Kategori arkiver: SOCIALT

Frivillige fællesskaber på socialkompas.dk

Frivillige fællesskaber på socialkompas.dk
🟣 Familie og forældre
🟣 Sundhed og sygdom
🟣 Ensomhed og fællesskaber
-Det er blot et lille udpluk, af de mange søgekategorier, der findes på den helt nye portal, odense.socialkompas.dk.
Portalen giver et samlet overblik over de mere end 350 aktiviteter og tilbud, der findes i Odense. Med en smart søgefunktion er det nemt at finde frem til et tilbud, der passer til lige præcis det, den enkelte borger har behov for. Og det samlede overblik, som odense.socialkompas.dk tilbyder, er en rigtig god ide. Der findes nemlig så mange tilbud i Odense, at det kan være en udfordring både for borgere, pårørende og professionelle at finde rundt – og finde frem til den rette hjælp.
Udover at borgere og pårørende kan søge – og finde hjælp på portalen, så kan kommunes ansatte altså også få et hurtigt, samlet overblik over de tilbud, der er tilgængelige for de borgere, de er i kontakt med. Og så kan portalen også bruges til, at de frivillige organisationer får mulighed for at synliggøre deres indsatser, som måske ellers kun har opnået et begrænset kendskab. Hvis et tilbud ikke er der kan foreningen selv taste sine oplysninger ind.
Portalen er et samarbejde mellem Odense kommune og Frivillig Center Odense, som også administrerer siden. TV Odense min By har talt med Centerleder Jess Karr om den nye platform og den gevinst, der er, i en samlet indgang til Odenses frivillige sociale tilbud.
Som et apropos til Socialkompasset så vi også et portræt af Røde Kors Q Net, der er et frivilligt socialt efterværn til Voldsramte kvinder, der har været på Krisecenter.
Sidst i programmet finder du et Poetry Slam af Lasse Nyholm Jensen. Et slam om en katastrofal fremtids dystopi, Kaffen der dyrkes på bjergskrænter højt oppe, engang uddør pga. klimaforandringerne.
Frivillige fællesskaber på socialkompas.dk Kan også ses på lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se socialkompas på https://odense.socialkompas.dk/
Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Frivillige fællesskaber på socialkompas.dk

Unge mistrives Bedstemor passer Oldemor.

Unge mistrives Bedstemor passer Oldemor.
Studenterne drøner rundt i dyttende lastbiler og klokken har netop ringet ud til sommerferie for de danske folkeskoler. Men det ikke alle børn og unge, der kan puste ud og sænke skuldrene. Et stødt stigende antal oplever nemlig, at stres, ensomhed og ondt i maven er blevet en permanent del af deres hverdag.
Det anslås, at op imod en femtedel af alle danske børn og unge mistrives og har tegn på psykisk sygdom i deres opvækst, over halvdelen af unge kvinder mellem 16 og 24 år har et højt stressniveau og hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand, oplever at mistrives i deres hverdag.
Heldigvis har mistrivsel blandt de yngste fyldt en del i den offentlige debat, hvor også forklaringerne er mange. Særligt har et fokus på børn og unges (manglende robusthed) fået vind i sejlene – også fra politisk hold, hvor regeringen og ministre er optaget af at styrke de unges robusthed, som modsvar til deres mistrivsel.
Men er det virkelig så enkelt, at mistrivslen skyldes en hel generation af skrøbelige individer, eller handler det mere om de rammer og strukturer som samfundet tilbyder – også helt tidligt i livet? Netop det spørgsmål har vi stillet Professor ved Statens Institut for Folkesundhed, Bjørn Holstein, Teamleder ved Psykologteamet Odense, Thomas Stensgaard Skare, daglig leder af Samtalegrupper for Unge, Pia Christesen– og så selvfølgelig dem, det hele handler om, nemlig de unge selv.
Odense ser Rødt har i denne udgave også været til Velfærds politisk debat med overskriften ”Skal Bedstemor passe Oldemor. En debat der handler om civilsamfundets stigende rolle i løsning af kernevelfærdsydelser, som er udsat for både trængte kommunale økonomier, men også mangel på nok uddannet arbejdskraft.
Unge mistrives Bedstemor passer Oldemor. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=ToKmZnu__UY
Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Unge mistrives Bedstemor passer Oldemor.

