Hjælp til hjælp hvor mennesker har mistet alt.

Hjælp til hjælp hvor mennesker har mistet alt.
100 millioner mennesker, mest kvinder børn, lever som flygtninge verden over. Langt de fleste i nærområderne til langvarige krige og konflikter i bl.a. Syrien, Afghanistan, Sydsudan og Myanamar.
Dansk Flygtningehjælp har i deres landsindsamling søndag 6.november sat et særligt fokus på kvinder og pigebørn, der ofte er i en særlig sårbar situation, når de er tvunget på flugt uden mænd og fædre, der måske er dræbt eller fængslet. En udsat situation hvor de ikke kun mangler alt det man ikke har som flygtning, men også beskyttelse imod potentielle overgreb pga. deres køn.
Hvis du ønsker at støtte Flygtningehjælpens arbejde i nærområderne til verdens konflikter, så kan du f.eks. donere 100 kroner ved at sende en SMS til 1217 med teksten FLUGT – eller selv sætte et beløb på en overførsel via mobilpay 94 50 50.
Hjælp til hjælp hvor mennesker har mistet alt. Kan også ses i TV Odense ser rødt https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere om Verdens flygtninge https://www.youtube.com/watch?v=ASGOCQaQQxU&t=1s

Udgivet OSRTV | Kommentarer lukket til Hjælp til hjælp hvor mennesker har mistet alt.

Gode grønne ideer i nyt borgerklimaråd!

Gode grønne ideer i nyt borgerklimaråd! 
Odenses borgere skal tages med på råd, når en kommende grøn mobilitets plan, skal bidrage til at Odense Kommune kan blive Klima Neutral i 2030. Et nyt Borger Klimaråd med 100 repræsentativt udvalgte borgere er inviteret til at komme med anbefalinger til hvordan vi kan blive bedre til at bruge cyklen eller den kollektive transport, når der skal reduceres 107.000 tons co2 på et område, hvor odenseanerne de senere år i stigende grad har valgt at bruge bilen.
Vi var med til det første møde, hvor både klimarådmand Tim Vermund og forkvinde for det nye Borger klimaråd, Gitte Barkholt fremhævede betydningen af en dialog med borgerne, når det handler om kommende beslutninger, der på en og anden måde får betydning i deres hverdag.
Gode grønne ideer i nyt borgerklimaråd! Bliver også vist i TV Odense ser Rødt https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere om klima borgerinddragelse på https://www.youtube.com/watch?v=DJlwLalbbAo&t=2s
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Gode grønne ideer i nyt borgerklimaråd!

De oversete i valgkampen.

De oversete i valgkampen 2022.
Socialt udsatte, hjemløse og misbrugere der lever deres liv gaden hører ikke til blandt de borgere, der er bedst til at bruge deres demokratiske ret til at stemme når der er valg til folketing eller kommunalbestyrelser.
Vi var med da Kirkens Korshær i Odense havde inviteret til en slags valgmøde med de fynske folketingsmedlemmer, Bjørn Brandenborg Socialdemokratiet, Venstres Marlene Ambo-Rasmussen og Victoria Velásquez fra Enhedslisten. Et møde hvor der blandt blev snakket om hvor svært det kan være for socialt udsatte at begå sig en stærkt digitaliseret virkelighed, og så den slående sociale ulighed, der også er i et sundhedsvæsen, hvor der stadig er stor forskel på prioriteringen af fysiske og psykiske lidelser.
De oversete i valgkampen 2022. Bliver også vist i lokal-tv Odense ser Rødt https://osrtv.dk/sendetider/
Se evt. mere om udsattes udfordringer på https://www.youtube.com/watch?v=2PHwdt0dweg&t=9s
Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til De oversete i valgkampen.

Sidste valgflæsk klima og frivilligt Vollsmose i Odense min By.

Sidste valgflæsk klima og frivilligt Vollsmose i Odense min By.
TV Odense min By ser i denne udgave på et nyt foreningsudspil fra Enhedslisten til Vollsmose. Vi har været til klimamarch med bl.a. samfundsrevseren Carsten Jensen og en bekymret teenager fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Du kan også se dansende isbjørne i gågaden og rodeotyr ridning på Vollsmose Torv i en stemningsreportage fra de sidste dage i valgkampen.
Sidst i programmet finder du en fortælling om mødet med Det Ny Samfund i Thy Lejren 1970.
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Sidste valgflæsk klima og frivilligt Vollsmose i Odense min By.

Enhedslisten styrker det frivillige Vollsmose.

