I denne udgave af Odense min By starter vi på en parkeringsplads i Dalum hvor den lokale gruppe, “Vi elsker arrangementer i Dalum og Sanderum”, havde indbudt borgere og lokalpolitikere til støttearrangement for større koncerter og musikevents i Odense. Og så skal vi med til gudstjeneste for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i vor frue kirke – en tradition som præsterne Anja og Jonas afholder for borgerne på Odense værkstederne 3 gange om året. Og til sidst skal det handle om julehjælp til fattige børnefamilier. Hvor hjælpeorganisationerne igen i år har fået mange ansøgninger om julehjælp. Vi viser en indslag fra december sidste år men det kunne lige så godt være lavet i dag.
Førstehjælp til Odense Fjord, Juleaktion og Bedre Forhold For Hjemløse
Svag COP29, Tilbage til COP27, Marshallhjælp og Grådig Gartner
Førstehjælp til Odense Fjord🐟🌏
Torsdag den 5.december blev de første sten lagt til det, der skal udgøre to nye stenrev, som skal være med til at genoprette den nødlidende Odense fjord. For ligesom de fleste andre danske fjorde, lider Odense Fjord også af manglende biodiversitet, grumset vand, fedtemøg og en død havbund. En tilstand, der primært skyldes landbrugets udledning af kvælstof. Men det håber man nu at kunne rette op på, blandt andet med de to nye stenrev, der med huller og sprækker, tiltrækker blandt andet krebsdyr, fiskeyngel, torsk og hummere. Og som samtidig giver ålegræs, der ellers også er forsvundet fra fjorden, mere ro til at slå rødder. Vi var med da Odense Fjord samarbejdet sejlede ud på Odense Fjord, hvor vi talte med Klimarådmand Tim Vermund, Ph.d.-studerende biolog ved SDU Timi Løvholt Banke og formand, for Odense Fjord-samarbejdet, Torben Povlsen 👇💡
Juleønsker for hjemløse🎄
Utilstrækkelig COP29-aftale 🖤👇
Black Friday – en sort dag for klimaet? 💡🌏
Drop Black Friday, børn hjælper børn og Rock Nalle
Ligeværd og værdighed til handicappede
FN-dag – Fredsvagt i Palæstina og historisk foredrag om Israels dannelse
I den her udgave af Udsyn – Verden i Odense sætter vi – i anledning af FNs solidaritetsdag med Palæstina den 29.november, fokus på konflikten i Gaza, der har dybe rødder, langt tilbage i historien. Vi viser en reportage om 3 danske fredsvagter, der var i Palæstina, da israelsk militær besatte og hærgede på Vestbredden i 2002. En brutal begivenhed, der også som nu i Gaza, var en kollektiv afstraffelse af en hel befolkning efter et terrorangreb inde i Israel. Vi viser også en reportage fra et historisk foredrag tilbage i februar, om baggrunden for staten Israels dannelse i 1948, hvor 700.000 palæstinensere blev drevet på flugt fra det, der skulle have været deres eget selvstændige Palæstina. Vi møder den dansk-palæstinensiske journalist, Nidal Abu Arif, der er født og opvokset i Gaza og Mellemøstforsker Lars Erslev, der giver nogle bud på, hvorfor USA tilsyneladende er den eneste magt der kan få Israel til at lytte til den stadig stigende kritik, som kommer fra store dele af det internationale samfund. Og til sidst i programmet finder du et videodigt om pletterne i vores liv, Plamage.