Generation med ekstra ondt i livet?

Generation med ekstra ondt i livet?
Studenterne drøner rundt i dyttende lastbiler og klokken har netop ringet ud til sommerferie for de danske folkeskoler. Men det ikke alle børn og unge, der kan puste ud og sænke skuldrene. Et stødt stigende antal oplever nemlig, at stres, ensomhed og ondt i maven er blevet en permanent del af deres hverdag.
Det anslås, at op imod en femtedel af alle danske børn og unge mistrives og har tegn på psykisk sygdom i deres opvækst, over halvdelen af unge kvinder mellem 16 og 24 år har et højt stressniveau og hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand, oplever at mistrives i deres hverdag.
Heldigvis har mistrivsel blandt de yngste fyldt en del i den offentlige debat, hvor også forklaringerne er mange. Særligt har et fokus på børn og unges (manglende robusthed) fået vind i sejlene – også fra politisk hold, hvor regeringen og ministre er optaget af at styrke de unges robusthed, som modsvar til deres mistrivsel.
Men er det virkelig så enkelt, at mistrivslen skyldes en hel generation af skrøbelige individer, eller handler det mere om de rammer og strukturer som samfundet tilbyder – også helt tidligt i livet? Netop det spørgsmål har vi stillet Professor ved Statens Institut for Folkesundhed, Bjørn Holstein, Teamleder ved Psykologteamet Odense, Thomas Stensgaard Skare, daglig leder af Samtalegrupper for Unge, Pia Christesen– og så selvfølgelig dem, det hele handler om, nemlig de unge selv.

Generation med ekstra ondt i livet? Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=z0602grKZKE

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Generation med ekstra ondt i livet?

Hvem skal være Frivillig Ildsjæl Odense 2023.

Hvem skal være Frivillig Ildsjæl Odense 2023.
Social frivillig Ildsjæl 2023. Hvem skal have priserne som Odenses frivillige sociale ildsjæle i 2023. Odense Kommune har åbnet for at du allerede nu kan indstille din kandidat. Vi viser her en reportage om byens mangfoldige frivillige sociale tilbud, der måske kan inspirere dig til at gå ind på https://www.odense.dk/…/indstil-til-ildsjaelepriserne – og give dit bud hvem der skal hædres når der er Frivillig Galla den sidste fredag i september.
Hvem skal være Frivillig Ildsjæl Odense 2023. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Hvem skal være Frivillig Ildsjæl Odense 2023.

Borgerrådgiver og Ulige Kvinde løn.

Borgerrådgiver og Ulige Kvinde løn.
Odense Kommune har fået en ny medarbejder med en særlig funktion med titlen Borgerrådgiver. En slags borgernes repræsentant, der i overskriften på kommunens hjemmeside er beskrevet som at hun skal: ”styrke dialogen mellem borgerne og Odense Kommune samt at bidrage til sikring af retssikkerhed”
Odense ser Rødt har talt med Helle Tolsted Jensen, der i årsberetningen fra sit første år, bl.a. anbefaler at ”se utilfredshed med sagsbehandling, som noget man kan lære noget af” og at former for Forråelse, bør være noget man i forvaltningerne taler åbent om”
Kvinde-løn er stadig uligeløn. Det kunne være en af konklusionerne på den aktuelle rapport fra regeringens Lønstruktur Komité om lønniveauer i den offentlige sektor. Vi har talt med hhv. Anja Skovgaard, Dansk Sygeplejeråd og Pernille Isaksen, BUPL Fyn om hvad de kan bruge rapporten til på et tidspunkt, hvor lav grundløn og pressede arbejdsforhold også har den konsekvens, at det både er svært at fastholde, rekruttere og finde nok unge, der vil tage en velfærdsuddannelse som sygeplejerske eller Pædagog.
Borgerrådgiver og Ulige Kvinde løn. Kan også ses i lokal-tv. https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=ToKmZnu__UY
Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Borgerrådgiver og Ulige Kvinde løn.

