Boligminister fastholder ”Hård Ghetto” dom i Solbakken.

Boligminister fastholder ”Hård Ghetto” dom i Solbakken.

Selv om beboer-sammensætningen i det lille almennyttige boligområde, der på Christiansborg bliver kaldt Solbakken, i dag maj 2021 ikke berettiger til et stempel, som Ghetto, så har boligminister Kaare Dybvad afvist en ansøgning om en dispensation, fra en dom som ”Hård Ghetto”, der kan betyde både tvangs-flytninger og nedrivning af lejligheder i et boligområde, som hverken beboere, boligselskaber eller de politisk ansvarlige i Odense Kommune, kan genkende som en socialt belastet ghetto.

Dommen som ”Hård Ghetto” kom da den årlige ghettoliste blev offentliggjort 1.december 2020. En liste der måler og vejer boligområder, hvor mere end  50% af beboerne har en ikke-vestlig oprindelse, hvad enten de er født i Danmark eller har dansk statsborgerskab. En liste der vurderer beboerne på gennemsnits-indkomst, beskæftigelse, uddannelsesniveau og domme for en eller anden form for kriminalitet.

Og da der i Solbakken i 2018 og 2019,  var én beboer for meget, der havde en dom for kriminalitet og 7 for lidt der havde en dansk dokumenteret uddannelse udover grundskolen, så blev boligområdet den 1.december 2020 dømt som Hård Ghetto. En dom der ifølge den omfattende Ghettolovgivning betyder at boligmassen skal omdannes, sådan at de 2030, kun må være 40% almennyttige familielejligheder i boligområdet.

Vi har talt med hhv. socialrådmand Brian Dybro, beboerrepræsentant Birthe Ottosen og de involverede boligselskaber boligselskaber CIVICA og FAB, der nu vil overveje om de vil medvirke til tvangs-flytninger og evt. nedrivninger i et boligområde, der i dag maj 2021, på ingen måder ligner en ghetto.

Se også vores dokumentar Naboen 1.tv https://osrtv.dk/2014/01/14/naboen-1-tv/

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Boligminister fastholder ”Hård Ghetto” dom i Solbakken.
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.