Kategori arkiver: POLITISK

Førstehjælp til Odense Fjord🐟🌏

Torsdag den 5.december blev de første sten lagt til det, der skal udgøre to nye stenrev, som skal være med til at genoprette den nødlidende Odense fjord. For ligesom de fleste andre danske fjorde, lider Odense Fjord også af manglende biodiversitet, grumset vand, fedtemøg og en død havbund. En tilstand, der primært skyldes landbrugets udledning af kvælstof. Men det håber man nu at kunne rette op på, blandt andet med de to nye stenrev, der med huller og sprækker, tiltrækker blandt andet krebsdyr, fiskeyngel, torsk og hummere. Og som samtidig giver ålegræs, der ellers også er forsvundet fra fjorden, mere ro til at slå rødder. Vi var med da Odense Fjord samarbejdet sejlede ud på Odense Fjord, hvor vi talte med Klimarådmand Tim Vermund, Ph.d.-studerende biolog ved SDU Timi Løvholt Banke og formand, for Odense Fjord-samarbejdet, Torben Povlsen 👇💡

Udgivet KLIMA, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Førstehjælp til Odense Fjord🐟🌏

Black Friday – en sort dag for klimaet? 💡🌏

Fredag den 29. november havde Den Grønne Ungdomsbevægelse kaldt til demonstration mod Black Friday. For netop forbruget, som Black Friday opildner til, har store konsekvenser for klima og miljø. Danskerne er blandt de rigeste – og blandt dem, der belaster klima og miljø allermest i verden. Hvis alle lande levede, som vi gør i Danmark, ville planetens ressourcer for hele året være brugt op efter blot tre måneder – og der ville være brug for 4,2 jordkloder. Og det er netop det, aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse vil gøre opmærksom på. Vi var med til fredagens demonstration, hvor vi talte med aktivist fra bevægelsen Mathias Slott, der mener vi alle har et ansvar, men som mest af alt ønsker sig, at politikerne og staten kommer på banen med handlinger, der sikrer en grøn og bæredygtig fremtid 💚
Udgivet KLIMA, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Black Friday – en sort dag for klimaet? 💡🌏

Drop Black Friday, børn hjælper børn og Rock Nalle

I den her udgave af Odense min By skal vi til demonstration mod Black Friday, som den Grønne Ungdomsbevægelse havde arrangeret i Odense. For vores store forbrug belaster klima og miljø og danskerne er blandt det folk i verden der udleder mest. Hvis alle lande levede, som vi gør i Danmark, ville der være brug for 4,2 jordkloder. Blandt fredagens demonstranter, håber de på, at alle vil forbruge mindre – men mest af alt ønsker de sig politisk handling, der skal sikre en grøn og bæredygtig fremtid. Vi viser også en reportage fra Højmeskolen, hvor 1B sidste år, som en del af et undervisningsforløb fra Børnenes Ulandskalender, havde indsamlet brugte sportssko til fattige børn i Sierra Leone. Og til sidst i programmet skal vi til mindekoncert for Rock Nalle, der døde i december 2022, men som satte et stort aftryk på byen, både med sin musik, men også sin historie.
Udgivet KLIMA, KULTUR, POLITISK | Kommentarer lukket til Drop Black Friday, børn hjælper børn og Rock Nalle

Ligeværd og værdighed til handicappede

I den her udgave af Odense ser Rødt sætter vi fokus på handicappede medborgere, når vi først i programmet tager med til konference, som handicaporganisationen LEV i Odense havde arrangeret og som handlede om boliger til mennesker med udviklingshandicap. For i Odense kommune skal man bygge et nyt botilbud, der skal rumme 60 borgere på samme matrikel. Og de planer bekymrer LEV, for når man bygger så stort, så udfordrer man også borgernes rettigheder, ligeværd, selvstændighed – med- og selvbestemmelse, ligesom man også kommer på kant handicapkonventionen, som Danmark tilsluttede sig i 2009. Vi viser også en kort reportage, hvor Ib Poulsen, der har fulgt de udviklingshandicappedes vilkår igennem 50 år, fortæller om, hvordan han oplever, at den forråelse, der var under Statens Åndssvageforsorg er på vej tilbage med et nyt ansigt, hvor det er kommunale spareknive og tidstyranni, der får offentligt ansatte og politikere til at glemme at udviklingshandicappede er mennesker, med brug for hjælp og støtte. Og så slutter vi programmet med en fest, når vi tager med til den skæve festival, der i september blev holdt på Langeskov Kræmmermarked – og som havde både Fede Finn og Funny Boyz og Kandis Johnny på programmet.
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Ligeværd og værdighed til handicappede

FN-dag – Fredsvagt i Palæstina og historisk foredrag om Israels dannelse

I den her udgave af Udsyn – Verden i Odense sætter vi – i anledning af FNs solidaritetsdag med Palæstina den 29.november, fokus på konflikten i Gaza, der har dybe rødder, langt tilbage i historien. Vi viser en reportage om 3 danske fredsvagter, der var i Palæstina, da israelsk militær besatte og hærgede på Vestbredden i 2002. En brutal begivenhed, der også som nu i Gaza, var en kollektiv afstraffelse af en hel befolkning efter et terrorangreb inde i Israel. Vi viser også en reportage fra et historisk foredrag tilbage i februar, om baggrunden for staten Israels dannelse i 1948, hvor 700.000 palæstinensere blev drevet på flugt fra det, der skulle have været deres eget selvstændige Palæstina. Vi møder den dansk-palæstinensiske journalist, Nidal Abu Arif, der er født og opvokset i Gaza og Mellemøstforsker Lars Erslev, der giver nogle bud på, hvorfor USA tilsyneladende er den eneste magt der kan få Israel til at lytte til den stadig stigende kritik, som kommer fra store dele af det internationale samfund. Og til sidst i programmet finder du et videodigt om pletterne i vores liv, Plamage.

Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til FN-dag – Fredsvagt i Palæstina og historisk foredrag om Israels dannelse

Værdig boform til mennesker med handicap💡

Fredag den 22. november havde handicaporganisationen LEV, Odense inviteret embedsmænd, fagfolk, borgere, pårørende og politikere til konference, om hvordan man i Odense bør bygge boliger til mennesker med udviklingshandicap. Anledningen er, at Odense Kommune, med penge fra Velfærdens Fundament, vil bygge et nyt botilbud der i 3 enheder, men på samme matrikel, skal være hjem for 60 beboere. Og netop det bekymrer LEV, både fordi undersøgelser viser, at borgere på større botilbud er mere stressede, men også fordi, at FN har kritiseret Danmark for netop at bygge institutionslignende botilbud, der altså bryder med handicapkonventionen. Derfor har LEV i samarbejde med et arkitektfirma udarbejdet et inspirationsoplæg til, hvordan man kan bygge gode boliger til mennesker med udviklingshandicap – og netop det og meget andet blev diskuteret på fredagens konference, hvor det dog også stod klart, at handicappedes ønsker til deres egen bolig, nok ikke adskiller sig så meget fra boliger, som vi andre også gerne vil bo i 👇
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Værdig boform til mennesker med handicap💡

Unødvendige nedrivninger i Vollsmose og Ghettolov

Velkommen til Odense ser Rødt der i denne udgave sætter fokus på Ghettoloven, og den store lokale plan for fremtidens Vollsmose – og som skal forandre det Vollsmose som vi kender i dag. Det skal ske ved bl.a. at nedrive 1000 almene familieboliger der skal reduceres med for at leve op til lovkravet om at almene boliger som maksimum må udgøre 40% af boligmassen i udsatte områder som Vollsmose. Men i takt med implementeringen af planen har det ny vist sig at man faktisk kan frede 82 lejligheder fra nedrivning, og fortsat overholde lovkravet – men det var noget som et flertal i Odense Byråd sagde nej til på et byrådsmøde 13. november, hvor Enhedslisten havde stillet forslag om at reducere nedrivningsplanerne med 82 boliger. Til sidst tager vi tilbage til 2022 og en reportage der dykker dybere ned i hvad politikerne egentlig vil med beslutningen om endnu en gang – og også for sidste gang, at opfinde Vollsmose forfra.
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Unødvendige nedrivninger i Vollsmose og Ghettolov

Krig, hjemløse migranter og fattigdom i EU

Velkommen til Udsyn Verden i Odense. Vi starter hos Kafe Kloden i Odense hvor der i 2022 blev diskuteret nedrustning, også i en krigstid. Så skal det fortsat handle om sikkerhed men på en lidt anden måde. Vi skal med til en konference arrangeret af Enhedslisten på Christiansborg, der for nogle år siden satte fokus på at sikkerhedspolitik også er klimapolitik. Så skal det handle om hjemløse illegale migranter der lever på gaden i Odense og Danmark – Et skjult og overset problem. Vi sender dem ikke hjem. Men vi hjælper dem heller ikke. Arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor EU, har de senere år skabt en skjult og udsat gruppe af hjemløse udenlandske migranter i Danmark og andre europæiske lande. Vi har talt med hhv. Kirkens Korshær, Odense. Projekt Udenfor, Århus og det nationale Rådet for Socialt Udsatte om et overset problem, som få kender omfanget af. Til sidst skal vi kigge på hvor stort problemet med fattigdom egentlig er i EU.
Udgivet EU, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Krig, hjemløse migranter og fattigdom i EU

Nej til færre nedrivninger i Vollsmose💡

82 almene boliger i Vollsmose kan fredes for de ellers planlagte nedrivninger. Det viser nye beregninger, der er blevet fremlagt for politikerne i Odense – en sag som enhedslisten tog op, men som alle byrådets partier stemte imod på Byrådsmødet den 13. november, hvor forslaget blev behandlet. Planen for fremtidens Vollsmose omfatter nedrivninger af ca. 1000 almene familieboliger. Målet er at skabe en mere attraktiv bydel, en mere blandet beboersammensætning, samt at opfylde den nationale lovkrav om maksimalt 40% almene boliger i ghettoområder, som Vollsmose, inden 2030. Det har dog vist sig, at man kan reducere nedrivningerne med 82 boliger – og fortsat overholde lovkravet. Men det vil flertallet i byrådet ikke være med til. Grotesk, mener Enhedslisten, imens man hos Socialdemokratiet understreger, at det ikke er tallet, der er det vigtigste – men – i stedet at fastholde planerne, som de er, for de er gode 👇
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Nej til færre nedrivninger i Vollsmose💡

Unge stemmer Byrådet👇

Fredag den 15. november mødtes omkring 80 elevrådsrepræsentanter fra Odenses folkeskoler med Rådkvinde for Børn- og Unge, Susanne Crawley, der, traditionen tro, havde inviteret eleverne ind i byrådssalen for at høre deres input til hvordan Odenses skoler kan blive endnu bedre – og også for at blive klogere på, hvad der rører sig blandt eleverne. Det er 21. gang, at politikerne inviterer elevrødderne i byrådssalen og igen i år var der udvalgt fire temaer, som skulle diskuteres. Tre af temaerne er udvalgt af eleverne og det fjerde har Rådkvinden valgt. Og der blev både diskuteret trivsel, undervisningsmiljø – både fysisk og psykisk – og så blev der også talt om rusmidler – og børnefattigdom 💡
Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Unge stemmer Byrådet👇