Pinlig social dumping og frivillige ildsjæle.

Pinlig social dumping og frivillige ildsjæle.
Odense ser Rødt har set på en pinlig sag med omfattende social dumping på det kommunalt ejede Fjernvarme Fyn, hvor bestyrelsesformand Mads Søndergård Thomsen sammen med konstitueret direktør Kim Winther, mødtes med Odense Byråds økonomiudvalg for at redegøre for, hvorfor Fjernvarme Fyn i flere omgange har undladt at indføre kontrakter med arbejdsklausuler, der lig med kommunens egne, kunne have forhindret at 7 ud af 11 underentreprenører, der er hyret ind af en finsk Hovedentreprenør, Andritz ikke har overholdt danske overenskomster, i arbejdet med at bygge en stor bio-kedel, som skal erstatte kul med træflis.
Vi hat talt med Fjernvarme Fyn og hhv. borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmændene Brian Dybro og Søren Windell om en redegørelse, der imellem linjerne lægger ansvaret på den nu afgåede direktør Jan Strømvig.
Du kan også se en reportage om den mangfoldighed af frivilligt socialt arbejde, der trives i Odense. Noget der hvert år hædres med en kommunal ildsjælepris, hvor du allerede nu kan indstille en kandidat, hvis du går ind på Odense Kommunes hjemmeside. https://www.odense.dk/brug-byen/foreningsliv-og-frivillighed/ildsjaelepriserne/indstil-til-ildsjaelepriserne
Sidst i programmet finder du en Grundlovstale af den syrisk fødte gymnasieelev Rahima, der har set flere af sine venner blive nødt til enten at rejse ud af Danmark eller tage ophold på et udsigtsløst Udrejsecenter på ubestemt tid.
Pinlig social dumping og frivillige ildsjæle. Bliver også vist i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Pinlig social dumping og frivillige ildsjæle.

Fjernvarme Fyn skoleret for Byråd.

Fjernvarme Fyn skoleret for Byråd.
Efter en pinlig sag med omfattende social dumping på det kommunalt ejede Fjernvarme Fyn, skulle bestyrelsesformand Mads Søndergård Thomsen sammen med konstitueret direktør Kim Winther, mødes med Odense Byråds økonomiudvalg for at redegøre for, hvorfor Fjernvarme Fyn i flere omgange har undladt at indføre kontrakter med arbejdsklausuler, der lig med kommunens egne, kunne have forhindret at 7 ud af 11 underentreprenører, der er hyret ind af en finsk Hovedentreprenør, Andritz ikke har overholdt danske overenskomster, i arbejdet med at bygge en stor bio-kedel, som skal erstatte kul med træflis.
Vi halt med Fjernvarme Fyn og hhv. borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmændene Brian Dybro og Søren Windell om en redegørelse, der imellem linjerne lægger ansvaret på den nu afgåede direktør Jan Strømvig.
Fjernvarme Fyn skoleret for Byråd. Bliver også vist i TV Odense ser Rødt https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=N6f6WpSMpbY
Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Fjernvarme Fyn skoleret for Byråd.

Opgør høj ledighed ikke-vestlige odenseanere?

