Faten fra Betlehem, Apartheid og Middelalderdage på Engen.


Faten fra Betlehem, Apartheid og Middelalderdage på Engen.
I TV Udsyns sommerbio kommer vi både udenfor bygrænsen og tilbage i historien.
Faten fra Betlehem er en historie om livet bag Muren i de palæstinensiske selvstyreområder. Områder der ifølge Amnesty udsættes for en apartheid lignende politik af den israelske besættelsesmagt.
Middelalderdage på Engen er en lille dokumentar fra de store middelalderfestivaler i Fruens Bøge først i 0’erne.
Kan ses i UDSYN på kanal Fynboen. Sendetider her på siden.

Apartheid i Israel Palæstina.

Udgivet GLOBALT, LOKALT | Kommentarer lukket til Faten fra Betlehem, Apartheid og Middelalderdage på Engen.

Kunsten skal også ud til folkedybet i de offentlige rum.


Kunsten skal også ud til folkedybet i de offentlige rum.
I vores sommerferie serie om ”Kulturens Ildsjæle i Odense” viser vi et portræt af Inger Birkestrøm, der tilbage i 90’erne var en af de første til at bringe scenekunsten ud i de offentlige rum, hvor den også kunne opleves af andre end de der var vant til teatrenes plyssæder.
Kan ses i TV Odense Min by på kanal Fynboen i denne uge. Bl.a. tirsdag 21.30 og Onsdag 16.00 – se flere her på siden.

Inger Birkestrøm – Site Specifik

Udgivet KULTUR, OSRTV | Kommentarer lukket til Kunsten skal også ud til folkedybet i de offentlige rum.

Tvangsflytninger, Klimamarch og Arkitektur Festival.


Tvangsflytninger, Klimamarch og Arkitektur Festival.
Du kan stadig se Odense ser Rødt i dit TV hele sommeren.
I denne uge viser vi reportager om Arkitektur Festival fra en by i forandring – Vollsmose demonstrerer mod tvangsflytninger – Lokal Klimamarch for fremtiden.
Find sendetider her på siden.

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Tvangsflytninger, Klimamarch og Arkitektur Festival.

Endnu en af Kulturens Ildsjæle i TV Odense min By.


Endnu en af Kulturens Ildsjæle i TV Odense min By.
Danser og koreograf Ingrid Kristensen som forlod byen af personlige årsager for nogen år siden, arbejdede igennem 2 årtier vedholdende for at skabe en scene for Moderne Dans i Odense.
Og da vi fornyelig så at hun stadig er aktiv så synes vi hun fortjener en plads i vores sommerferie kavalkade med ildsjæle i det odenseanske kulturliv. Vi viser portræt ”Da dansen kom til Odense” på kanal Fynboen i løbet af denne uge.

Ingrid Kristensen danser farvel til Odense.


Se sendetider her på www.osrtv.dk

Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Endnu en af Kulturens Ildsjæle i TV Odense min By.

Sommer med Rød Klassik og andet godt.


Sommer med Rød Klassik og andet godt.
Imens vores lille redaktion prøver at holde en slags sommerferie, så kan du stadig se Odense ser Rødt i dit TV på kanal Fynboen.
I denne uge viser vi bl.a. et portræt af de frivillige i LINK, Kerteminde, der tværs igennem en til tider ulidelig politisk populisme, har vist at man kan arbejde med integration med et menneskeligt ansigt.

LINK Kerteminde – de oprindelige venligboere?


Du kan se sendetider på www.osrtv.dk

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Sommer med Rød Klassik og andet godt.

Aske i Junglen.


Aske i Junglen.
Hvis farverne i Danmark er grå. Så var de i Junglen, enten den flotteste hvide eller den sorteste sorte.
Sådan betegner kunstneren Aske Kreilgaard sit ophold i den berygtede flygtningelejr ”Junglen” i Calais Frankrig.
Junglen blev ryddet og jævnet med jorden, af fransk politi i november 2016.
Men Aske tager stadig rundt og fortæller om sine oplevelser på et sted man har svært ved at tro, kunne findes i det rige Vesteuropa.

Udgivet EU, GLOBALT, KULTUR | Kommentarer lukket til Aske i Junglen.

Stadig en Sort plet på Danmark og Europa!


Stadig en Sort plet på Danmark og Europa!
Selv om det er slut med kage-fejring og en stramnings-tæller på hjemmesiden i integrationsministeriet, så er det såkaldte paradigmeskift stadig intakt i Verdens lykkeligste land, hvor regeringen indtil videre holder fast i at, der kan sendes flygtninge tilbage til ”sikre områder” i Syrien og Irak.
Vi deltog sammen med netværket ”Racismefri By Odense” og herboende syriske flygtninge i en lokal markering af FN’s internationale Flygtninge Dag.
På et tidspunkt, hvor antallet af flygtninge i Verden efter at have været stødt stigende de sidste 5 år, nu har rundet de 70 millioner.
På et tidspunkt hvor et folketingsflertal hvert år i samme periode har brystet sig af at, der nu er færre der får asyl Danmark.

Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Stadig en Sort plet på Danmark og Europa!

Skal de fattige blive ved med at være i fattige?


Skal de fattige blive ved med at være i fattige?
Den nye regering vil give en smule mere til fattige børnefamilier imens evt. ændringer af fattigdomsskabende ydelser som kontanthjælpsloft, 225 timers regel og integrations-ydelse skal undersøges i en såkaldt ydelses-kommission.
Måske kunne de nøjes med at læse den rapport om konsekvenserne af 0’ernes starthjælp, som Rockwoolfondens forskningsenhed præsenterede i marts måned.
Se vores reportage og bedøm selv om den nye socialdemokratiske regering skal fastholde det, som de ellers var hurtige til afskaffe, da de sidst var en del af et nyt flertal i 2011.

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Skal de fattige blive ved med at være i fattige?

SoSu Søges!


SoSu Søges! En af de store velfærdsudfordringer for Odense og andre kommuner bliver at rekruttere nok personale til social og sundhedssektoren.
Alene på Fyn vil der ifølge FOA mangle 3600 SoSu’er i 2026.
Vi har besøgt Social & Sundhedsskolen og mødt Martine, der er glad for at være gået i gang med en SoSu uddannelse.
Og så har vi talt med Ældrerådmanden og FOA i Odense om hvad der kan gøres for at tiltrække elever til en uddannelse, der ikke nyder den store prestige i disse tider.

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til SoSu Søges!

Nænsomt men Ansvarligt og der skal stadig Spares.


Nænsomt men Ansvarligt og der skal stadig Spares.
Friluftsbadet, de gratis torsdagskoncerter, Julemarkedet og Bolbro Bibliotek får lov at leve. Til gengæld skal der hugges en hæl og skæres en tå på de fleste andre udgiftsposter i By og Kulturforvaltningen, hvis det politiske udvalg vedtager en indstilling fra Socialdemokratiet og de Konservative, når der skal omprioriteres 79 millioner til borgernære velfærdsopgaver.
Vi har talt med socialdemokratiets byrådsmedlem Anders W. Berthelsen, der kalder forslaget nænsomt og ansvarligt, fordi det er nødvendigt at tage højde for en demografisk udvikling, der kan koste 500 millioner ekstra til daginstitutioner, folkeskole og ældrepleje frem mod 2030. En beslutning som Venstres Rådmand, Jane Jegind er uenig i.

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Nænsomt men Ansvarligt og der skal stadig Spares.