Kvinde til Kvinde. Om Røde Kors Q-net


Kvinde til Kvinde. Om Røde Kors Q-net.
Her i løbet af efterårsferien vil vi dele en række programmer, som vi har lavet om nogle af Odenses frivillige sociale foreninger. ? ?
”Jeg fik at vide dagligt, at det bedste jeg kunne gøre for verden, det var at tage livet af mig selv, for jeg var alligevel ikke noget værd”.
Sådan siger en af de kvinder vi mødte tilbage i 2016, da vi lavede et portræt af Rødekors netværket Q-net, som er til for volds-udsatte kvinder.
Og desværre lever mange danske kvinder i parforhold, der er præget af både fysisk og psykisk vold.
Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold. 97% af de kvinder, der boede på krisecenter i 2017, havde været udsat for psykisk vold.
Selvom psykisk vold i dag er blevet strafbart, foregår det i rigtig mange parforhold og særligt kvinderne er udsat. En rapport, som er udgivet af VIVE i 2018, viser at 4 ud af 100 kvinder, inden for et år har været udsat for psykisk vold. Til sammenligning gælder det for 1 ud af 100 mænd.
I videoen møder vi det frivilligt bårne Q-net, som er et slags efterværn, der hjælper kvinder, når de flytter ud fra krisecenter eller forlader deres voldelige partner. Og så fortæller nogle volds-udsatte kvinder om deres oplevelser og om den store betydning, Q-net har haft for dem, i forhold til at finde tilbage til livet og starte forfra ♥?

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Kvinde til Kvinde. Om Røde Kors Q-net

Min helt egen voksne ven!


Min helt egen voksne ven!
Her i løbet af efterårsferien vil vi her på siden dele en række programmer, som vi har lavet om nogle af Odenses frivillige sociale foreninger ? ?
Hos den frivillige forening Børns Voksenvenner i Odense, skabes der venskaber mellem frivillige ressourcestærke voksne og børn, som kommer fra familier med et spinkelt netværk. Børns voksenvenner matcher børn, typisk i alderen 6-14 år med frivillige voksne af samme køn. Og oftest varer venskaberne i mange år.
I videoen her kan du se et portræt af Børns Voksenvenner, hvor både børn, forældre og frivillige voksne fortæller om værdien af venskaber, som er blevet til på baggrund af foreningens arbejde ?

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Min helt egen voksne ven!

Kurderne. Et folk uden fred.


Kurderne. Et folk uden fred.
Den tyrkiske invasion af det kurdisk kontrollerede område i Syrien og EU og USA’s passivitet, har igen illustreret at kurderne, som et folk uden eget land, bliver de der får sorteper, når konflikter spidser til.
Som et apropos har vi valgt at vise en kort dokumentar, fra 2012 da vi besøgte det kurdiske selvstyre i Irak, imens der et øjeblik var fred og fremgang.
Kan også ses i TV Udsyn på kanal Fynboen i denne uge.

Udgivet GLOBALT | Kommentarer lukket til Kurderne. Et folk uden fred.

Det var ikke min skyld!


“Det var ikke ikke skyld”
Her i løbet af efterårsferien vil vi dele en række programmer, som vi har lavet om nogle af Odenses frivillige sociale foreninger, her på siden ? ?
Og i den her uge kan du også se et fint tv- portræt af den frivillige del af Center For Seksuelt Misbrugte Syd, der er et frivilligt baseret tilbud til kvinder og mænd, som har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Her kan ofre for overgreb få rådgivning og vejledning af de frivillige, ligesom de kan bruge værestedet og deltage i forskellige aktiviteter.
De frivillige i CSM er et godt alternativ til det professionelle behandlingstilbud, der har haft lange ventelister i flere år.
Indslaget om CSM, vises også i TV Odense min By på kanal Fynboen i denne uge.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Det var ikke min skyld!

Musik styrker fællesskaber for børn med autisme ???


Musik styrker fællesskaber for børn med autisme ???
Tirsdag den 8. oktober blev Enghaveskolens nye musiske sansehave indviet.
Sansehaven, der er blevet til virkelighed ved hjælp af en donation fra Trygfonden på 75000 kroner, består af en række udendørs musikinstrumenter, som skal være med til både at udvikle børnenes sproglige – og sociale kompetencer.

