Borgerne i Odense skal have mulighed for at stille borgerforslag til byrådet. Sådan lyder forslaget fra Enhedslisten, som blev behandlet på Økonomiudvalgsmødet den 5. november – Et forslag, som udvalget besluttede at gå videre med. For ligesom vi kender det fra folketinget skal borgerne altså også have mulighed for at stille forslag til deres lokalpolitikere. Mere end 30 danske kommuner har allerede indført forsøg- eller permanent borgerforslag-initiativ og nu ser det altså ud til at Odense snart kan blive den næste på listen👇
Aldrig mere krystalnat 🕯️🖤
Krystalnat og jødeforfølgelserne i oktober 1943
Mini-Topmøde, Handicappris og Tipping Points
I den her udgave af Odense l Odense ser Rødt, viser vi en reportage fra et såkaldt mini-handicaptopmøde i Odense den 5. november, hvor Ældre- og Handicapforvaltningen gav en status på tiltag, der er sket siden et stort handicaptopmøde tilbage i 2022. Et møde, der blev afsluttet med uddelingen af handicapprisen til to præster for deres særlige gudstjenester for borgere med udviklingshandicap. Og så ser vi frem mod COP29, der begynder mandag den 11. november i Aserbajdsjan og som har klimafinansiering øverst på dagsordenen – for klimaforandringerne buldrer derud ad og finansiering af klimatilpasning er helt nødvendig. Vi har klippet en lille reportage om klimavirkeligheden, anno 2024 –med en pædagogisk forklaring fra klimakunstner, Jens Galschiøt, på de såkaldte tipping points, hvor nogle af jordens systemer kan blive skubbet ud over kanten – en slags rutsjebanetur, som man ikke kan stoppe igen, når de først sker.
Udsyn varmer op til COP29
I anledning af COP29, som begynder mandag den 11. november i Baku, Aserbajdsjan, sætter vi i den her udgave af Udsyn – Verden i Odense fokus på klimaet, blandt andet med en reportage om COP28 i Dubai, hvor Dan Jørgensen, der dengang var minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, ledede en forhandlingsgruppe, der skulle tjekke om FN’s medlemslande har de nødvendige nationale mål, der skal til overholde Paris aftalens målsætning om at holde den globale temperaturstigning på 1.5 grader. Vi viser også en reportage, om hvad der så rent faktisk skete efter COP28 – for Skabte klimatopmødet i Dubai en historisk aftale? Eller var det i virkeligheden en forkølet udgave, der kom med en musetrappe, i en verden, hvor der er brug for syvmileskridt? Og så slutter vi udsendelsen med en debat-dokumentar, hvor vi blandt andre spørger, om EU vil være i stand til at genopfinde sin rolle som verdens klimaførerhund, inden klimaforandringerne kommer ud af kontrol. Et spørgsmål, der fortsat er yderst relevant, i en verden, hvor USA netop har valgt Donald Trump som deres kommende præsident – en præsident, der udover at være klimaskeptiker, også forventes at trække USA ud af Parisaftalen.
Tipping Points og Klima inden COP29
Handicappris til præster🏆💫
Mini-Handicap Topmøde i Odense💡👇
Tirsdag den 5. november havde Ældre- og Handicapforvaltningen indbudt til et møde, der i sin miniudgave skulle fungere som en slags opfølgning på en række initiativer, der blev sat i værk efter et stort topmøde, der blev holdt tilbage i 2022, hvor borgere, organisationer og fagfolk skulle komme med bud på, hvad der skal til for at gøre Odense en bedre by for mennesker med psykisk eller fysisk handicap. Vi var med på mødet her anno 2024, hvor der blev talt om borgerinddragelse, socialfaglig opkvalificering og overgang fra ung til voksen på et område, der ofte har stået bagerst i den velfærdspolitiske kø, men hvor der også er sat gang i et arbejde, der gerne vil gøre det bedre 👇
Teaterpremiere og Handicaptopmøde
Premiere hos Momentum, Bevar HF og Fremtidens ældrepleje
I den her udgave af Odense ser Rødt viser vi en reportage fra teaterpremiere hos momentum med den seneste egenproduktion, forestillingen ’Hvis Bedre Er Muligt’, der sætter fokus på unges mistrivsel i en tid hvor alt er muligt – og gælder om at nå sit fulde potentiale, både ude i livet – men også derhjemme når vi har fri. Forestillingen skabt til ungdommen – for ungdommen – men også af ungdommen, hvor odenseanske unge har bidraget med vidnesbyrd og tanker, om hvordan det er at være ung i dag. Forestillingen kan opleves hos Teater Momentum frem til 16. november. Vi viser også et indslag fra en demonstration, hvor en gruppe unge HF-studerende demonstrerer mod regeringens uddannelsesreform, der lægger op til at nedlægge både 10.klasse og HF. Og så slutter vi med et kig på fremtidens ældrepleje, som skal kendetegnes af faste tværfaglige teams, velfærdsteknologi og mere inddragelse af civilsamfundet.