Odense Havn sælges til jysk entreprenør.
Odense Havn sælges til jysk entreprenør.
Odense Byråd har igennem 3 årtier haft en erklæret vision om at byens gamle udtjente industrihavn, skal udvikles til en ny og levende bydel tæt på centrum.
Men da meget af det der er sket indtil har været en slags slingrekurs, hvor forskellige private investorer, har fået frit spil til at bygge efter egne behov, så vil et flertal i det nuværende byråd prøve en ny model.
Vi var med da Borgmesteren, By og Kulturrådmanden sammen med entreprenør-virksomheden A. Enggård, præsenterede en større salgsaftale, hvor Odense Kommune sælger de fleste af sine resterende grunde på Havnen til én enkelt privat virksomhed, med nogle erklærede intentioner om at det kan medvirke til at den gamle udtjente industrihavn i årene frem udvikler sig til en ”attraktiv og levende” bydel hvor der bliver plads til kultur og fritidsliv og andet og mere end blot boligblokke af den slags, der er bygget mange af de senere år.
En aftale der nu er sat på byrådets dagsorden, allerede den 3.marts, hvor der forventes et flertal, for et samlet salg til A. Enggård, der så herfra sammen med Odense Kommune og en eventuel borgerinddragelse, skal udforme en ny Bydels-udviklingsplan, der skal være styrende for den videre udvikling af en ny bydel. En længere proces ingen tør sætte tid på.
se evt. også https://osrtv.dk/2021/02/23/odense-havn-2025-soveby-levende-bydel-respekt-historien/