Ghettoplaner, Racisme og diskrimination til debat i Vollsmose.
Der var integration, diskrimination, ghettoplaner og racisme på dagsordenen, da fynske folketingskandidater tyvstartede en kommende valgkamp i Vollsmose Kulturhus.
Vi var til et debatmøde, der var overraskende nuanceret. Måske fordi flere af de fynske kandidater ikke var helt enige i den udlændinge-politiske linje, som deres partier praktiserer på Christiansborg.
Kategori arkiver: SOCIALT
Ghettoplaner, Racisme og diskrimination til debat i Vollsmose.
Pædagoger hilser Velfærds opråb fra Borgmestre velkommen.
Pædagoger hilser Velfærds opråb fra Borgmestre velkommen.
70.00 flere 0-5 årige børn – 213.000 flere ældre over 75 år – sådan lyder prognoser for den demografiske udvikling i Danmark frem mod 2030. En udvikling der truer de kommunale velfærds-ydelser på daginstitutions området – og i ældreplejen.
Så derfor har Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel – sammen med 21 andre borgmestre på tværs af parti skel sendt et velfærds opråb til Christiansborg – om at sætte børn og ældre øverst på den politiske dagsorden – både i den kommende valgkamp – men også i fremtidige finanslove.
Et initiativ der hilses velkommen hos Rikke Hunsdahl, der er formand for de odenseanske pædagoger, der har kæmpet med spareramte normeringer i mange år.
Skoleelever støtter udsatte og hjemløse i Odense.
Skoleelever støtter udsatte og hjemløse i Odense.
”Vi skal lære at se ud og ikke kun tænke på sig selv og egne muligheder. Vi er ikke herre over vores egen skæbne og vi kan alle ende på gaden, af den ene eller anden årsag” – Sådan forklarer lærer Christina Thorsted fra Hunderupskolen, hvorfor eleverne i forbindelse valgfaget ”Sæt Spor” sammen med projekt Husvild har været med til at samle tøj, sko og andet til hjemløse og udsatte borgere, der lever på gaden i Odense.
Vi mødte eleverne da de delte det indsamlede ud en regnvåd torsdag på Flakhaven i Odense.
Odense giver boliggaranti til hjemløse. Men der skal mere til.
Odense giver boliggaranti til hjemløse. Men der skal mere til.
Skal der være garanti for at hjemløse borgere kan anvises en billig bolig. Ja siger de i Odense Kommune, hvor beskæftigelses- og socialforvaltningen har indgået en aftale med 5 af de større almene boligselskaber om at en hjemløs kan få tilbudt en billig bolig indenfor 3 måneder.
Men en ting er at få anvist en bolig – en anden ting er at finde sig til rette i den, hvis man i mange år har levet som social udsat hjemløs, – enten på gaden eller på herberger og forsorgshjem.
Vi har talt med socialrådmand Brian Dybro, boligstrategisk konsulent Tom Rønning og Kaj Skjølstrup fra Kirkens Korshærs varmestuer om hvilken ekstra støtte der er behov for, hvis at en boliggaranti skal give mening.
Bydels-søstre og Kvindekamp.
Bydels-søstre og Kvindekamp.
Vollsmose Bydels søstre, der er en ny frivillig forening, der støtter udsatte kvinder der føler sig isolerede og har svært ved at navigere i de offentlige systemer, valgte at bruge 8.marts Kvindernes Internationale Kampdag til at fortælle personlige historier og informere om kvinders rettigheder i Danmark.
100 nye frivillige til trængte børnefamilier.
100 nye frivillige til trængte børnefamilier.
3 lokale frivillige organisationer – 2 Timer om Ugen”, ”Home Start” og ” Børns Voksen Venner” – der arbejder med hjælp til trængte børnefamilier, er gået sammen om kampagne for at få nye frivillige, der vil bruge et par timer om ugen til på den ene eller anden måde at være voksenvenner for børn der har brug for mere end deres forældre kan give i deres nuværende situation.
Vi har tegnet et signalement af de 3 organisationer, og så kan du se mere på deres fælles kampagneside www.100frivillige.nu
Svært at realisere Ghetto Plan krav i Vollsmose.
Svært at realisere Ghetto Plan krav i Vollsmose.
Regeringen og Dansk Folkeparti er gode til at vedtage love, der sender stærke udlændinge politiske signaler.
Men når det f.eks. handler om den omfattende ghetto-plan, der blev vedtaget i Folketinget i løbet af 2018, så bliver løsningen af problemerne pålagt kommunerne og boligselskaberne.
Så helt aktuelt står Børn & Unge forvaltningen i Odense med et mere end svært problem, når man i løbet af 1 år skal tvangssprede Vollsmose børn til daginstitutioner uden for bydelen, for at leve op til ghetto planens krav om der i byens daginstitutioner kun må være 30% børn der har adresse i et boligområde, der er defineret som ghetto.
Skal Odense have en Børnefattigdomsgrænse?
Skal Odense have en Børnefattigdoms-grænse?
Mere end 62.000 danske børn vokser op i fattige familier. Det er 12.000 mere end sidste år. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. En analyse der også peger på at den væsentligste årsag er de lave kontanthjælps-ydelser, der blev indført da Venstre, Dansk Folkeparti og de andre borgerlige partier igen fik et folketingsflertal i 2015. Og hva’så?
I Odense hvor 8% af børnene er fattige, forslår den radikale rådkvinde Susanne Crawley at man lokalt i Odense Kommune indfører en Børnefattigdoms-grænse. På landsplan efterspørger organisationer, som Børns Vilkår og Mødrehjælpen nogle konkrete svar fra Mette Frederiksen, der har erklæret at hun vil være børnenes statsminister.
Strejf af lys og varme til byens udsatte.
Strejf af lys og varme til byens udsatte.
Der var flere der gav en hjælpende hånd, da projekt Husvild havde deres årlige uddeling af tøj, sko og andre fornødenheder til hjemløse og andre socialt udsatte der lever på gaden i Odense.
Gry på 8 år havde samlet penge ind til gratis handsker. En tidligere rådmand delte sko ud. Vietnamesisk Forening var der med gratis mad. Frisørelever ordnede hår og Gamby spejderne kom med gril og pølser.
Julen presser fattige børnefamilier.
Julen presser fattige børnefamilier.
Julen nærmer sig med en forventningens glæde hos mange – men også med bekymring hos de børnefamilier, der i forvejen kæmper med at få små indkomster til at slå til i et rigt samfund, hvor standarden for hvad man bør tilbyde sine børn sættes af tv-reklamer og forældre med gode indkomster.
Og Ritzau skriver at de 6 største hjælpeorganisationer forventer mere end 45.000 ansøgninger om hjælp til at holde jul med hvad det indebærer af gaver og særlig julemad.
Vi har besøgt Røde Kors i Odense, hvor man også har fået flere ansøgninger end tidligere. Noget man tilskriver konsekvenserne af de særligt lave kontanthjælpsydelser, som Dansk Folkeparti og Venstre fik gennemført, da de kom til magten i 2015.