Kategori arkiver: POLITISK

Så blev det endelig folkeskolens tur 💡

De odenseanske folkeskoler er et af de områder, der er blevet markant prioriteret i det historiske budgetforlig, som 6 af byrådets 8 partier satte deres underskrift på tilbage i september – og som forventes endeligt vedtaget i morgen onsdag den 9. oktober. I budgetforliget, har politikerne afsat 100 millioner til folkeskolen, som skal bruges primært på almenområdet, på lærerstartsordninger, to-lærerordninger – og så et akutskoletilbud til elever, som udviser grænseoverskridende adfærd. Vi har mødt Formand for Odense Lærerforening, Charlotte Holm, som er glad for det hun kalder en stærk start, men samtidig forventer at området fortsat prioriteres, for der skal mere til for at rette op på det store efterslæb af gamle besparelser, som den odenseanske folkeskole har været underlagt de sidste mange år 👇
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Så blev det endelig folkeskolens tur 💡

Ildsjæle, udsatte og koranlov

Denne gang skal det bl.a. handle om frivillige sociale ildsjæle, som i fredags, den 27. september – på den nationale frivillighedsdag, blev hyldet, ved årets frivillig-galla på Posten i Odense. Udover, at der fredag den 27. september var frivillig-galla på posten, så var det også dagen, hvor der blev indviet et helt nyt Hellested til byens socialt udsatte borgere. For ved Odense Banegård Center er der kommet et nyt arkitekttegnet Hellested, med både overdækning og toiletfaciliteter. Noget der har været efterspurgt længe, særligt fra en gruppe grønlandske udsatte, som ellers har opholdt sig på Banegårdspladsen og i Kongens Have, uden læ for vind og vejr. Og vi bliver ved byens social udsatte borgere, når vi her ser tilbage på indvielsen af en helt ny varmestue i Bolbro sidste år i september. Nu skal det handle om noget helt andet, nemlig koranloven, der blev stemt igennem i folketinget sidste år i december, efter en række koranafbrændinger, særligt foran udenlandske ambassader medførte voldsomme reaktioner, både herhjemme og ude i den store verden. Men koranloven er kontroversiel og en af dem, der udtrykte bekymring for regeringens koranlov, som gør det strafbart at brænde eller på anden måde behandle religiøse skrifter som Bibelen, Koranen eller Toraen utilbørligt, er den fynske billedkunstner Jens Galschiøt.
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Ildsjæle, udsatte og koranlov

Flere cyklister og færre biler i Skibhus

n cykelgade, hvor biler og busser fortsat kan køre, men hvor cykler har fortrinsret, en bus- og cykelsluse midt på Skibhusvej, hvor biler ikke kan køre igennem, ingen ind- og udkørsel på udvalgte sideveje – og busdrift hver 10. minut. Det er de overordnede tiltag i den plan, som klimaforvaltningen i går kunne præsentere på et online-borgermøde og som er blevet til i tæt samarbejde med et partnerskab, hvor både erhvervslivet og Skibhusbeboere, er repræsenteret. For i Skibhuskvarteret, der er udvalgt som forsøgsområde under den grønne mobilitetsplan, der både skal sikre et attraktivt byliv og samtidig reducere co2-udledning fra trafikken, arbejder man på at vende trafikhierakiet, så kollektiv transport og bløde trafikanter får fortrinsret, imens bilerne ledes udenom på de større veje, som Havnegade og Kochsgade. Vi har talt med Klimarådmand Tim Vermund, om de midlertidige tiltag, som forventes politisk vedtaget omkring november og iværksat i løbet af foråret 2025.
Udgivet KLIMA, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Flere cyklister og færre biler i Skibhus

