Kategori arkiver: SEKTIONER

Løb for Palæstina, flettekunst og International musik

I denne udgave af TV Odense min By starter vi lørdag den 26. april hvor det landsdækkende fundraising-event ’Løb for Palæstina’ kom forbi Odense. Et løb, der foregår over tre dage, og på tværs af Danmark og som sætter fokus på frihed, retfærdighed og genopbygning af Palæstina. I år blev der samlet ind til fordel for Red Barnets arbejde i Palæstina, hvor mere end 500.000 børn i Gaza lige nu har et akut behov for hjælp. Og så skal vi en del år tilbage i tiden, til dengang, hvor Stige Ø blev indtaget af flettekunst – og landart i udstillingen, Mellem Himmel og Hav, hvor danske og udenlandske pile­flettere udstillede skulpturer og installationer i pil og genbrugsmaterialer, der formede området som et slags skulpturelt landskab. Vi slutter med musik fra forskellige kontinenter, som et apropos til en kommende koncert i Galleri Galschiøt, der tirsdag den 29. april inviterer til Inuitkoncert med musikere fra Alaska, Grønland og Danmark. Og det er altså ikke første gang Galleri Galschiøt danner rammen om.
Udgivet GLOBALT, KULTUR, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Løb for Palæstina, flettekunst og International musik

Fællesspisning, Demokratidag, Dyr Konfirmation og Kulturnats-Nostalgi

I den her udgave af Odense ser Rødt ser Rødt kan du se en reportage fra et stort fællesspisningsarrangement på Odense Rådhus, hvor 360 odenseanere havde meldt sig til. Arrangementet på rådhuset, er en del af Danmark spiser sammen – et initiativ fra Folkebevægelsen mod ensomhed, der hvert år i uge 17 og uge 45 sætter fokus på fællesskaber og bekæmpelse af ensomhed igennem et hav af fællesspisningsarrangementer – store som små – rundt om i hele landet. Du kan også komme med til Demokratidag på CampU, hvor over 500 8. klasses elever fra skolerne i Odense Nord fredag før påske, stiftede bekendtskab med demokrati og demokratiske værdier – noget der er særlig vigtigt, i en tid, præget af krig og konflikt og kamp om værdier. Du kan også se en reportage om den dyre konfirmation. En stor livsbegivenhed for de fleste, men for nogle – og et stadigt stigende antal familier – er det altså også en begivenhed, forbundet med bekymringer og ondt i maven, det er nemlig langt fra alle, der har råd til at bruge store summer på fejringen. Og det mærker man også hos organisationen, Dansk Folkehjælp, der i en årrække har uddelt konfirmationshjælp til fattige familier på overførselsindkomst, og som også hvert år oplever en stigning i antallet af ansøgere. Til sidst i udsendelsen viser vi, i anledning af Kulturens Døgn den 30. april, et lille kulturnats-nostalgisk sammenklip fra Kulturdøgnets forgænger – nemlig dengang i 0’erne hvor det hed kulturnatten.
Udgivet KULTUR, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Fællesspisning, Demokratidag, Dyr Konfirmation og Kulturnats-Nostalgi

En flygtning krydser sit spor – og opvarmning til 1. maj

I den her udgave af Udsyn viser vi – i anledning af 50-året for Saigons Fald, en dokumentar hvor vi følger bådflygtningen My tilbage i fodsporene på hans flugt fra Vietnam, hvor konflikten mellem nord og syd – og USA, trak lange skygger i årtier efter Vietnam-krigens afslutning. Du kan også se to reportager, som en slags opvarmning til Arbejdernes Internationale Kampdag – 1. maj, hhv., om social retfærdighed – og social dumping i EU, men også om den lidt særlige 1. maj 2023, hvor solen godt nok skinnede fra en skyfri himmel, men hvor både FH-Forkvindens exit og det nedkølede forhold mellem fagbevægelsen og socialdemokraterne, alligevel skyggede lidt.
Udgivet GLOBALT, HISTORIE, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til En flygtning krydser sit spor – og opvarmning til 1. maj

Fællesspisning mod ensomhed💫

Torsdag den 24. april var 360 odenseanere samlet til fællesspisning – et årligt tilbagevendende arrangement, der er blevet til på initiativ fra bl.a. Frivilligcentret og Ensomhedscharteret Odense. Fællesspisningen er en del af Danmark spiser sammen – et initiativ fra Folkebevægelsen mod Ensomhed, der hvert år i uge 17 og uge 45, sætter fokus på fællesskaber og bekæmpelse af ensomhed igennem et hav af fællesspisningsarrangementer – store som små – rundt om i hele landet. Vi var med til den store fællesspisning på Rådhuset, der både bød på sang, samvær, god mad, god stemning – og som, efter alt at dømme, igen i år, var en stor succes⭐️👇
Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Fællesspisning mod ensomhed💫

Hjælp til den dyre konfirmation💡

Så er det igen blevet konfirmationstid – en stor og vigtig livsbegivenhed, men også en begivenhed, forbundet med bekymringer og ondt i maven for nogle familier. Det er nemlig langt fra alle, der har råd til at bruge store summer på fejringen og børnene mærker forskellen, når familien ikke har råd til konfirmation. Men heldigvis er der hjælp at hente hos flere organisationer, blandt andet Dansk Folkehjælp, der i år har uddelt 2500 kroner i konfirmationshjælp til fattige familier på overførselsindkomst. Vi har talt med Pia Kimer, der er formand for den lokale Odense-afdeling af Dansk Folkehjælp, som beretter om en stigning på knap 50 pct i antallet af ansøgere i år, sammenlignet med sidste år.👇
Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Hjælp til den dyre konfirmation💡

