Kategori arkiver: ÅRSTAL

Landbruget bør også bidrage til et bedre miljø og kampen mod klimaforandringerne.

Landbruget bør også bidrage til et bedre miljø og kampen mod klimaforandringerne.
Danske og europæiske landmænd modtager hvert år 360 milliarder Euro i støtte fra EU. Det svarer til 36% af fællesskabets samlede budget. Tilskud der i overvejende grad udbetales som en hektarstøtte uden særlige krav til produktions-formen. En uholdbar støtteordning der bør ændres i en tid, hvor der er store miljø udfordringer når det handler om klimaforandringerne, forurening af grundvandet og en svindende biodiversitet. Det er i hvert fald holdningen hos centrum-venstre partierne og store miljøorganisationer, der mener at den forestående revision af EU’s landbrugsstøtte skal bruges til en markant forandring til et system, der belønner de landmænd der bidrager til de fælles goder.

Vi har talt med repræsentanter fra Økologisk Landsforening, Naturfredningsforeningen og indflydelsesrige Landbrug & Fødevarer, samt EU parlamentsmedlem Christel Schaldemose og Alternativets Christian Poll.

Udgivet 2018, EU, POLITISK | Kommentarer lukket til Landbruget bør også bidrage til et bedre miljø og kampen mod klimaforandringerne.

Børnene slipper. Men velfærdsforlig har fået skrammer.

Børnene slipper. Men velfærdsforlig har fået skrammer.
Der var smil og skåltaler, da et enigt byråd i september præsenterede et samlet budget for Odense Kommune i de kommende år.
Men da budgetterne skulle udmøntes ude i de enkelte forvaltninger, så dukkede der pludselig sparekrav op.
Både i ældre og handicapforvaltningen, hvor en besparelse på 19,6 millioner anslået kan koste 60 stillinger og i Børn og Ungeforvaltningen, hvor der skal findes besparelser og omprioriteringer for i alt 43,7 millioner.

Så efter en uge med bekymringer og protester kunne borgmester Peter Rahbæk Juel og børn & unge rådkvinde Susanne Crawley præsentere et alternativt spareforslag, hvor man i første omgang i 2019 friholder de ”borgernære” ydelser på børn og unge området.

Udgivet 2018, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Børnene slipper. Men velfærdsforlig har fået skrammer.

Vores Fyn. Folkelige fortællinger til et godt formål.

Vores Fyn. Folkelige fortællinger til et godt formål.
Forfatter og sangskriver Jørgen Nancke vil gerne bruge sin kunst til at ”give tilbage”. Så nu har han samlet en slags antologi, hvor kendte og ukendte fynboer beretter om deres Fyn i en bog hvor overskuddet doneres til Kirkens Korshærs varmestue i Odense.

I ”Vores Fyn – historier  fra hjertet i midten” tager 29 fynboer os med til eksotiske steder som Thy Lejren, New Orleans og Svendborg Sygehus, hvor man kan græde af glæde over 2 ostemadder. Men også til historier fra dengang i 60’’erne, hvor man stadig kunne blive kaldt op til tavlen for at modtage lussinger fra en forurettet skolelærer, eller Kerteminde i 80’erne, hvor værtshuset ”den Røde Pimpernel” fremstod som det forjættede land for små teenagedrenge.

Vi var med da bogen blev udgivet i Vollsmose Kulturhus akkompagneret af bl.a. Rock Nalle og Lasse & Mathilde.

Udgivet 2018, KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Vores Fyn. Folkelige fortællinger til et godt formål.

Spareknive igen i luften over kommunale velfærdsydelser i Odense.

Spareknive igen i luften over kommunale velfærdsydelser i Odense.
Efter at et byrådsflertal har hævet skatten for at genoprette spareramte velfærdsydelser i Odense, så skal der nu pludselig igen spares på børn, unge og ældre.

Vi har mødt nogle mere end skuffede repræsentanter for pædagoger og sosu assistenter, der nu igen skal til at løbe stærkere.
Vi har også talt med 2 ærgerlige rådmænd for at finde en forklaring på hvorfor man skal slås med sparekrav internt i de forvaltninger, hvor man arbejder med de borgere der har brug for velfærdsydelser.

Udgivet 2018, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Spareknive igen i luften over kommunale velfærdsydelser i Odense.

Plexus – et godt tilbud til ensomme unge.

Plexus – et godt tilbud til ensomme unge.
Der kan være flere grunde til at man føler sig ensom. Hvis man er ramt af følelsen, bor i Odense og er ung mellem 20-35 år så er man altid velkommen hos værestedet Plexus, der drives af frivillige fra Ungdommens Røde Kors.
Vi har besøgt værestedet, hvor man lægger vægt på at skabe en stemning af hjemlig hygge, men også arrangerer Nytårs aften og ture ud i byen til bowling, klatring og andre sociale aktiviteter.