Bedre ældrepleje og grøn mobilitet

I den her udgave af Odense ser Rødt ser vi blandt andet, nærmere på den kommunale ældrepleje, som med budgetforliget, som politikerne indgik den 19.september, står til at få et markant løft, blandt andet med 35 mio. kroner til udbredelse af tværfaglige teams til hele kommunen. Vi har talt med FOA, der ser frem til en bedre fremtidens ældrepleje. Og så skal vi også omkring klimaet og den grønne mobilitetsplan, der skal bidrage til at gøre Odense klimaneutral i 2030 ved at reducere co2 udledningen fra trafikken. Og som en del af den plan har man iværksat nogle forsøg, blandt andet i Skibhuskvarteret, hvor man vil vende trafikhierarkiet på hovedet ved at begrænse biltrafikken og give fortrinsret til bløde trafikanter og kollektiv transport. Hvordan de konkrete løsninger ser ud, bliver vi klogere på i indslaget, hvor vi har talt med Klimarådmand Tim Vermund, om de nye midlertidige tiltag, der forventes iværksat fra foråret 2025. Til sidst i udsendelsen ser vi nærmere på et andet sted i byen, hvor man har forsøgt sig med alternative byrum, der understøtter ambitionerne i den grønne mobilitetsplan, om at skabe et attraktivt byliv og samtidig reducere co2 udledning fra trafikken, nemlig Jernbanegade og Slotsgade, hvor man blandt andet har forlænget gågaden og forsøgt sig med grønne oaser og andet.
Udgivet KLIMA, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Bedre ældrepleje og grøn mobilitet

Borgerrådgiver, Retssikkerhed og Undskyld

I den her udgave af Udsyn – Verden i Odense møder vi Odense kommunes borgerrådgiver – en funktion, som hidtil var en treårig forsøgsperiode, men som nu er blevet gjort permanent med budgetaftalen for 2025 og frem, som politikerne indgik torsdag den 19. september. Og det er godt for borgernes retssikkerhed. Og så skal viser vi også et indslag, fra da Enhedslisten tilbage i juni måned, præsenterede et nyt beskæftigelsespolitiks udspil – et såkaldt rettighedsudspil, der skal styrke borgernes retssikkerhed og gøre op med det nuværende beskæftigelsessystem, der ifølge partiets beskæftigelsesordfører, Victoria Velásquez er bygget på mistillid, utryghed og manglende indflydelse. Til sidst i udsendelsen ser vi tilbage på den officielle undskyldning, der sidste år i september, blev givet til tidligere anbragte under sær- og åndssvageforsorgen. Undskyldningen kom efter en historisk kortlægning, der dokumenterede de uhyrligheder, svigt vold og overgreb, som fandt sted i sær- og åndssvageforsorgen i perioden 1933-1980. En af dem, der var med til at lave den historiske udredning er museumsinspektør, Sara Smed, som vi møder i indslaget.
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Borgerrådgiver, Retssikkerhed og Undskyld

Historisk budgetaftale, Letbane og Fredsdag

I den her udgave af Odense ser Rødt sætter vi fokus på det brede politiske budgetforlig, der blev indgået sent torsdag aften på Odense Rådhus. En budgetaftale, der beskrives som historisk, med massive investeringer i både velfærd og vækst – blandt andet blev der afsat 100 mio til de odenseanske folkeskoler, 35 mio til de ældste – og så, det der overraskede mest – penge til etablering af en letbanens etape 2. Og så viser vi også et indslag tilbage fra august måned, hvor Odense Letbane offentliggjorde opdaterede beregninger på prisen for en etape 2 af letbanen. Beregninger, der altså også har dannet grundlag for forligspartiernes, bag budget 2025, beslutning om at sige ja til mere letbane. Til sidst viser vi, i anledning af FN’s Fredsdag, som finder sted den 21.september et lille klip, hvor Ungdomshuset i Odense inviterede til The World’s Biggest Eye Contact Experiment, som var en lokal udgave af en verdensomspænde begivenhed, der blev afholdt i forbindelse med FN’s Fredsdag tilbage i 2017.

