Kategori arkiver: HISTORIE

Udsyn på Befrielsesdagene

I den her udgave af Udsyn – verden i Odense handler det, i anledning af Danmarks befrielse den 4. maj om besættelsen – og de fem forbandede år, på flere måder. Først i programmet kan du se en længere montage, om befrielsesdagene den 4. og 5. maj 1945, der både var glade, men også blodige dage efter fem forbandede år. Vi tager blandt andet med på en historisk byvandring og møder også nogle af øjenvidnerne fra dengang. Du kan også se to andre reportager hhv. fra en tidligere udstilling på Historiens Hus, også om befrielsessommeren 1945, der udover en masse glæde, også var præget af hævn og kaos, men også om de berømte snublesten, der fortæller om personlige odenseanske skæbner i den store og voldsomme fortælling om de mange millioner, der mistede livet da de tyske nazister indledte 2.verdenskrig. En række historier og skæbner, der stadig er levende hos de familier, der mistede nogen af deres kære i løbet af de fem onde år.
Udgivet HISTORIE, LOKALT | Kommentarer lukket til Udsyn på Befrielsesdagene

En flygtning krydser sit spor og Verdensmålsuge

I denne udgave af Udsyn Verden i Danmark tager vi en tur til Vietnam. 30. april 1975 markerer slutningen på Vietnam-krigen med Saigons fald – en krig der kostede flere millioner mennesker livet. En af dem der oplevede krigen helt tæt på, er den vietnamesiske bådflygtning Mye som vi her følger tilbage i fodsporene på hans flugt fra Vietnam. Bagefter skal det handle om FN’s 17 verdensmål der i ude 17 fylder på forskellige måder. Bl.a. på biblioteker og uddannelsesinstitutioner, men også med små happenings rundt omkring i de danske gågader. Og fordi det er verdensmålsuge, viser vi et indslag fra Højby Skole, der i en hel uge havde verdensmålene på skoleskemaet. Det skal fortsat handle om verdensmål. Vi viser et afsnit af EU og verdensmålene som sætter fokus på bæredygtige fødevareproduktion der skal sikre mad nok, og også nok god mad til alle.
Udgivet HISTORIE, KLIMA | Kommentarer lukket til En flygtning krydser sit spor og Verdensmålsuge

Kvindekamp, kvinde liv, lokalt og globalt

I denne udgave af Udsyn Verden i Odense starter vi hos journalist og forfatter Pia Fris Laneth der gennem sin familiekrønike giver en beskrivelse af kvindekampen i mere end 100 år. Bagefter skal det handle om kvinde liv og kvindekamp under helt andre vilkår. Vi skal med pilefletter Jette Mellgren til Uganda hvor hun har mødt kvinder der har meget lang vej til ligestilling mellem kønnene. Til sidst skal vi møde den palæstinensiske kunstner Faten der er rejst ud af sit åbne fængsel, som hun kalder Vestbredden og til Danmark for at besøge kunstneren Jens Galschiøt i Odense.
Udgivet ANDET, HISTORIE, POLITISK | Kommentarer lukket til Kvindekamp, kvinde liv, lokalt og globalt

Visuel familie fortælling og 60’er nostalgi

I denne udgave af TV Odense min By starter vi med en annonce for en kommende kunstudstilling: Opstramning – Et Familieanliggende, hvor kunstner Dorte Stegemann har skabt en visuel fortælling om sin egen families historie bag facaden, igennem malerier, skulpturer, dans og talks. Bagefter skal vi have et nostalgisk tilbageblik på hvordan det var at være ung i 1960’erne, når fortællerprojektet 1960erhistorier.dk tager os med tilbage til en tid hvor verden forandrede sig og det at være ung gav nye muligheder, for en ungdom der var nysgerrig på nye måder at leve på. Og er man blevet interesseret i at se flere interviews så kan man finde det hele på hjemmesiden 1960erhistorier.dk. Til sidst kan vi lige nå at vise en video med en moderne dans skabt af danser og koreograf Ingrid Kristensen der til 200 året for HC. Andersens fødselsdag lavede dansen, den lille havfrue.
Udgivet HISTORIE, KULTUR | Kommentarer lukket til Visuel familie fortælling og 60’er nostalgi

Snublesten, lægelikvidering og kvindekamp

I den her udgave af Odense ser Rødt sættes der fokus på både historiske begivenheder – og aktuelle begivenheder. Først i programmet kan du set et indslag fra Godthåbsgade i Odense, hvor der lørdag den 14. februar, blev lagt en snublesten for modstandsmanden Harald Cecil Hansen, der på dramatisk vis mistede livet i en skudduel. Du kan også se et indslag om drabet på fire unge læger den 20. februar 1945. Likvideringer, der på brutal vis blev udført af den nazistiske terrorgruppe Peter-gruppen. Til sidst i programmet finder du, som et apropos til kvindernes internationale kampdag en reportage fra et tidligere 8. marts arrangement, der handlede om MeToo og uligeløn, som en og samme sag.
Udgivet HISTORIE, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Snublesten, lægelikvidering og kvindekamp

Snublesten for Harry Cecil Hansen

Lørdag den 14. februar blev der lagt endnu en snublesten i Odense. Denne gang på Godthåbsgade ud for nummer 33, hvor modstandsmanden Harry Cecil Hansen, for 81 år siden, mistede livet under en dramatisk skudveksling i forbindelse med en stikkerlikvidering, der gik helt galt. Vi var med og talte med stadsarkivar, Johnny Wøllekær og Dorthe Schmidt-Nielsen fra Snublestensgruppen Fyn, men også med Harry Cecil Hansens niece, Jette Kragelund, der er taknemmelig for, at han nu har fået en snublesten til minde om hans indsats for den odenseanske modstandsbevægelse.👇
Udgivet HISTORIE, LOKALT | Kommentarer lukket til Snublesten for Harry Cecil Hansen

