Kategori arkiver: SOCIALT

Niller Madsen er sovet ind

Udsyn, verden i Odense til minde om Niller Madsen – et livsstykke, en ildsjæl, en god kollega, retfærdig chef og en ven. Niller Madsen er en sand lokal legende han var dygtig til sit job, hvor han utrætteligt, i tæt på 40 år fortalte og formidlede historier, ofte om de svageste, dem på kanten og dem, der ikke blev set og hørt, for hvad de var. Derfor viser vi i en flot dokumentarfilm, Niller Madsen har lavet, om en bydel og en gruppe mennesker og medborgere, der stod Niller nær og som havde en stor og særlig plads i Nillers journalistiske virke. Æret være hans minde ❤️
Udgivet HISTORIE, LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Niller Madsen er sovet ind

Job- og integrationshus, fattigdom og unge Niller Madsen

I den her udgave af Odense ser Rødt handler det blandt andet om et helt nyt job- og integrationshus, der, som det første af sin slags, blev officielt åbnet kort før sommerferien. Fremover skal alle ledige ikke-vestlige borgere tilknyttes huset, hvor de 37-timer om ugen skal igennem et forløb, der har fokus på sprog og undervisning i dansk samfunds- arbejdsmarked- og kulturforståelse. Og så viser vi et indslag helt tilbage fra 2009, hvor der også fandtes der fattigdom i Danmark. Til sidst i udsendelsen viser vi et klip med en ung Niller Madsen, der, tilbage i 80’erne, i nogle af de første programmer, giver den som komiker med Schluter og Ellemann jokes. Og så inviterer vi til Odense ser Rødts 40års jubilæum, hyldest og åbent hus den 28.august i Galleri Galschiøt i Odense N, fra kl. 16-19, hvor alle er velkomne. Jubilæet er egentlig først den 2. maj, 2025, men fordi Niller Madsen er alvorlig syg af kræft, har vi valgt at fremrykke jubilæet, hvor vi hylder Niller Madsen og hans livsværk, Odense ser Rødt.
Udgivet HISTORIE, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Job- og integrationshus, fattigdom og unge Niller Madsen

Odense bekæmper børnefattigdom

Kort før sommerferien præsenterede en ekspertgruppe 29 konkrete tiltag til bekæmpelse af børnefattigdom i Odense kommune. For ligesom det er tilfældet på landsplan, så findes fattigdom også i Odense, der har Danmarks fattigste postnummer – og mere end 2000 børn, der vokser op i fattigdom. Det satte et flertal i byrådet sig for at gøre noget ved og tilbage i foråret, blev der nedsat en ekspertgruppe, som onsdag den 26.juni præsenterede deres anbefalinger til bekæmpelse af børnefattigdom lokalt i Odense, hvor man ikke vil vente på løsninger fra politikerne på Christiansborg. Vi har talt med forperson for ekspertgruppen og national direktør i Red Barnet, Martha Ahlmann, og Rådkvinde for Børn- og Unge, Susanne Crawley, om anbefalingerne og håbet om, at endnu flere kommuner følger trop.

Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Odense bekæmper børnefattigdom

Børnefattigdom, skolestart og mangel på SOSU’er

I Odense ser Rødt handler ser vi nærmere på bekæmpelse af børnefattigdom og anbefalinger fra en ekspertgruppe, der kort før sommerferien præsenterede 29 anbefalinger til bekæmpelse af børnefattigdom lokalt i Odense, en by, der har Danmarks fattigste postnummer og mere end 2000 børn, der vokser op i fattigdom. Og så viser vi også et indslag om fattig skolestart, for børnefattigdom har konsekvenser i alle faser af et barne-liv. Også ved skolestart, som er dyr for de fattige familier. Til sidst viser vi, i forbindelse med studiestart, der er lige om hjørnet for rigtig mange unge, et indslag om Sosu-uddannelserne, som i de her år har hårdt brug for nye studerende, men som også lider under fordomme, som kan være svære at komme til livs.
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Børnefattigdom, skolestart og mangel på SOSU’er

Kontanthjælpsreform og Grøn Mobilitetsplan

Velkommen til denne sommerudgave af Odense Ser Rødt. Til en udgave hvor vi starter med at se på konsekvenserne af den kontanthjælpsreform der træder i kraft i 2025 og som kombinerer udlændinge politisk signalpolitik og borgerlig økonomisk tankegods om at lave ydelser og andre former for pres, er det bedste værktøj til at få borgere ud af ledighed og andre sociale problemer. Den 14. juni var der vejfeststemning på Skibhusvej da Odense Kommunes åbningstræk i den grønne mobilitetsplan for mindre biltrafik og mere plads til cyklister og gående blev skudt i gang med en vejfest.
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Kontanthjælpsreform og Grøn Mobilitetsplan

