Bevar HCA. Nej til Vollsmose Skole med 750 elever.

Bevar HCA. Nej til Vollsmose Skole med 750 elever.
Forældre, lærere og elever på HC Andersen Skolen Vollsmose er både frustrerede, kede af det og uforstående over at et byrådsflertal vil lukke deres skole og samle 750 Vollsmose børn på én skole.
”Det vil både koste mange lærer resurser og mange penge” ”og børnene får mange skoleskift da der også skal rives ned og tvangsflyttes familier” siger folkeskolelærer Line Mørk.
”Vi gør det for børnenes skyld” siger socialdemokraten Tim Vermund og den radikale Susanne Crawley med hver deres begrundelse.

Den endelige afgørelse om HC Andersen skolens fremtid, forventes besluttet på et møde i Odense Byråd. Onsdag den 19.februar.

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Bevar HCA. Nej til Vollsmose Skole med 750 elever.

Skamstøtte for Demokrati i Hong Kong, Kina.

Skamstøtte for Demokrati i Hong Kong, Kina.
Tør vi kritisere det store Kina, når de krænker demokrati og andre menneskerettigheder?
Ja og det skal vi! Sådan lød svaret da billedhugger Jens Galschiøt sammen med Amnesty International og en række politiske partier opstillede en Skamstøtte foran det danske Folketing, for at sætte fokus på hvordan den kinesiske regering fra dag 1 har udhulet de løfter de gav, da de overtog bystaten Hong Kong tilbage i 1997.

Vi var med til opstillingen på Christiansborg Slotsplads og talte også med nogle herboende unge Hong Kong’ere, der har venner, som har deltaget i de mange demonstrationer det sidste halve år, hvor politiet har været mere end almindeligt brutale.

Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Skamstøtte for Demokrati i Hong Kong, Kina.

Udsyn fra Helvedes Forgård.

Udsyn fra Helvedes Forgård.
”Kun et Nummer” en personlig beretning fra helvedes forgård i KZ lejr Sachsenhausen sat i historisk perspektiv af ”Center for Holocaust og andre folkedrab” på SDU.
”August 43” Øjenvidne beretninger og Folkestrejke og Oprør i Odense, der var med til at stoppe samarbejdspolitikken under den tyske besættelse 1940-45.

Kan ses i dit fjernsyn, TV Udsyn på kanal Fynboen i denne uge.

27. januar er i Danmark udnævnt som “Auschwitz-dag” en mindedag for Holocaust og andre folkedrab. Vi markerer dagen med historien om odenseaneren Poul Nielsen, der som 18 årige i 1943 blev deporteret til den nazistiske KZ lejr Sachsenhaussen nær Berlin. Her blev han til fange nummer. 73085. Et forsøg på at gøre Poul og de tusindvis andre fanger til til numre, der skulle udnyttes til det yderste indtil de ikke kunne yde mere.

Hede augustdage i Odense 1943 med strejker, sabotager og gadekampe, var stærkt medvirkende til at den danske regering senere på året opgav en dybt kompromitterende samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt.
Odense ser Rødt har mødt en række øjenvidner og tidligere modstandsfolk, der tog del i nogen af de vigtigste begivenheder i Odense, under den tyske besættelse af Danmark 1940-45.

Udgivet HISTORIE, LOKALT | Kommentarer lukket til Udsyn fra Helvedes Forgård.

Årets Fynbo hæder til Revy direktør.

Årets Fynbo hæder til Revy direktør.
Fyens Stiftstidende har siden 1976 uddelt en årlig hædersbevisning til en fynbo, der har gjort sig positivt bemærket ved at yde en særlig indsats for Fyn eller den omgivende verden.
I år tilfaldt æren Revy Direktør Lars Arvad, som tak for sin indsats som skaber af Odense Sommer Revy, der også har en ambition om at trække publikum fra den anden side af Bolbro Bakke. Og en af begrundelser for at hædre Lars Arvad, handlede også om iværksætterånd og evnen til at finde den forretningsforståelse, der også skal til, når man arbejder i et hjørne af kulturlivet, der ikke får de store offentlige tilskud.

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Årets Fynbo hæder til Revy direktør.

Skal Dagpenge systemet tages alvorligt?

Skal Dagpenge systemet tages alvorligt?
Siden det er kommet frem at flere og flere lønmodtagere vælger private lønsikrings-ordninger i tilfælde af arbejdsløshed, så er der igen kommet fokus på dagpengesystemet, der har været udsat for markante forringelser de sidste årtier.
Store Fagforbund iværksatte fra årsskiftet en kampagne med overskriften ”Dagpenge på Udsalg” og siden har flere partier fra SF og Enhedslisten og senest også de Radikale og Dansk Folkeparti opfordret til forhandlinger om at opdateret det dagpengesystem, som ved festlige lejligheder bliver fremhævet som en af grundstenene i vores danske velfærdsmodel.

