Den finske danser og koreograf Taneli Törma vil realisere en gammel drøm sammen med elever fra den kongelige balletskole i Odense.
Taneli er uddannet som klassisk danser på den nationale balletskole i Finland. Men har siden han blev uddannet i 2005 valgt at arbejde med moderne dans – så nu mange år efter har han fået lyst til realisere barndommens drøm om at danse rigtig ballet. Resultatet kan ses i forestilling Re-Dream, hvor man også kan opleve en solo af Taneli’s tyske kollega Antoinette Helbing.
Re-dream spiller hos teater Momentum 3-5.marts.
Re Dream – Dans dine barndoms-drømme ud i livet.
De unge skal også i operaen.
Den Fynske Opera ser gerne at der kommer flere unge til deres forestillinger. Så derfor inviterer de uddannelsesinstitutioner, gymnasier og skoler indenfor til en introduktion til en kunstart, der af mange anses for svær tilgængelig. Vi var med til generalprøve på “Maskarade” sammen med et hold 9.ende klasser fra Abildgårdskolen i Vollsmose.
De unge skal også i operaen
Den Fynske Opera ser gerne at der kommer flere unge til deres forestillinger. Så derfor inviterer de uddannelsesinstitutioner, gymnasier og skoler indenfor til en introduktion til en kunstart, der af mange anses for svær tilgængelig. Vi var med til generalprøve på “Maskarade” sammen med et hold 9.ende klasser fra Abildgårdskolen i Vollsmose.
Ny strategi social massakre i Odense.
230 medarbejdere herunder 147 fleksjobbere fyres for at skabe et økonomisk råderum til en ny strategi i beskæftigelses & socialforvaltningen i Odense.
Kommunen kalder det selv en historisk omlægning. Andre kalder det en social massakre.
Odense ser Rødt har samlet en række kommentarer fra politikere og berørte borgere.
Hvorfor Fastelavn?
Hvorfor er det børnene klæder sig ud, rasler ved dørene og slår katten af tønden, imens vi spiser fastelavnsboller.
Vi har sammen kulturhistoriker Leif Søndergård og en gadeteatertrup fra det hedengangne Rampelyset strikket en historie sammen, der rækker tilbage til den mørke middelalder.
Maskarade – en hyldest til ungdom og glæde.
Den Fynske Opera har sat en rigtig klassiker på plakaten. Maskerade, en de mest opførte danske operaer blev komponeret af Carl Nielsen tilbage i 1906, og så er den baseret på en komedie skrevet af Ludvig Holberg i 1724.
Men selv om det kan lyde støvet og utilgængeligt, så har den fynske opera skabt en let og charmerende udgave af en klassisk komedie med flotte kostumer i en let og lys scenografi. Så hvis man har lyst til at prøve lykken som opera-fan, så kan Maskarade være et godt sted at starte.
Maskerade, der er en hyldest til ungdom og glæde, kan opleves i levende live i Teater huset, Odense 24.februar til 11.marts.
Ny strategi skaber desperate medarbejdere og borgere i Odense.
Socialrådgiverne i beskæftigelses & socialforvaltningen er stressede. De syge-melder sig eller siger op fordi den enkelte har alt for mange sager. 300 medarbejdere, deriblandt 165 fleks-jobbere og kontanthjælpsmodtagere i aktivering kan se frem til en usikker fremtid når store gamle projekter som Pensionistservice og Bygnings-renovering bliver lukket med en begrundelse baseret på det nye politiske mantra: Virksomhedspraktik, Virksomhedspraktik og mere virksomhedspraktik.
Vi har mødt socialrådgiver-formand Anne Jørgensen og kontanthjælps-modtageren Palle, der har mærket en desperat beskæftigelses-politik på hver sin måde.
Alle Tiders Samling.
Tidens Samling er noget så særligt som et levende “hands-on” museum med de nære ting fra dagligdagen i det 20 århundrede.
Tidens Samling fejrer i år sit 25 jubilæum med ”Alle Tiders samling” der giver publikum en flig af Tidens Samlings store lager, der igennem årene blandt meget andet har bidraget med effekter til film, tv og anden historieformidling.
Frit fra skødet – “Butterflies & Pussytales”
Billedkunstner Nille Beck vil sammen med forfatter Lise Egeberg og Dansk Kvindesamfunds lokale afdeling i Odense gøre det muligt at tale om Kvindens skød på en ny og fordomsfri måde.
Så nu har de åbnet en udstilling hvor publikum præsenteres for billeder der oprindeligt er 21 kvinders egne fotos af deres kønslæber. Fotos eller selv-fisser, som Nille Bech så i en længere proces har transformeret til sommerfugle, der er en del af et større kunstprojekt ”Butterflies & pussytales” som også indeholder en bog, hvor forfatteren Lise Egeberg har skrevet monologer baseret på interview med de kvinder, der har lagt skød til sommerfugle-billederne.
Udstillingen kan ses i Kunstbygningen Filosoffen, Odense frem til 5.marts.
Socialdemokrat vil redde Pensionistservice i Odense.
Helle Nielsen der er byrådsmedlem for Socialdemokratiet og formand for LO i Odense, er rystet over at byens Pensionistservice er luknings-truet. Både fordi de fattigste pensionister mister et billigt tilbud med praktisk bistand. – Men lige så meget fordi en lukning vil betyde at 143 fleksjobbere lige om lidt står uden arbejde.
Så nu foreslår Helle Nielsen at kommunen går aktivt ind at omdanne Pensionistservice til en Socialøkonomisk virksomhed, der både kan arbejde på markeds-vilkår og tage sociale hensyn til medarbejdere i fleksjob.