Opgør høj ledighed ikke-vestlige odenseanere?
På baggrund af en bundplacering, når det kommer til at integrere odenseanske ikke-vestlige ledige på arbejdsmarkedet, nedsatte Odense byråd tidligere på året en ekspertgruppe, der fik til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan kommunen kan få flere ledige ikke-vestlige medborgere i job.
Og i onsdags kunne ekspertgruppen så præsentere 11 konkrete og fagligt funderede anbefalinger, som gør op med tanken om, at virksomhedspraktikker alene, er vejen frem til ordinær beskæftigelse. I stedet anbefaler eksperterne et langt større fokus på ordinær uddannelse, danskundervisning, undervisning i danske kultur- og samfundsforhold og et tættere samarbejde med virksomhederne og de brancher, hvor der er rekrutteringsproblemer.
Vi var med, da anbefalingerne blev præsenteret på Brandts i Odense, hvor vi talte med ekspertgruppens formand, Kasper Kyed, Seniorforsker ved VIVE og medlem af ekspertgruppen, Iben Bolvig, Beskæftigelses- og Socialrådmand, Christoffer Lilleholt, og forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, Syddanmark, Mie Vode Moll.
 
Opgør høj ledighed ikke-vestlige odenseanere? Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=5M7ZxkAxL8Q
Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Opgør høj ledighed ikke-vestlige odenseanere?

Odense Dumpet i Retssikkerhed Igen.

Odense Dumpet i Retssikkerhed Igen.
Så har der igen været fejl i behandling af sager der har ført til økonomiske sanktioner af kontanthjælpsmodtagere. Ankestyrelsen har i en stikprøvekontrol i april måned set på 64 sager i 14 kommuner og fundet fejl i 85% af sagerne, der har ført til at bl.a. borgere, der er vurderet som ikke-arbejdsmarkedsparate har mistet deres kontanthjælp i op til 3 måneder.
Odense er en af de medvirkende kommuner, hvor Ankestyrelsen har fundet fejl i 8 ud af 10 sager. Ved en lignende stikprøvekontrol sidste år, var Odense også i top med 10 ud af 11 fejlbehandlinger, der førte til økonomiske sanktioner af i forvejen fattige kontanthjælpsmodtagere.
Vi har talt med Enhedslistens Byrådsmedlem Reza Javid, der også er særlig kritisk overfor en lokal praksis, hvor det er et særligt ”sanktionsteam” der ikke har personlig kontakt til de berørte borgere, der sagsbehandler de skærpede rådighedssanktioner, der nu i forbindelse med stikprøvekontroller i både 2022 og 2023 har haft store fejlprocenter.
Så nu foreslår Enhedslisten at Odense Kommune nedlægger de særlige sanktionsteam – og at man straks tilbagebetaler penge til de fejlbehandlede borgere, der har indgået i Ankestyrelsens stikprøvekontrol – og at
man revurderer alle sanktionssager fra det sidste år med henblik på at betale tilbage til ramte borgere i tilfælde af fejl.
Enhedslisten forslag skal behandles i det politiske udvalg for beskæftigelses og socialforvaltningen den 6.juni
Odense Dumpet i Retssikkerhed Igen. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=5M7ZxkAxL8Q
Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Odense Dumpet i Retssikkerhed Igen.

Svigter vi de små børn?

Svigter vi de små børn?
Der er en Svingende kvalitet i de danske dagtilbud, vuggestuer og dagplejer for de 0-2 årige. Sådan lyder konklusionen i en helt ny rapport, udført af Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for velfærd (VIVE) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)  for Børne- og Undervisningsministeriet. 
Forskerne bag rapporten har besøgt omkring 200 vuggestuer og dagplejer rundt omkring i landet, hvor de har undersøgt kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø, herunder relationer, leg, aktiviteter og fysiske forhold. Og rapporten viser, at det står skidt til med kvaliteten i både vuggestuer og dagplejer, hvor kun hver 10. tilbud betegnes som værende af ’god kvalitet’.
Vi har talt med hhv. Pernille Isaksen BUPL Fyn, Thomas Graven Odense Forældreorganisation og Rådkvinde Susanne Crawley om et alarmerende men velkendt problem, der endnu en gang skriger på politiske prioriteringer.

Svigter vi de små børn? Bliver også vist i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=1yrEJfs3l1k&t=2061s

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Svigter vi de små børn?