Vi har bl.a. talt  med en sæson-arbejdsløs gartner, et par fynske 3F-forkvinder og SF’s Karsten Hønge.

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Skal Dagpenge systemet tages alvorligt?

Populisme eller Sund fornuft?

Populisme eller Sund fornuft?
Skal alle flygtninge indvandrere med ikke-vestlig baggrund i Odense fuldtidsaktiveres NU?

Venstre og Konservative har i Odense Byråd stillet et såkaldt initiativforslag om aktivering på fuld tid for indvandrere med ikke vestlig baggrund i Odense.
Forslaget kommer i kølvandet på det lovforslag, som regeringen fremsatte tilbage i starten af januar, og når V og K i Odense ønsker at være på forkant med en eventuel lovgivning, skyldes det, at Odense Kommune i årevis har kæmpet med en høj ledighedsprocent, ligesom kommunen også har mange ledige indvandrere på offentlig forsørgelse.
Forslaget delte for alvor vandene, fire partier stemte imod, men et flertal besluttede at undersøge ideen nærmere. Det er nemlig ikke så ligetil at indføre sådanne tiltag, da det kan være på kant med loven at lave særlige indsatser for en bestemt gruppe.

Vi har mødt konservatives Tommy Hummelmose, som mener det er den rigtige vej frem i forhold til at få flere i job, imens Enhedslistens Reza Javid kalder forslaget ulovligt og populistisk.

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Populisme eller Sund fornuft?

Udsyn: Hvorfor og Hvordan DK også behandler mennesker.

Udsyn: Hvorfor og Hvordan DK også behandler mennesker.
TV Udsyn viser i denne uge reportager med overskrifter som:
Skal FN Børnekonvention være del af dansk lov. Ja siger Bedsteforældre for Asyl ” og U-værdigt og U-menneskeligt. ”Jeg troede ikke sådan noget fandtes i Danmark” siger menneskerettighed-saktivist om forholdene på Udrejsecenter Ellebæk.
Der er også Debat dokumentar: De Højre Nationale Marcher. Skal vi blive bange, eller er det for sent?
Vært Niller Madsen

Kan ses i dit fjernsyn på kanal Fynboen. Sendetider her på siden.

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Udsyn: Hvorfor og Hvordan DK også behandler mennesker.

ORD fra Hjertet. FM i Poetry Slam.

ORD fra Hjertet. FM i Poetry Slam.
Det var morsomt, eftertænksomt og nogen gange også grusomt, da 10 ordkunstnere, reflekterede over sig selv og verden omkring i personlige, men også sjove tekster med et håb om at blive kåret til fynsk mester i litteraturens kampsport, Poetry Slam.

Vi var med på sidelinjen og har klippet en reportage, der også er en slags annonce for det Danske Mesterskab i Poetry Slam, der kan opleves i levende live, når foreningen PS Fyn er vært hos teater Momentum lørdag 25.januar kl. 19.30.

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til ORD fra Hjertet. FM i Poetry Slam.

Uværdigt og umenneskeligt. Flygtninge i Fængsel.

Uværdigt og umenneskeligt. Flygtninge i Fængsel.
Afviste asylansøgere er simpelthen så uønskede, og så langt på bunden, at man kan behandle dem uværdigt og umenneskeligt. Det er en grænse vi har overskredet, og som jeg aldrig troede, vi kunne ende i. Sådan siger menneskerettigheds-aktivist Lene Junker, der er aktiv i netværket Racisme Fri By, om de konklusioner som Europarådets Torturkomité offentliggjorde i en rapport den 7. januar i år.
Rapporten fastslår bl.a. at forholdene på Udlændingecenter Ellebæk er så kummerlige og uacceptable, at de ikke er egnede til mennesker. Centret huser afviste asylansøgere, som ikke er kriminelle. Men alligevel behandles de afviste asylansøgere som kriminelle fanger, der lever under fængselslignende forhold. Og netop det, fik torturkomiteen til at beskrive Udlændingecenter Ellebæk som et af de værste i EU.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Uværdigt og umenneskeligt. Flygtninge i Fængsel.

Dagpenge på udsalg.

Dagpenge på udsalg.
Er dagpengesystemet – et af fundamenterne i vores velfærdssamfund – blevet mindre attraktivt?
Ja, siger en række store fagforbund, der nu har iværksat en kampagne for at få opdateret systemet og især satserne, sådan at de passer til potentielt ledige lønmodtageres økonomiske virkelighed anno 2020.
Vi har talt med Kent Madsen fra Dansk Metal, Odense og den tidligere socialdemokratiske ”dagpengehelt” Jan Johansen om en udvikling, hvor flere og flere køber private lønforsikringer, der er forbeholdt de mest velstillede lønmodtagere, imens ufaglærte og andre med korte uddannelser må nøjes med et system, hvor lønsikringen og dagpengeperioden er faldet dramatisk imens kontrollen og optjeningsperioden er steget.

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Dagpenge på udsalg.