Sociale Ildsjæle hædret i Odense.

Sociale Ildsjæle hædret i Odense.
Odense rummer en stor mangfoldighed af frivillige sociale foreninger, der byder ind med hjælp og støtte, der hvor de offentlige velfærdstilbud ikke når ud eller er utilstrækkelige, så derfor har kommunen siden 2007 uddelt en årlig frivillig ildsjælepris for at motivere og fastholde de mange sociale frivillige.
Og der var både grandprix musik, fotografering på den røde løber med lokale kendte og feststemning, da Odense Kommune og frivilligcenter Odense igen i år inviterede til Frivillig Galla for at hædre byens sociale ildsjæle, med priser som Kickstarteren, Holdspilleren, den Bæredygtige og Stjernen. Og sidst men ikke mindst Ildsjæleprisen, der i år gik til den Frivillige Sektion af Center for seksuelt Misbrugte.
Sociale Ildsjæle hædret i Odense. Kan også ses i TV Odense min By https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere om de frivillige hos Center for seksuelt Misbrugte på https://www.youtube.com/watch?v=tSR6sAhPNb4&t=1s
Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Sociale Ildsjæle hædret i Odense.

Odysseus må Dø.

Odysseus må dø. Sådan lyder den dramatiske titel på et stykke spritnyt scenekunst hos teater Momentum.
2 mænd er på vej hjem fra krig. De har været væk i mange år og glæder sig til en storslået hjemkomst imens de iscenesætter deres heltemodige gerninger for hinanden. Sådan ca. lyder Momentums egen introduktion til en både sjov, gribende tankevækkende non verbal time i selskab med 2 helte a la Rambo eller Jack Bauer.
Vi var med til snigpremiere og talte med de 2 skuespillere Carla Viola Thurøe og Tryggvi Sæberg Björnsson, der håber at forestillingen blandt meget sætter nogen tanker i gang om hvorvidt vi dyrker de rigtige helte.
Odysseus må Dø kan opleves i levende live hos Teater Momentum til og med den 15.oktober. https://teatermomentum.dk/
Se evt. mere om Momentums nye sæson på https://osrtv.dk/2022/09/15/kan-vi-klare-mere-nationalromantik-odense-ser-roedt/
Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Odysseus må Dø.

Udsyn om Natur Madspild og Depression.

Udsyn om Natur Madspild og Depression.
TV Udsyn har i denne udgave mødt Naturfredningsforeningens Maria Gjerding, da hun hos Kafé Kloden fortalte om hvor vigtig en allieret, at naturen kan være i kampen mod de igangværende klimaforandringer.
Vi har klippet en helt egen lokal markering af FN’s internationale Madspildsdag og været til demonstration, hvor især herboende iranske flygtninge ville give en stemme til den protestbølge, der opstået i Iran efter at en ung kvinde, Masha Amini, fornyelig døde i politiets varetægt, da hun var blevet arresteret for ikke at have tildækket sit hår tilstrækkeligt.
Du kan også se en længere reportage om depression, der er en hjernesygdom, som kan helbredes hvis elles de psykiske sygdomme blev prioriteret på samme måde som de somatiske i det danske sundhedsvæsen.
Sidst i programmet viser vi et videodigt ”20.01” om et øjeblik i livet.
Udsyn om Natur Madspild og Depression. Kan ses i dit Tv på lokal-tv Fynboen https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere Udsyn på https://www.youtube.com/watch?v=7A7mZuhekEk&t=1625s
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Udsyn om Natur Madspild og Depression.

Naturen en vigtig allieret i Klimakampen.

Naturen en vigtig allieret i Klimakampen.
Imens der forskes i hvordan opfanger og lagrer den klimaskadelige CO2, så kunne man begynde at plante mere ålegræs i de kystnære farvande. Ålegræs er en naturlig co2 fanger. Men det kræver så også at der sættes en stopper for landbrugets af kunstgødning, der har været med til at nedbryde det havmiljø, hvor der tidligere voksede store undervandskove af Ålegræs, der ligesom skove på land er gode til at opfange og lagre co2.
Vi var med da Kafé Kloden i Odense havde inviteret Maria Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening til at tale hvor vigtige allierede, at naturen og biodiversiteten er i kampen mod den globale opvarmning og de igangværende klimaforandringer.
Naturen en vigtig allieret i Klimakampen. Kan også ses i TV Udsyn og Odense ser Rødt https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere om natur, landbrug og klima på https://www.youtube.com/watch?v=AMtYbt2vgOE
Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Naturen en vigtig allieret i Klimakampen.

Odenseanske stemmer til iranske protester.

Odenseanske stemmer til iranske protester.
Kvinder udsættes for brutal kontrol af det fundamentalistisk præstestyre i Iran. Og da en ung kvinde, Masha Amini, fornyelig døde i politiets varetægt, efter at hun var blevet arresteret for ikke at have tildækket sit hår tilstrækkeligt, rejste der sig en bølge af protestdemonstrationer, der er blevet mødt med voldsom politivold.
Så nu har iranske flygtninge flere andre steder i Verden iværksat støttemanifestationer, der kan give stemme til de protester, som præstestyret prøver at undertrykke med arrestationer, drab og lukning af sociale medier.
Vi var med da nogen hundrede odenseanere, mest herboende iranere, var mødt frem på Flakhaven ved Odense Rådhus, den 28.september.
Udgivet GLOBALT, LOKALT | Kommentarer lukket til Odenseanske stemmer til iranske protester.