Udsyn på den russiske invasion af Ukraine

Den 24. februar er det fire år siden, at Rusland invaderede Ukraine og derfor handler den her udgave af udsyn om krigen i Ukraine på flere forskellige måder. Du kan blandt andet se en reportage fra den første af mange demonstrationer der fandt sted i Odense – særligt efter krigens begyndelse, men også en reportage fra en reportage fra da Skamstøtten blev rejst på Gråbrødre Plads i Odense af billedhugger Jens Galschiøt, sammen med Racismefri By Odense og nogle herboende ukrainere. Du kan også se et indslag, om Inge Strandby fra Tarup, der som helt almindelig borger åbnede sit hjem – og hjerte for en lille ukrainsk flygtningefamilie. Til sidst i programmet kan du se reportager om hhv. den historiske særlov, der sikrede ukrainere opholdstilladelse, adgang til arbejdsmarkedet, velfærd og uddannelse i Danmark uden om de almindelige asylregler og så om den daværende rektor på Nyborg Gymnasium, Henrik Stokholm, der havde svært ved at forklare sine elever forskellen på den positive politiske parathed til at tage imod de ukrainske flygtninge, i modsætning til syriske flygtninge, der også er drevet på flugt pga. russiske bomber.
Udgivet ANDET, HISTORIE | Kommentarer lukket til Udsyn på den russiske invasion af Ukraine

LYDEN AF ODENSE 🎶💫

Så er der kommet endnu en festival til byen – Lyden af Odense, der beskriver sig selv som en kulturel minifestival med fokus på det lærerige, det musikalske og det hyggelige. Gennem 6 arrangementer i efteråret 2025 og foråret 2026, sætter Historiens Hus, sammen med musikjournalist Simon Staun, fokus på en række musikere, der alle har spillet en rolle i byens musikliv helt tilbage fra 1960’erne og frem til i dag. Vi har fulgt den udsolgte festival, der indtil videre har budt på musik og interview fra Lasse Helner, Chr. Arendt, Brødrene Jesper og Claus Hempler, Christian Juncker og Frederik Vedersø. Næste- og sidste – arrangement finder sted d. 25. marts, hvor bysbarnet Kjartan Arngrim fra det populære danske band Folkeklubben vil underholde med musik og sjove anekdoter fra Odenses musikmiljø. Og hvordan det kan se ud, får du en forsmag på, her i indslaget 👇
Udgivet HISTORIE, KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til LYDEN AF ODENSE 🎶💫

Skamstøtte, snublesten, Iran protest og TV-Koncert

I denne udgave af Udsyn Verden i Odense vi starter med en reportage fra Kurdistan, som er navnet på et stort landområde primært beliggende i bjergene mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. Kurderne der er en statsløs minoritet har gennem årtier været forfulgt, undertrykt og udsat for militære angreb – og senest i januar i år angreb den syriske hær kurdiske kvarterer i Aleppo. I denne dokumentar skal vi tilbage til 2014 hvor kunstneren Jens Galschiøt rejste til Kurdistan for at undersøge muligheden for at rejse en skamstøtte til minde om de forbrydelser det kurdiske folk blev udsat for da Saddam Hussein havde magten i Irak. Bagefter skal det handle om snublesten der midt på gaden minder os om holocaust og nazismens mange ofre. Her skal vi med til Nyborg hvor der i 2024 blev lagt 4 nye snublesten. Og herefter skal det handle om noget andet nemlig protester imod det brutale præstestyre i Iran. Mandag 16. februar havde en række politiske partier fra begge fløje i byrådssalen taget initiativ til en sympatidemonstration på Gråbrødre Plads i Odense – men det er ikke første gang der iværksættes støttemanifestationer i Odense. Vi viser et indslag der lige så godt kunne være produceret i dag, men som er fra september 2022 fra en protest mod drabet på Mahsa Amini. Til sidst viser vi en tv-koncert med uddrag af operaen Der Weise Rose men også andre sange. Bl.a. fra 1920 da Sønderjylland blev genforenet med resten af Danmark – og det er en koncert der med sine tekster om isolation og modløshed, men også om håb er et slags aktuelt apropos til resten af programmet i denne udgave af Udsyn. God fornøjelse.
Udgivet GLOBALT, HISTORIE, KULTUR, POLITISK | Kommentarer lukket til Skamstøtte, snublesten, Iran protest og TV-Koncert

Lyden af Odense og Fastelavns historie

I denne udgave af TV-Odense min by og til en udgave, hvor vi starter med et helt nyt festivalformat – lyden af Odense, der beskriver sig selv som en kulturel minifestival, der både igennem talks, historiske oplæg – og ikke mindst intimkoncerter, tager publikum med ind i – og igennem en anderledes fortælling om rockmusikkens historie i Odense. Bagefter skal det handle om fastelavn, for hvorfor er det egentlig, at børnene klæder sig ud, rasler ved dørene og slår katten af tønden? Det – og meget mere får vi svar på i indslaget her, hvor vi sammen med kulturhistoriker Leif Søndergård og en gadeteatertrup fra det hedengangne Rampelyset tager tilbage til den mørke middelalder.
Udgivet HISTORIE, KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Lyden af Odense og Fastelavns historie