Inspireret af jer, seere og følgere her på Facebook, har vi formuleret en række spørgsmål til spidskandidaterne ved byråds-valget i Odense den 21.november. Her har vi spurgt; “Skal kommunen stoppe sit økonomiske engagement i Vollsmose Helhedsplaner?” Tjek indslaget før du træffer dit valg ??
Løftebrud eller Valg Cirkus?
Venstres Bo Libergren tog tirsdag morgen Børn -og Ungeudvalget på sengen da han forslog minimum-normeringer i de odenseanske daginstitutioner. Baggrunden var en håndsoprækning på BUPL’s valgmøde nogle dage forinden, hvor både SF, Radikale, Socialdemokratiet, Alternativet og Enhedslisten sagde ja til minimum-normeringer i spare-ramte børnehaver og vuggestuer. Bo Libergren stemte selv imod sit eget forslag og det gjorde socialdemokraterne, den Radikale Susanne Crawley og SF’s Line Mørk også. Så nu snakker Bo Libergren om løftebrud imens Line Mørk kalder det valg cirkus når man stiller u- finansierede forslag som man selv stemmer imod.
Superliberalisten versus ærkesocialisten.
Enhedslistens Brian Skov Nielsen og Venstres Jane Jegind, kan angiveligt godt li’ hinanden som privat personer – men som politiske dyr er de ret forskellige.
Vi var med da de mødtes i en ordduel om byens fremtid på restaurant Phi Moe en søndag eftermiddag i byråds-valgkampen, Odense november 2017.
Skarpe frontlinjer i odenseansk Valgkamp.
Går de røde i borgernes lommer. Er de borgerlige blevet pigefornærmet og kravlet op i et træ, de ikke kan komme ned fra.
Alle vil en bedre kommunal velfærd. Men de er dybt uenige om hvordan den skal finansieres. Vi har været en tur ude i den lokale byråds-valgkamp.
Tidlig Jul for Hjemløse og Udsatte.
Der var borgmesterbesøg, varmt tøj og nye vintersko til byens socialt udsatte og hjemløse borgere, da projekt Husvild havde deres årlige vinter-uddeling i Kongens Have Odense.
Vi var med et par timer, hvor der både blev snakket om Black Army, Housing First strategi og værdien af nye gode sko til lange kolde dage og nætter på gaden.
Klima hva’så? – Landbruget skal tage sig sammen!
Når man taler om global opvarmning og klimaforandringer, så tænker man først og fremmest på co2 udledning fra energiproduktion og transport sektoren. Men landbrugsproduktionen har også sin store andel.
I et EU land som Danmark, der har en intensiv landbrugsproduktion anslår man at landbruget står for 16% af den samlede udledning af drivhusgasser, der udover co2 også omfatter metan gasser fra køer og gyllelagre – og lattergas fra husdyrgødning.
Så derfor kan det undre at man ikke klimapolitisk bruger EU’s omfattende landbrugsstøtteordninger til at fremme EU’s egne målsætninger om reduktion at drivhusgasser frem mod 2050.
Klima opråb – Hvornår indser vi, at det er alvor?
Trump vil melde USA ud af de internationale klimaaftaler. Tyskland erstatter atomkraft med stærkt co2 udledende kulkraft. Og befolkningerne klamrer sig til en middelklassedrøm om øget forbrug og velstand. Imens stiger den globale gennemsnits-temperatur år for år og konsekvenserne af klimaforandringer bliver mere og mere tydelige. Lige fra permafrosten, der smelter i Alaska til oversvømmelser og vand i kældrene i lille Danmark. Vi har været med til klimapolitisk demonstration forud for COP 23 i Bonn, sammen med billedhugger og samfundsdebattør Jens Galschiøt.
Alene med 16 børn!
Pædagog Lisbeth Julius Jørgensen fra Børneinstitution Søhus-Stige fortæller om hvordan det kan være at være alene med 16 børnehavebørn en mandag morgen.
Beretningen kom frem da BUPL havde inviteret til valgmøde på Odense Rådhus.
Et af temaerne var politisk fastsatte minimum-normeringer.
Krystalnat, indre svinehunde og tid til eftertanke.
Kunsthappeningen Min indre Svinehund der tilbage i 1993 fandt sted i dagene omkring “Krystalnatten” den 9.november, ville sætte fokus på den stigende fremmedfrygt og højredrejning i Europa.
Odense ser Rødt har mødt kunstneren bag happeningen for at få et bud på hvordan den indre svinehund trives i dag.
Film for Alle – kortfilms-perler skal længere ud.
Odense internationale Filmfestival – OFF, har i årtier nydt anerkendelse blandt filmfolk og filmelskere, når de – helt gratis – præsenterer et overflødighedshorn af eksperimenterende, spektakulære og anderledes kortfilm i Odense Centrum en uge i august måned.
Men vil de gerne længere ud med deres film. Så nu præsenterer de i samarbejde med Kulturregion Fyn ”Film for alle” når de 13-30. november tager på tourné til Kerteminde, Glamsbjerg, Ærø, Søndersø, Ringe og Svendborg med 4 prisvindende film fra årets festival i Odense. Du kan finde tid, sted og billetoplysninger på Facebook-siden ”Film for Alle”.