Mistrivsel og usynlige handicap

I denne udgave af TV-Odense min By skal vi møde støttepunktet.dk, en onlineplatform lanceret af Odense Kommune der skal gøre det lettere for børn og unge, som mistrives at finde – og få den rette hjælp. Hjemmesiden giver nemlig ét samlet overblik over de 67 forskellige tilbud, der findes til børn og unge med ondt i livet. En gennemsnitsfamilie bruger 35.700kr. på en konfirmation. Så er der andre, som skal være glade hvis familien kan få de 2000 kr. som Danske Folkehjælp og andre private hjælpeorganisationer uddeler i konfirmationshjælp til fattige børnefamilier. Til sidst skal vi møde en gruppe mennesker, der sammen går tværs over Fyn for at gøre usynlige handicap synlige.
Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Mistrivsel og usynlige handicap

Klimavenlige Køer, Genbrug og Iranske sygeplejersker

I den her udgave af Odense ser Rødt, handler det blandt andet om klimavenlige malkekøer – for de findes. Det ser vi nærmere på, når vi sammen med minister for Udvikling og Global Klimapolitik, Dan Jørgensen, besøger den fynske mælkebonde, Torben Hansen og hans 200 jerseykøer, der bliver fordret med nye fodertilsætninger, der både fremmer mælkeproduktionen OG endnu vigtigere mindsker køers udslip af klimaskadelig metangas. Og så tager vi forbi foreningen Bronx, der udover deres kulturhus nu også har åbnet deres egen genbrugsbutik, Genbronxen i Bolbro. Programmet slutter med en reportage om iranske sygeplejersker. For de sidste 5 år, er der kommet mere end 2000 iranske sygeplejersker til Danmark med en 3-årig arbejdes -og opholdstilladelse. Men indtil nu, har kun ganske få fået tilkendt en dansk autorisation og derfor har et enigt Odense Byråd vedtaget, at der skal iværksættes et forløb, som kan sikre at flere iranske og andre udenlandske sygeplejersker kan bruge deres uddannelse i Danmark, hvor prognoser siger, at der i 2030 vil mangle mere end 8000 uddannede sygeplejersker.

Udgivet KLIMA, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Klimavenlige Køer, Genbrug og Iranske sygeplejersker

Børn, unge, biler, natur og velfærd

I denne udgave af TV-Odense min By skal det handle om børn og unge. Vi starter ude i naturen hvor 4 dagplejere fra Stigeområdet mødtes udenfor til en dag de kalder naturligt nærvær. Der var sang, kage og glade børn og voksne da et nyt børnehus i maj måned blev indviet i Bellinge. Bagefter skal vi tilbage i de mørke dage i januar hvor et byrådsflertal have besluttet at afprøve bilfri skoler på 6 odenseanske folkeskoler. Til sidst skal vi en tur til Højme Skole der på en solskinsdag indviede Dyrup Parken, som er en del af Odense Byråds store plan – Velfærdens Fundament.
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Børn, unge, biler, natur og velfærd

LEGO, Fællesskaber og fodbold

I denne udgave af TV-Odense min By skal vi bl.a. forbi både fodbold og fællesspisning. Men vi starter i februar måned da Røde Kors tilbød akut vinterhjælp til udsatte børnefamilier. Og så skal det handle lidt om ensomhed. Uge 17 har siden 2016 været et pejlemærke for større fællesspisninger. Igangsat af Folkebevægelsen mod Ensomhed med det formål at skabe fællesskaber og inklusion omkring måltider. Hvad gør man hvis der ikke er ressourcer til legetøj på børnepsykiatrisk afdeling? Det gav David Lind Nordby svaret på i februar, da han indsamlede 250 kg LEGO ved opslag på Facebook. Til sidst har vi en lille solstrålehistorie om Sport for livet der afholdt de danske mesterskaber i indendørsfodbold i Næsby Hallerne, med hold fra væresteder for socialt udsatte.
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til LEGO, Fællesskaber og fodbold

Opsøgende fællesskab og frivilligt arbejde

I denne udgave af TV-Odense min By starter vi hos Cafe Paraplyen der har været med til at starte såkaldte ”Social Drive Outs” Hvor man bl.a. kører ud til socialt udsatte, der ikke selv kan komme ind til Cafe Paraplyen. Til sidst skal vi til afskedsreception for Gerda Madsen der efter lang og tro tjeneste gik af som formand for Røde Kors Odense.
Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Opsøgende fællesskab og frivilligt arbejde