Demokratidag for Odenses Unge💡🌏

Fredag før påskeferien var mere end 500 8.klasses elever fra Odenses skoler samlet på Ungdomscenter CAMP U til Demokratidag – i år for tiende gang. Dagen bød på en masse forskellige workshops, der handlede om alt fra journalistik, fake news og hurtigere TikTok algoritmer til emner som identitet, politik og rettigheder – alt sammen noget, der er er vigtigt, særligt i en tid med et højt globalt konfliktniveau og kamp om værdier. Vi var med og talte med både de unge, arrangørerne Ung Odense – og så Børn og Unge Rådkvinde Susanne Crawley, der åbnede demokratidagen med en tale om, hvor vigtigt det er at huske på og – ikke mindst – værne om demokratiske værdier 💫👇
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Demokratidag for Odenses Unge💡🌏

Freedom to Pollute

Jens Galschiøts skulptur, frihedsgudinden ”Freedom to Pollute” har været til FN-bæredygtighedskonference i Dresden for at sætte fokus på den måde vi lever på samt forurening og overforbrug. Men Jens Galschiøt har ikke et særligt optimistisk syn på fremtiden i en tid hvor Trump og USA har meldt sig helt ud af klimakampen og klimaforandringerne buldrer derudaf.
Udgivet GLOBALT, KLIMA | Kommentarer lukket til Freedom to Pollute

Håndsrækning til unge i mistrivsel💫

Så har der igen været Ungetilbudsdag i Odense, i år for 10.gang. For traditionen tro, arrangerer Center for Mental Sundhed en årlig dag, hvor både frivillige foreninger og kommunale tilbud til unge, der oplever en eller anden form for mistrivsel, er repræsenteret. I Odense kommune findes der mere end 70 tilbud til unge med ondt i livet. Og selvom det er godt med mange tilbud, så kan det være svært at få et overblik og det er altså blandt andet det, Ungetilbudsdagen, som både er målrettet fagfolk og selvfølgelig de unge selv, skal hjælpe med. Vi var også med på dagen, hvor mere end 30 forskellige tilbud var repræsenteret, og vi talte blandt andet med leder af Center for Mental Sundhed, Jenny Havn, men også med Ibrahim El-Hassan, der åbnede dagen med en lille introduktion til, hvordan det at engagere sig i et fællesskab, kan være en slags medicin mod en svær situation 👇
Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Håndsrækning til unge i mistrivsel💫

Hjælp til Unges Mistrivsel, Glade Køer og Trafikplaner på Pause

I den her udgave af Odense min By, viser vi blandt andet et indslag fra Ungetilbudsdagen, hvor mere end 30 frivillige sociale foreninger – men også kommunale tilbud til unge, der har det svært, viste sig frem på en slags markedsplads. Du kan også se en reportage hhv., om den fynske mælkeproducent Torben Hansen og hans omkring 200 jerseykøer, der bliver fordret med nye fodertilsætninger, der både fremmer mælkeproduktionen OG mindsker køernes udslip af klimaskadelig metangas, men også om glade køer, der blev lukket på græs. Til sidst i udsendelsen kan du se et interview med Klimarådmand i Odense, Tim Vermund, om de ellers planlagte trafikale omlægninger i Skibhuskvarteret, der skal vende trafik-hierarkiet på hovedet, blandt andet på den tæt trafikerede Skibhusvej. For de planer er netop blevet udskudt med et år – en beslutning, der kommer i kølvandet på et lovforslag fra Christiansborg, som længe har skabt usikkerhed, om hvorvidt de ellers planlagte tiltag, der nu er udsat til foråret 2026, overhovedet kan gennemføres.
Udgivet KLIMA, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Hjælp til Unges Mistrivsel, Glade Køer og Trafikplaner på Pause

Ligestilling og masser af musik

I denne udgave af Odense ser Rødt starter vi med ligestilling mellem kønnene. Tilbage i marts vedtog et enigt Odense Byråd en ligestillingsstrategi, der både skal skabe mere ligestilling i Odense Kommune som arbejdsplads hvor 77% af de ansatte er kvinder. Men også i politik og bestyrelsesposter hvor kvinder er underrepræsenteret. Men ikke alle er begejstrede for at kommunen vil arbejde målrettet for at få flere kvinder ind i politik. Hos Dansk Folkeparti kalder spidskandidaten til kommunalvalget Signe Keldorff hele strategien for spild af ressourcer. Kulturmaskinens scene Frølageret er blevet udpeget som Netværks- og Genrespillested af Statens Kunstfond. Den status kommer til at have stor betydning for det odenseanske musikliv, vækstlaget og de mere smalle musikalske genrer. Formålet med ordningen er at sikre et alsidigt musik- og koncertliv, og udvikle nye talenter i vækstlaget. Men også at gøre musikken tilgængelig for nye publikum. Til sidst tager vi en tur tilbage til januar 2009 hvor det hele startede da Kulturmaskinen slog dørene op for første gang.
Udgivet KULTUR, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Ligestilling og masser af musik