Odense Kommune har igen fejret byens frivillige sociale foreninger for deres indsats for socialt udsatte og sårbare borgere. Mere end 40 foreninger og 250 frivillige var med til Frivillig Galla, hvor der ikke kun blev uddelt den årlige Ildsjælepris, men også særlige priser til ”holdspilleren”, ”kickstarteren”, ”indpiskeren” og ”Stjernen”.
Velkommen til Virkeligheden – Rådkvinde på pædagogvagt!
B&U Rådkvinde Susanne Crawley var med på morgenvagt, i Børnehuset Niels Bohr fredag morgen. Forældre-organisationerne FOLA og Odense Forældre-Organisation vil gerne, at lokalpolitikkerne husker de yngste medborgere frem til kommunal-valget i november. Daginstitutionerne, vuggestuer og børnehaver har i mange kommuner været ofret, når der skulle spares på trængte budgetter fordi der ikke er nogen lovkrav til hvor mange børn, der kan passes af få voksne. Så udover at introducere en politisk ansvarlig rådkvinde til virkeligheden, ønsker forældre-organisationerne også en debat om lovbestemte minimums-normeringer, der sikrer en pædagogisk forsvarlig pasning af børnene, imens mor og far passer deres arbejde.
Gerningsmanden – skråt teater om sex-krænkelser.
Hvad får mennesker til at forgribe sig på børn? Det er et af spørgsmålene når det Skrå Teater, med udgangspunkt i de mange skræmmende sager om misbrug af børn, prøver at forholde sig til et tabubelagt problem på et generelt plan. Vi var med til en de første forestillinger i p-kælderen ved Skulkenborg, Odense og fik en snak med instruktør Jeppe Sand, der selv blev berørt af en lokal sag om sexmisbrug for et par år siden.
Jobcentrets ofre Demo for værdigt liv.
F.acebook gruppen ”Jobcentrets Ofre”, afholdt mandag demonstration ved Odense Rådhus. De vil gøre opmærksom på de urimeligheder, man kan udsættes for hvis man er langs-tids syg og på kontanthjælp
Og så var der Øjenkontakt.
Vi var med da Ungdomshuset, Odense inviterede til en lokal udgave af The World’s Biggest Eye Contact Experiment 2017. En Verdens omspænde begivenhed der bliver afholdt i forbindelse med FN’s freds-dag.
Et eksperiment hvor man for at skabe nærvær og forståelse – helt fysisk menneske til menneske kigger hinanden i øjnene i et minut af gangen.
Modstrøm festival – kunst og kultur på efterladte steder.
9 forladte og ukendte steder på Fyn, dannede i uge 37 scene for mere end 50 meget forskellige kunst og kulturprojekter, der var kommet til verden med støtte fra Kulturregion Fyn. Ideen var at kunstnere og lokalområderne skule finde sammen om at skabe noget der kan give nye inspirationer ude i det fynske kulturlandskab. Vi har klippet en montage med noget af det vi nåede frem til med vores kamera.
Smal ”rød” budgetaftale for bedre velfærd i Odense.
Tonen var skarp og debatten hård da der var budgetbehandling i Odense Byråd 20.september. På den ene side var de der vil genoprette kommunens velfærds-ydelser med en skatte-stigning – på den anden side de der vil fordele en skrabet velfærd inden for de nuværende økonomiske rammer. De ”røde” vil hæve skatten med yderligere 0.3% – De ”blå” bl.a. Venstre vil finde penge ved at spare på populære syndebukke som Vollsmose, Letbanen og kontanthjælpsmodtagere der skal udsættes for en strammere fortolkning af 225 timers reglen.
Flertal siger nej til kommunale småjobs til udsatte arbejdsløse.
Enhedlistens Ulla Chambless havde foreslået at beskæftigelse & socialforvaltningen skulle undersøge om Odense kunne følge et eksempel fra Århus, hvor kommunen med succes har ansat kontanthjælpsmodtagere,der rammes af 225 timers reglen i kortere jobforløb. Men det har et et flertal af Venstre, Konservative og Socialdemokratiet sagt nej til i forvaltningens poltiske udvalg. “Meget skuffende at sige nej til noget der virker” siger Ulla Chambless, Enhedslisten. “Vi turde ikke hvis det er ulovligt” siger Claus Houden, Venstre.
Opråb – Husk de Ældre.
Der bliver flere og flere ældre medborgere i Odense. Så hvis den såkaldte ”velfærds-procent” – den skatte-stigning der skal sikre de kommunale velfærds-ydelser – ikke skal udhules på ældreområdet. Så mener Enhedslistens ældrerådmand Brian Skov Nielsen, at der skal foretages nogle nye politiske prioriteringer, der tilgodeser Ældreplejen uden at det går ud over andre velfærds-områder.
Øjenkontakt for Fred og Nærvær.
Ungdomshuset i Odense vi gerne være en del af en global event i forbindelse FN,s internationale fredsdag, hvor der verden over bliver afholdt The World’s Biggest Eye Contact Experiment 2017 – et eksperiment hvor man helt fysisk menneske til menneske kigger hinanden i øjnene i et minut af gangen.
Verdens største eksperiment i Øjenkontakt bliver i Odense afviklet i Kongens Have lørdag 23.september kl. 12 – 15