem nogle af byens parcelhuskvarterer. Sidst i programmet er der en solskinshistorie om international anerkendelse af Odense som en sund og bæredygtig by. Noget der bl.a. skyldes et veludviklet net af cykelstier og små grønne oaser. Pinlig Dumping Trafikstøj Sund By. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=oMw2lM5QbBo
UdgivetLOKALT|Kommentarer lukket til Pinlig Dumping Trafikstøj Sund By.
Affald med Omtanke EU i Køleskabet. TV Udsyn har i denne udgave set på håndtering af restaffald hos Fjernvarme Fyn. Der er også en længere reportage om behovet for en mere cirkulær økonomisk tankegang i en fremtid hvor både miljø og klimaforandringer kræver en bevidsthed om brug af klodens resurser. Vi har også besøgt Røde Kors Odense, der fået en win, win situation ud af deres mange genbrugsbutikker. Sidst i programmet har vi et afsnit i serien om Danmark i EU gennem 50 år. Denne gang om grænseværdier og andre fælles standarder for fødevarer og andre produkter, der produceres og handles i det indre marked. Affald med Omtanke EU i Køleskabet. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=Y9Ya5h2l83Q
UdgivetLOKALT|Kommentarer lukket til Affald med Omtanke EU i Køleskabet.
Omsorg Åens Dag Odense min By. TV Odense min By har i denne sommerudgave samlet nogle positive historier om fællesskaber og omsorg for udsatte og sårbare medborgere. Der er en reportage fra et stort fællesspisnings-arrangement i Rådhushallen. Vi skal med til DM i Udsatte Fodbold i Næsbyhallerne. Og så har vi været med til en såkaldt omsorgsdag for psykisk og fysisk handicappede børn og deres familier i Leos Legeland. I starten af programmet er der en stemningsreportage fra premieren på en ny odenseansk kulturevent. Åens Dag. Omsorg Åens Dag Odense min By. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=Fq5OKUgOtIQ
UdgivetLOKALT|Kommentarer lukket til Omsorg Åens Dag Odense min By.
Flygtninge Traumer Velfærd til Salg. Imens Danmark og danskerne endnu engang plages af et ubeslutsomt sommervejr, så er der stadig og hele tiden politisk forfulgte, krigsramte flygtninge og fattige migranter, der sætter livet på spil på usikre flugtruter for at nå ind over Europas forjættede grænser. OG da EU’s politiske ledere holder fast i en politik, der handler om at holde flygtninge og migranter ude, så har vi fundet et interview med Amnestys politisk chef Martin Lemberg, der tidligere på året fortalte om hvordan grænse hegn og aggressiv kystbevogtning i virkeligheden styrker menneskesmuglernes forretningsmodel. TV Udsyn viser også en reportage om en opmærksomhed på behovet for traume-hjælp til de flygtninge, som så har fået bevilliget ophold og asyl i Danmark, hvor det anslås at omkring 1/3 af herboende flygtninge lider af PTSD og en indre krig til livets ende. Sidst i programmet viser vi et afsnit i vores serie om DK i EU i 50 år. Velfærd til Salg handler om privatisering af ydelser, som vi tidligere i Danmark betragtede som offentlige ydelser. Flygtninge Traumer Velfærd til Salg. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=z8O3MzsDshI
UdgivetEU, GLOBALT, LOKALT|Kommentarer lukket til Flygtninge Traumer Velfærd til Salg.
Ambivalente klima og miljøpolitiske signaler. TV Odense ser Rødt har i denne udgave været med til at blokere trafikken ved Christiansborg, da utålmodige klima-aktivister fra Extinction Rebellions ville Befri Jorden med civil ulydighed. Der er en reportage fra præsentationen af en såkaldt Grøn Mobilitets-plan, der er en del af Odense Kommunes ambition om at være klimaneutral i 2030. En aftale som partierne Venstre og Konservative, kaldte en borgerlig sejr, da de på trods af anbefalinger fra klimaforskere og andre eksperter sikrede fri bevægelighed for alle benzin og dieseldrevne biler inden for kommunegrænsen. Sidst i programmet er der en historie om en Lille Sø, der generer Odenses nye byggematador Enggaard. Ambivalente klima og miljøpolitiske signaler. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=PRBnqOMMZTA
UdgivetLOKALT|Kommentarer lukket til Ambivalente klima og miljøpolitiske signaler.