Enghaveskolen er et skoletilbud til børn med autisme og infantil autisme, der betyder, at de ofte har svært ved at indgå i sociale relationer med andre. Og her spiller musik en helt særlig – og positiv rolle ?

Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Musik styrker fællesskaber for børn med autisme ???

Budgetaftale uden champagne.


Budgetaftale uden champagne.
Så er der indgået et politisk forlig om fordeling af Odense Kommunes mere end 12 milliarder store budget for 2020 og årene frem. Et forlig der blev skrevet under en sen torsdag aften i oktober. Godt nok med tilfredse smil. Men uden skål og champagne.
Vi har talt med de der skrev under og de der enten ikke var inviteret eller gik deres vej fra en aftale, hvor der med udsigt til flere børn og ældre – i god tid – er prioriteret kernevelfærdsydelser på bekostning af kultur, fritid og administrative medarbejdere.

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Budgetaftale uden champagne.

Odenseansk protest mod tyrkisk invasion.


Odenseansk protest mod tyrkisk invasion.
Så bliver der igen bombet mod civile, kvinder, mænd og børn i det nordøstlige Syrien. Og torsdag aften var nogle hundrede demonstranter, mest herboende kurdere, samlet på Flakhaven i Odense for at udtrykke deres bekymring for konsekvenserne af en igangværende tyrkisk invasion i det nordlige Syrien, der i dag er kontrolleret af kurdiske styrker, der har samarbejdet med USA og Europa i kampen mod islamisk stat.

Udgivet GLOBALT, LOKALT | Kommentarer lukket til Odenseansk protest mod tyrkisk invasion.

Jeg elsker at flyve og spise røde bøffer.


Jeg elsker at flyve og spise røde bøffer. Men da jeg ikke har lyst til at stå i vand til halsen, så er jeg glad for at et nyt folketingsflertal, vil sætte Danmark i front på den klimapolitiske scene. Sådan sagde klimaaktivist Henrik Pedersen fra Mellemfolkeligt samvirke, da vi fik nogle bud på forventningerne til en kommende Klimalov.
Forventninger, der ifølge Henrik Pedersen også skal handle om en global bevidsthed, hvor vi og andre rige nationer også hjælper med klima relateret bistand i de ulande, der er ramt af den globale opvarmning på en ganske anden og mere brutal måde end her hvor vi indtil videre kan nøjes med vand i kælderen en gang imellem.

Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Jeg elsker at flyve og spise røde bøffer.

Hvornår kommer der en voksen?


Hvornår kommer der en voksen?
I årevis har både forældre og pædagoger kæmpet for lovbestemte minimumnormeringer i de danske daginstitutioner.
Og med en ny rapport fra Børns Vilkår, der dokumenterer den barske hverdag i de danske daginstitutioner – en hverdag, hvor børnene både mangler omsorg og trøst, havde forældre og pædagoger håbet på, at der med den nuværende regerings første finanslovs-udspil var afsat konkrete penge til lovbestemte minimusnormeringer.
Men det ser ud til, at de stadig må vente lidt længere, for med regeringen første finanslovs-udspil står det klar, at minimusnormeringer ikke bliver fuldt indfaset før 2025.
Vi har mødt formand for BUPL Fyn, Rikke Hundsdahl, for at høre om rapportens resultater og konsekvenserne af de dårlige normeringer i daginstitutionerne.

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Hvornår kommer der en voksen?

ikke Apartheid – Men det Ligner.


ikke Apartheid – Men det Ligner.
Konsekvenserne af den såkaldte Ghetto-lov begynder nu at åbenbare sig på flere måder.
Der er sat kryds på de boligblokke, der skal rives ned i Vollsmose, når 2500-3000 beboere tvangsflyttes i løbet af de kommende år.
Der er udarbejdet særlige regler for hvem der må flytte ind i andre stemplede boligområder, hvor boligselskaberne prøver at undgå nedrivninger som i Vollsmose.
Men bagved tallene i Excel arkene og krydserne på Power Point plancherne, er der mennesker, som er dømt uønskede på steder de gerne vil bo.
Vi har mødt de boligorganisationer, der er pålagt at udføre det ”beskidte” arbejde i Odense og været til demonstration med nogle af de beboere, hvis bolig er på listen over kommende nedrivninger i Vollsmose.

Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til ikke Apartheid – Men det Ligner.