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Historisk budgetaftale, Letbane og Fredsdag

Historisk og ambitiøs budgetaftale i Odense

Torsdag aften, den 19. september omkring kl. 22, underskrev 6 af byrådets i alt 8 partier et bredt budgetforlig, som de selv betegner som historisk. I budgettet, der er indgået mellem Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og Moderaterne, er der afsat 100 millioner til folkeskolen og implementering af Junierklæringen. Der er afsat 35 millioner til ældre og udbredelse af faste tværfaglige teams i hjemmeplejen i hele byen – og så sikrer partierne bag budgetaftalen også en letbanens etape 2. Men selvom forligspartierne var glade og stolte, så gled forhandlingerne altså ikke helt glat fra start, for med udsigt til et flertal for letbanens etape 2, valgte altså både Venstre og Liberal Alliance at forlade forhandlingerne efter blot få timer. Vi var med og vi talte med en række begejstrede – og stolte politikere, der alle kunne sætte deres underskrift på budgetaftalen 2025.

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Historisk og ambitiøs budgetaftale i Odense

Håb, hvor er din ven og Junierklæring

I den her udgave af Odense ser Rødt skal vi med til indvielse af en helt ny gå-rute, Håbets Sti, som Psykiatrisk Afdeling i Odense, i samarbejde med Odense kommune har etableret på Assistenskirkegården. På en gåtur på den nye Håbets Sti hvor man møder citater og sangtekster, formuleret af mennesker, som selv har mærket en krise på egnen krop, og så bliver man også mindet om håbet, som et lille lys i mørket, når livet og psyken bliver svær. Og så tager vi med til lancering af en ny kampagne – Husk hinanden i Nattelivet #Hvorerdinven, som Nattelivsrådet, Odense står bag, og som har til formål, at de unge skal blive endnu bedre til at passe på sig selv og hinanden i nattelivet. Til sidst slutter vi med et indslag om den Junierklæring, som politikerne, sammen med blandt andre lærerne, tilbage i juni måned, satte deres underskrifter på og som lover et løft af folkeskolen i Odense. Og måske er netop junierklæringen tæt på for alvor at komme ud at leve, for i de her uger er der budgetforhandlinger i Odense, forhandlinger, hvor borgmester, Peter Rahbæk Juel, har bedyret, at det nu endelig er blevet skolernes tur.
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Håb, hvor er din ven og Junierklæring

Hvor Er Din Ven?

Sådan spørger en ny kampagne, der under titlen ’Husk Hinanden i Nattelivet’ – og med tilhørende hashtag #hvorerdinven, skal sætte fokus på god opførsel blandt de unge i det odenseanske natteliv og gøre det endnu mere trygt at gå i byen 💫💃🕺 Udover hashtagget #Hvorerdinven er der også produceret 3 små film, som udgives på forskellige sociale medier, som viser situationer, der kan opstå i nattelivet hvor man kan have brug for en ven 👯‍♀️ Bag kampagnen står Nattelivsrådet i Odense, der består af repræsentanter fra brancheforeninger, uddannelsesinstitutioner, politiet og en række ungerepræsentanter – og vi var med, da kampagnen blev lanceret med DJ, træstammer og taler foran Studenterhuset fredag den 6. september ☀️👇
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Hvor Er Din Ven?

Skal Odense have mere letbane?

Det spørgsmål mangler vi stadig at få et klart svar på fra Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, som gerne vil have mere letbane – hvis der er råd – for han vil prioritere velfærd over letbanens etape 2. Men hvad vi ved, er at etablering af letbanens etape 2 bliver dyrere, end tidligere beregninger har vist. Odense kommune skal nemlig have 15 millioner mere op af kommunekassen hvert år, hvis en etape 2 skal blive til virkelighed. Det stod klart onsdag den 5.september, hvor Odense Letbane præsenterede nye tal for prisen på en letbane etape 2, der skal gå fra Sukkerkogeriet til Seden Syd via Vollsmose. Om, og ikke mindst hvor, de ekstra penge skal findes, er nu op til politikerne at beslutte. Så det ser stadig ud til, at der kan være langt til at planerne om en Odense letbane etape 2 kører på skinner.
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Skal Odense have mere letbane?