Fortællekreds Jødisk Liv Hverdag i Paradis TV Odense min By har i denne udgave været med til Odense Fortællekreds 25 års jubilæum. Der er en reportage fra åbning af Historiens Hus sommerudstilling, der i år handler om de lyse og de mørke sider i beretningen og 400 år med jødisk liv i Danmark. Sidst i programmet er der et Poetry Slam fra Hverdag i Paradis. Fortællekreds Jødisk Liv Hverdag i Paradis. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=mq7dJLBMQFE&t=1509s
UdgivetKULTUR, LOKALT|Kommentarer lukket til Fortællekreds Jødisk Liv Hverdag i Paradis
Tolerance og Forfølgelse Jøder i Danmark. Historiens Hus sommerudstilling er i år en vandreudstilling om jødisk liv i Danmark gennem 400 år. En historie der starter da kong Christian 4de i 1622 inviterede jødiske handelsmænd hertil for at de kunne være med til at udvikle en international handel. En historie der både rummer tolerance og forfølgelse, hvor der i Danmark i modsætning til andre europæiske lande, har været en tradition for at magthaverne, kongerne og de demokratiske regeringer har holdt hånden over det jødiske samfund imens antisemitiske strømninger med jævne mellemrum har vist sig i kirkelige og folkelige angreb bl.a. i Odense, hvor der var voldelige overgreb på jøder og deres butikker, da der skulle findes en syndebuk for statsbankerotten i 1819. Udstillingen fortæller selvfølgelig også om den store evakuering af danske jøder til Sverige, efter samarbejdspolitikkens sammenbrud i 1943. Og så er der et afsnit om det vi måske var gået glip af hvis der ikke havde været jøder i Danmark – lige fra det hvide brød, kvindelige Oscarvindere, verdensberømt møbeldesign til en dansk klassiker, som Grøn Tuborg. Udstilling der er sat sammen af Det Jødiske Museum kan ses på Historiens Hus, Klosterbakken Odense frem til den 26.august. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=-1dRUT1z85s
UdgivetHISTORIE|Kommentarer lukket til Tolerance og Forfølgelse Jøder i Danmark.
Vild Natur Bedre Folkeskoler 50 år i EU TV Udsyn ser i denne udgave på forslag til en mere nuanceret ikke-eksamens orienteret undervisning for en bedre folkeskole i Odense. Reportager om vilde heste, sjældne løvfrøer og Naturfredningsforeningens klima og biodiversitets ambitioner peger på en anderledes landbrugspolitik end den der føres i dag. Udsyn viser også et afsnit i en serie om DK’s medlemskab af EU, der nu har varet i 50 år. Vild Natur Bedre Folkeskoler 50 år i EU. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=qrZ3XezK04M
UdgivetLOKALT|Kommentarer lukket til Vild Natur Bedre Folkeskoler 50 år i EU.
Vilde Heste Skoleråd Haver til Maver. Nu bliver det endnu sjovere at gå tur i Kohaveskoven i det sydøstlige Odense. Torsdag den 29. juni blev der sluppet en lille flok vilde heste fri på det store skov- og naturareal. Og der var en mening med vildskaben – hestene skal sammen med en flok kvæg, der i forvejen gik i skoven, bidrage til at styrke både natur og biodiversitet i området, hvor naturen ellers har været presset. Og det får de også hjælp til fra en flok små løvfrøer, som ellers helt har været forsvundet fra den Fynske natur, men som nu igen er at finde, i Kohaveskovens vilde natur. Vi var med, da miljørådmand Tim Vermund sammen med en flok naboer og interesserede bød skovens nye beboere velkomne Odense ser Rødt har også set på forslag til forbedringer på de odenseanske folkeskoler, hvor gode råd om gratis morgenmad, flere pauser, mere natur og hensyn til teenageres biologi i en mere nuanceret og mindre eksamens orienteret undervisning, måske kan forebygge mistrivsel og stoppe flugten til fri og privatskoler. Sidst i programmet er der indvielse af en ny ”Haver til Maver” skolehave i Odense. Vilde Heste Skoleråd Haver til Maver. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=mq7dJLBMQFE
UdgivetLOKALT|Kommentarer lukket til Vilde Heste Skoleråd Haver til Maver.