Enhedslisten styrker det frivillige Vollsmose.
Et stærkt foreningsliv er et godt bidrag til at forebygge nogle de sociale udfordringer, der er i bydele som Vollsmose. Så nu foreslår Enhedslisten konkret og kontant, at der dels oprettes et nyt foreningssekretariat, og nok så vigtigt at der afsættes midler til 7 årsværk, der i perioder kan aflønne nogen af de frivillige i bydelens mange foreninger.
Vi var med præsentation af forslaget hos foreningen ”Respekt” på Vollsmose Torv, hvor vi talte med det fynske folketingsmedlem Victoria Velasqués, der håber på opbakning fra andre fynske kollegaer, når de får øje på at Fyn også er nedprioriteret på de boligsociale indsatser, sammenlignet med Århus og Hovedstaden.
Enhedslisten styrker det frivillige Vollsmose. Kan også ses i TV Odense min By. https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere om Vollsmose på https://www.youtube.com/watch?v=UT71zoIqRu8&t=1s

Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Enhedslisten styrker det frivillige Vollsmose.

Gris på støtten. DK i EU 50 år.

Gris på støtten. DK i EU 50 år.
Landbruget er en af EU projektets Hellige Køer. Store stærke interesseorganisationer lykkes igen og igen med at holde fast i en erhvervsstøtte, der udgør en 1/3 af fællesskabets budget. En støtte der stadig uddeles uden store krav til almene samfundsinteresser, som miljø, natur og klimahensyn.
Vi har i anledning af DK’s medlemskab af EU i 50 år set på konsekvenserne af de omfattende landbrugsstøtteordninger.
Udgivet EU | Kommentarer lukket til Gris på støtten. DK i EU 50 år.

Sidste omgang Valgflæsk.

Sidste omgang Valgflæsk.
TV Udsyn har i denne udgave samlet nogle stykker valgflæsk fra fynske folketingskandidater. Vi har mødt nogen af de nye håbefulde kandidater og prøvet at komme omkring nogle af de vigtige temaer i en tid, hvor vores velstående samfund gerne skal kunne håndtere en aktuel energikrise og en længerevarende udfordring med mangel på kvalificerede velfærdsarbejdere imens den globale opvarmning stadig skaber klimapolitiske dilemmaer, hvor de ny-grønne partier har svært ved at slippe håndbremsen, når det f.eks. handler om traditionelle erhvervsinteresser.
Sidst i programmet finder du også en reportage fra en lystænding for kræftramte odenseanere og en sang om håb for fred.
Sidste omgang Valgflæsk. Kan også ses i lokal-tv Fynboen https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere valgdebat på https://www.youtube.com/watch?v=3BKobG77c00&t=2s
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Sidste omgang Valgflæsk.

Lys for kræftramte odenseanere.

Lys for kræftramte odenseanere.
Vi var med da Foreningen Stafet for Livet, onsdag i Knæk Cancer ugen, tændte en lysblomst på Platanpladsen mellem Domkirken og Magasin i Odense centrum.
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Lys for kræftramte odenseanere.

Kul Nordsøgas eller Klimalov.

Kul Nordsøgas eller Klimalov.
Krigen i Ukraine har haft mange ubehagelige følgevirkninger. Bl.a. en energikrise hvor stop for brug af russisk gas har åbnet en række dilemmaer i dansk klimapolitik.  På Fynsværket i Odense har man valgt at forlænge brugen af Kul frem til foråret 2024, imens der også er iværksat planer om at genåbne danske gasfelter i Nordsøen.
Vi har spurgt en række fynske folketingskandidater, hvor mange kompromisser man skal indgå med de danske klimaambitioner i den aktuelle energikrise.
Kul Nordsøgas eller Klimalov. Bliver også vist i TV Odense ser Rødt https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere klimadebat på https://www.youtube.com/watch?v=EDZM-yivq74&t=1s
Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Kul Nordsøgas eller Klimalov.

Pension Velfærd og Arbejdsmiljø på Valgplakaten.

Pension Velfærd og Arbejdsmiljø på Valgplakaten.
Der var selvfølgelig borgerlige pip om skattelettelser. Men ellers var det traditionelle lønmodtager interesser, som arbejdsmiljø, tilbagetrækning og velfærd, der fyldte mest da Fagbevægelsen Hovedorganisation FH Fyn havde inviteret til valgdebat med fynske folketingskandidater.
Vi var med og fik bl.a. nogle bud på en af de helt store aktuelle udfordringer. Hvordan man sikrer nok uddannede velfærdsarbejdere i de kommende år.
Pension Velfærd og Arbejdsmiljø på Valgplakaten. Bliver også vist i TV Odense ser Rødt https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere velfærdsdebat på https://www.youtube.com/watch?v=CyxFWwzkc0Q
Udgivet OSRTV | Kommentarer lukket til Pension Velfærd og Arbejdsmiljø på Valgplakaten.