Apropos Madspildsdag 29.september

Apropos Madspildsdag 29.september.
Imens 828 millioner mennesker går sultne i seng, så kasseres der alene i lille Danmark 814.000 tons mad om året. Vi har i anledning af FN’s internationale dag for ”bevidsthed om fødevaretab og madspild ” klippet en reportage med uddrag fra lokale initiativer imod unødvendig spild af spiselige fødevarer. Bl.a.  fra et besøg hos ”Stop spild lokalt” i Bolbro og noget fra et særdeles lækkert Ædegilde i Ungdomshuset hvor 50 fremmødte blev bespist med kasseret mad fra en lokal REMA 1000.
Se mere Apropos Madspildsdag på https://osrtv.dk/2014/08/14/mad-eller-affald-aedegilde-mod-madspild/ og https://www.youtube.com/watch?v=RT1T5kM8PQE&t=1s
Udgivet OSRTV | Kommentarer lukket til Apropos Madspildsdag 29.september

Kongeligt Teater i Vollsmose.

Kongeligt Teater i Vollsmose.
Er kongelig københavnsk finkultur noget for små skolebørn langt ude i provinsen? Selvfølgelig!
Så derfor er der nu kørt tonstunge containere med miniversioner af det Kongelige teaters 3 scener ind på Vollsmose Torv i Odense. Og vi var med da en 1.klasse fra Odins skolen besøgte Postyrium, der er tænkt som et mobilt oplevelsesunivers eller en rullende teaterlegeplads, der nu har været på turne flere steder i DK.
Postyrium kan opleves i levende på p-pladsen ved Vollsmose Torv til og med lørdag den 1.oktober, hvor der er fri adgang for alle fra kl.10-16.
Vi talte også med kongelig teaterchef Kasper Holten, der selv fandt sin kærlighed til scenekunsten, da han som barn blev taget med i teatret og Mira Erik fra Nørregaards Teater, der blev inspireret til at et ethvert børneteater bør have en teaterlegeplads parat efter en forestilling.
Se mere om Kongeligt Teater i Vollsmose på https://www.nrt.dk/forestillinger/postyrium   og børneteater i Vollsmose på https://osrtv.dk/2019/09/17/ny-boerne-ungdomsteaterscene-kan-skabe-liv-vollsmose/
Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Kongeligt Teater i Vollsmose.

Momentum farvel til Marianne Klint.

Teaterleder Marianne Klint der siden 2009 har stået i spidsen for en af de større succeser i det odenseanske kulturliv siger nu farvel til Momentum, da hun er blevet tilbudt en stilling på et københavnsk teater tættere på hendes bopæl.
Og da vi her på redaktionen igennem en årrække har været store fans af den udvikling der har fundet sted hos Momentum, så har vi bedt en tidligere producent, Anders Skovgaard, der blev ansat ca. samtidig med Marianne Klint om at være med til at fortælle historien om et teater og et hus, der både har glimret med sin helt egen model for nyskabelse og kunstnerisk åbenhed, samtidig med at man, måske Marianne Klint, har fået vendt fortællingen om at Odense ikke var til grænsesøgende scenekunst til det modsatte.
Momentum farvel til Marianne Klint kan også ses i TV Odense min By https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere om Momentums historie på https://www.youtube.com/watch?v=RBf7ddR033I&t=986s
Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Momentum farvel til Marianne Klint.

Handicapfestival i Kerteminde kommune.

Handicapfestival i Kerteminde kommune.
Som et opløftende apropos til en aktuel rapport om tidligere tiders inhumane behandling af udviklingshæmmede medborgere i det der hed Åndssvage forsorgen. Så viser vi her en reportage fra Langeskov kræmmermarked, hvor AOF og Kerteminde Kommune for andet år arrangerede festival for nogen af sine svageste borgere.
Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Handicapfestival i Kerteminde kommune.

Udsyn kun næsten godt nyt fra Odense.

Udsyn kun næsten godt nyt fra Odense.
Indsatser for mental trivsel og et trygt natteliv for unge i Odense. Budgetaftale hvor der trods få midler også blev noget til socialt udsatte, handicappede og de lokale klima ambitioner. Præsentation af en klimaregnemaskine til hele familien og en feel good historie om at Odense hører til blandt de sundeste og mest bæredygtige byer i Verden.
Eneste sten i skoen i denne udgave af TV Udsyn er nyheden om at Odense Byråd har givet det kommunalt ejede Fjernvarme Fyn lov til at fortsætte med at bruge de stærkt co2 forurenende kul, der ellers skulle have været udfaset i år 2022. Men da alternativet lige nu vil være meget dyr, måske russisk gas, så har Fjernvarme Fyn nu fået ja til flere kul hvis de samtidig iværksætter andre tiltag der kan kompensere for de ekstra udledninger af drivhusgas, der vil spolere den lokale ambition om at Odense Kommune skal være klimaneutral i 2030.
Sidst i programmet finder du en særlig version af ”Solen er så Rød Mor” opført og optaget i et kloakbassin under Munke Mose, da Fyn fejrede komponisten Carl Nielsens 150 år.   
Udsyn kun næsten godt nyt fra Odense. Kan også ses i dit TV i lokal-tv Fynboen. https://osrtv.dk/sendetider/
Se evt. mere Udsyn på https://www.youtube.com/watch?v=27yVEcAXuI0&t=2558s
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Udsyn kun næsten godt nyt fra Odense.