Plexus Odense har åbent 3 gange om ugen og kan findes på http://www.plexusodense.dk/

Udgivet 2018, SOCIALT | Kommentarer lukket til Plexus – et godt tilbud til ensomme unge.

Aldrig mere en Krystalnat.

Aldrig mere en Krystalnat.
Krystalnatten den 9. november 1938 var den dag hvor nazisterne optrappede deres forfølgelse af de tyske jøder. Vi var med til en lokal markering i Odense, på 80 årsdagen for en begivenhed der i nyere historieskrivning er blevet synonym med modstand mod organiseret fremmedhad og racisme.
En markering der måske er alt for aktuel i et Danmark, hvor store dele af det politiske landskab er rykket til højre, sådan at man f.eks. kan opleve en erklæret liberal integrations-minister fejre asylstramninger med kage, imens der er store folketingsflertal for Burkaforbud og en omfattende såkaldt Ghettoplan, der vil indføre særlige regler for særlige grupper af borgere, der bor i socialt udsatte boligområder.

Udgivet 2018, POLITISK | Kommentarer lukket til Aldrig mere en Krystalnat.

Fakler mod lov der straffer hjemløse der sover på gaden.

Fakler mod lov der straffer hjemløse der sover på gaden.
Skal man kriminaliseres og straffes hvis man sover på gaden. Nej blev der sagt da omkring 50 odenseanere gik i fakkeloptog gennem Odense centrum en torsdag aften i november.

Baggrunden for den stille protest, der samtidig blev udtrykt ved lignende fakkeloptog i København og Århus, er en forholdsvis ny lov, der forbyder hjemløse at slå lejr og sove sammen i offentlige rum.
En lov der blev skærpet, da et folketingsflertal i juli vedtog at politiet nu – udover at en udstede en bøde på 1000, kroner – også kan udvise en hjemløs borger fra en kommune i 3 måneder. Noget der blev effektueret da en 51 årig Hus Forbi sælge sidst i oktober blev bortvist fra Københavns Kommune i 3 måneder.

Udgivet 2018, SOCIALT | Kommentarer lukket til Fakler mod lov der straffer hjemløse der sover på gaden.

Galschiøt. 25 år som Pladderhumanist.

Galschiøt. 25 år som Pladderhumanist.
I disse november dage for 25 år siden ramte skulpturer af tonstunge svinehunde i menneskeklæder en række europæiske storbyer, som led i en happening, der ville sætte fokus på den stigende intolerance og fremmedfrygt der også dengang hærgede det politiske landskab og store befolkningsgrupper i Europa.

”Min indre Svinehund” var udtænkt af den fynske billedhugger Jens Galschiøt, der med egne ord sprang ud som pladderhumanist. En tilgang til livet og et menneskesyn, der siden da har præget Galschiøts kunst, der ofte bruges til humanistiske og politiske opråb i en skæv og ulige Verden.

Udgivet 2018, GLOBALT, KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Galschiøt. 25 år som Pladderhumanist.

Folk der Følges. Sange fra Hjertet.

Folk der Følges. Sange fra Hjertet.
Den odenseanske sangskriver Jonathan Kjærhus Christensen har netop udgivet den første af 5 digitale EP’er med egne sange. Sange som Jonathan også har brugt til at bearbejde den angst der har plaget ham i mange år. Sange som Jonathan håber også kan være med til at hjælpe andre med et ”Jonathan-sind”.
Jonathan er indtil nu mest kendt i den lokale kulturelle underskov, hvor han har spillet en række stuekoncerter og produceret skæve videoer sammen med vennen Shawn Ørgreen, der også var med da et fyldt spillested Dexter lagde scene til et EP release party 1.november.

Du kan finde EP’en ”Folk der Følges” via jonathanchristensen.bandcamp.com/yum

Udgivet 2018, KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Folk der Følges. Sange fra Hjertet.

Apartheid i Israel Palæstina.

Apartheid i Israel Palæstina.
Nogen kalder Israel en demokratisk ø i Mellemøsten. Andre sammenligner Israel med det sydafrikanske apartheidstyre.
Vi har været til film og foredrag hos Amnesty International i Odense og bl.a. mødt Maj Christensen der i 3 måneder var observatør for Folkekirkens Nødhjælp i det der egentlige skulle være palæstinensisk selvstyre på Vestbredden i det oprindelige Palæstina.
Men da Vestbredden og Gaza reelt er kontrolleret af staten Israel, både økonomisk og militært, så taler Maj Christensen ikke om selvstyret, men om besatte områder, hvor der råder en apartheid lignende tilstand .

Udgivet 2018, GLOBALT | Kommentarer lukket til Apartheid i Israel Palæstina.